- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
88

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungebetændelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan adskilles ved serologiske Prøver, og som
viser forsk. Farlighed overfor Mennesket.
Serum taget fra Heste, paa hvilke der er inficeret
dræbt Kultur af en af disse Undergrupper,
kan kun virke helbredende overfor
Lungebetændelse, som skyldes samme Bacil.
Pneumokokker kan ofte findes i Mundslimen hos sunde
Individer. Særlige Forhold, f. Eks. Slag ell.
Kulde, kan da bevirke at Individet angribes.
Muligvis har Forandring i Virulens Bet. En
overstaaet Lungebetændelse beskytter ikke mod
senere Anfald. Den angriber sædvanligvis kun
deri ene Lunge, men undertiden begge paa een
Gang og kan ligesom vandre hen over Lungen
og angribe successivt forsk. Lapper (Pneumonia
migrans
). Da den altid indtager en hel ell.
største Delen af en Lungelap (lobus), kaldes den
ogsaa lobær Pneumoni. Den Proces, som
foregaar i Lungen ved den krupøse L., er en
Ekssudation (Udsvedning) af fibrinøs ell. krupøs
Beskaffenhed i Lungealveolerne. Luften i Vævet
fortrænges derved, dette bliver lufttomt, mere
kompakt, faar Udseende af Levervæv, hvoraf
Tilstanden benævnes Hepatisation, i Beg.
rød, senere graa Hepatisation efter den forsk.
Farve, Vævet har i de forsk. Stadier. Dette
betydelige Ekssudat forsvinder dog i Løbet af
paafaldende kort Tid ved Opsugning (»det
resorberes«).

Den krupøse L. er en af de mest typiske
Sygdomme; den har et ganske bestemt
regelbundet Forløb, hvorfra der dog findes mange
Afvigelser. Sygdommens Beg. er meget
pludselig, i Reglen med en stærk Kulderystelse,
hurtig stigende Feber, stærkt Sting i den angrebne
Side, Hoste, Kortaandethed og alm.
Ildebefindende som ved enhver akut febril Sygdom.
Patienten er ofte saa medtagen, at han straks
maa søge Sengen, faar Smerte i Siden ved den
mindste Bevægelse, ved Hosten ell. ved blot at
trække Vejret. Han opbringer ved Hosten et
sejt, i Reglen rustbrunt Opspyt (rubiginøst
Ekspektorat), undertiden helt blodigt. Det
indeholder foruden talrige røde Blodlegemer bl. a. ofte
smaa, hvidlig forgrenede Traade, som er
Udstøbninger af det i de fineste Luftrørsgrene
dannede Ekssudat (»krupøse Traade«). Hyppig
ses ved Munden ell. Næsen et Udslæt af smaa,
klare Blærer, som senere tørres ind og danner
Skorpe, det saakaldte Herpes, der p. Gr. a.
den Hyppighed, hvormed det optræder ved
Pneumoni i Modsætning til andre Sygdomme,
har en vis Bet. for Diagnosen af den krupøse
L. Sygdommen staar paa sin Højde en Uges
Tid, ender hyppig, men ikke konstant, paa 7.
Dag ell. paa en af Dagene deromkring, dog ikke
som tidligere antaget kun paa de ulige,
»kritiske«, Dage (5. 7. 9. 11. Dag), men ogsaa paa de
mellemliggende. Feberen, der hidtil har holdt
sig paa omtr. samme Højde, med en
Temperatur af omkr. 40°, falder pludselig, ved Krisis, til
det normale ell. ikke sjælden derunder.
Undertiden ender Sygdommen ikke ved Krisis, men
ved Lysis (se Feber), idet Temperaturen
falder jævnt i Løbet af nogle Dage. Under Krisen
kan Patienten falde temmelig stærkt sammen,
men han retter sig i Reglen hurtig, og naar
Krisen først er overstaaet, føler han sig vel,
alle Symptomer er pludselig forsvundne, han
aander med Lethed, Pulsen bliver langsom og
fyldig, der bryder en stærk Sved frem, og han
falder ofte i en lang og vederkvægende Søvn.
Selve Sygdommen er dog ikke dermed forbi.
Selve Betændelsen har endnu samme Omfang
som tidligere; men den svinder nu fra Dag til
Dag. Endnu er der ved Brystundersøgelsen
Dæmpning af Perkussionslyden over det syge
Parti, bronkial Respiration og mange fine
Rallelyde (»Krepitation«), men Dag for Dag aftager
disse Symptomer, og i Løbet af en Uges Tid
ell. lidt mere er de ofte alle borte. Paa
Sygdommens Højdepunkt findes Pneumokokkerne i
rigelig Mængde i Opspyttet; men efter Krisen
forsvinder de meget hurtig, og Sygdommens
korte konstante, cykliske Forløb forklares ved
Pneumokokkernes korte Levetid og
Virksomhed. Under alm. Forhold forsvinder
Betændelsen uden at efterlade Spor i Lungen; men ikke
altid er Forløbet saa gunstigt, idet der hyppig
indtræder Komplikationer. En af de hyppigste
af disse er Lungehindebetændelse (Pleuritis),
der ganske vist normalt ledsager enhver
krupøs L., men kun i ringe Grad. Den kan i
enkelte Tilfælde antage større Omfang, holde sig
ell. endog tiltage, efter at selve L. er ophørt.
Der sker da Udtrædning af Vædske i
Lungesækken; i Reglen klar (serøs), undertiden
materieagtig (purulent), hvorved opstaar det
saakaldte Empyem. At Temperaturen ikke falder
fuldstændig ved Krisen, at den endog begynder
at stige efter denne, kan i Forbindelse med
vedvarende Ildebefindende give Formodning om,
at en Ansamling i Lungesækken er under
Udvikling. Lignende Tilstand kan opstaa i
Hjerteposen; Nyrerne kan blive lidende.
Nervesystemet paavirkes ogsaa stærkt af den
pneumoniske Infektion; Hovedpine, Søvnløshed,
Omtaagethed, lette Delirier er alm. ledsagende
Symptomer, der undertiden, især hos Børn, kan
antage ret stærke Former; men egl. maniakalske
Tilstande findes som Regel dog kun hos
Individer, der er Alkoholister. Disse faa da jævnlig
Delirium tremens, og for dem er den krupøse
L. en meget farlig Affektion. Det er ikke i alle
Tilfælde, at Betændelsen svinder fuldstændig, i
nogle ender den med en Skrumpning af Vævet,
i andre dannes der en Lungeabsces, i atter
andre kommer der Lungegangræn.

Den krupøse L. er en typisk Sygdom med
konstant Forløb og paavirkes derfor kun lidt af
Behandling. Denne er dog ikke overflødig, idet
p. Gr. a. den Fare, Sygdommen medfører, især
ved Svækkelse af Hjertet, en Overvaagen af
Patienten er i høj Grad nødvendig. Nutildags
anvendes kun sjælden tidligere Tiders
Aareladning, kolde Bade ell. store Doser af antifebrile
Midler. Vægten lægges nu mere paa at styrke
Hjertet ved Vin og Kamfer, paa at lindre
Hosten og Smerten; bedøvende og smertestillende
Midler (Morfin) kan, naar de anvendes med
Forsigtighed, gøre stor Nytte ved at skaffe
Patienten Hvile. Serumbehandling har begyndt at
faa Anvendelse.

2) Den katarralske L.,
Bronkopneumoni, ogsaa kaldet lobulær
Pneumoni, da den i Modsætning til den krupøse L.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free