Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunger - Lungern - Lungeslagflod - Lungesnegle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udbreder sig et fint Karnet; Stammen og de
grovere Grene er mere tykvæggede og tjener
som Skelet for den øvrige L. Forgreningerne
sammenholdes ved Bindevæv, saa at L.
udvendig viser sig glat. Hos Fiskene, hvor L. i Alm.
ikke er spaltet, findes det omtalte fine Karnet i
Alm. ikke. L. er her i Alm. heller ikke i første
Instans et respiratorisk Organ, men har som
Svømmeblære væsentlig andre Funktioner.
C. W.-L.
Lungern [’loŋərn], Flække og Luftkursted i
schweizisk Kanton Unterwalden ob dem Wald
i den øvre Del af Dalen omkr. Sarner Aa og
ved Brünig-Jernbanen, 2000 Indb. Den smukke
Engdal, der nu er bebygget med Træhuse,
indtoges tidligere af den c. 1 km mod N. liggende
L.-Sø, der 1836 aflededes ved en gennem
Kejserstols Tværryg boret Tunnel; ved denne
Lejlighed sank Vandspejlet 36 m. Juli 1887
foraarsagede Eybach store Ødelæggelser.
N. H. J.
Lungeslagflod, d. s. s. Lungeinfarkt.
Lungesnegle (Gastropoda pulmonata), en
Orden inden for Sneglenes Klasse, omfatter
Former, der er lungeaandende og tvekønnede,
forsynede med en bred Krybefod og snart dækkede
af en Skal, snart nøgne; det overvejende Antal
af dem lever paa Landjorden, færre i
Ferskvand og kun en mindre Del i Havet. Den
saakaldte Lunge er dannet af Kappen, der paa sin
Inderside er forsynet med et rigt grenet
Aarenet, som Blodet under sit Kredsløb maa passere
igennem. Kapperanden er nemlig fastvokset med
Dyrets Hud paa et enkelt Sted nær:
Aandehullet; derved fremkommer et Hulrum, dækket af
Kappen; med Omverdenen staar det i
Forbindelse, naar Aandehullet er aabent, og afspærres
derfra ved dettes Lukning. Aandehullets Plads
er paa højre Side hos de højresnoede Arter,
hos de venstresnoede derimod paa den anden
Side, og paa lignende Maade forholder sig
Gattet og Udførselsaabningerne for Kønsorganer og
Nyre; hos L. findes nemlig ofte fra Nyren en
særlig Udførselsgang, der løber langs Tarmen
og munder ved Siden af Gattet, hos andre
munder den derimod i Lungehulen, men Urinen
føres alligevel ud ved Gattet. Som nævnt er
disse Dyr tvekønnede, og Kønsstofferne udvikles
i den »hermafroditiske Kirtel«, der har en
drueklaseformet Bygning, og i hvert af sine smaa
Afsnit frembringer, Side om Side, Æg og Sæd.
Udførslen heraf sker gennem fine Rør, der
forener sig til den »hermafroditiske Gang«, som
efter et bugtet Løb deler sig i en Ægge- og en
Sædleder. I den første, der har en ret
betydelig Vidde og bløde, foldede Vægge, munder den
store Æggehvidekirtel, hvis Rolle er at
afsondre den Æggehvide, hvormed Æggene
omhylles, og som skal tjene Ungen til Næring.
Sædlederen derimod er snæver og ligesom udhulet
i Æggelederens Væg, medens dens øvrige
Begrænsning dannes af 2 Folder, der griber over
hinanden, men ej er sammenvoksede. Snart
skilles Æg- og Sædleder dog fuldstændig fra
hinanden; den hunlige kaldes nu Skeden og bærer
en stilket Blære: Sædgemmet. Af Sædlederens
Væg uddannes et enkelt Afsnit til et
Parringsorgan, der er udkrængeligt under Parringen,
men i Forbindelse med 1—fl. Muskler, der igen
kan trække det tilbage. Hos nogle Snegle, som
Havesneglene og de nærstaaende Fam., findes
kun 1 Kønsaabning; her forenes Sædleder og
Skede i et fælles Rum, en Forgaard, men hos
andre L. findes 2 særskilte Kønsaabninger, af
hvilke den hanlige ligger forrest. Saa enkelt,
som Kønsapparatet her er skildret, findes det
imidlertid kun hos faa; i Reglen har det ved
Nærværelsen af forsk. Kirtler og Blindsække en
langt mere sammensat Bygning. Eksempler paa
slige Dannelser, som staar i Forbindelse med
Skeden, er Pilsækken og de 2 »fingerformet
grenede Kirtler«. Endvidere kan en lang og
snæver Blindsæk munde i Sædgemmets Stilk,
og Sædlederen bærer undertiden en lgn., den
saakaldte Svøbe. Pilsækken indeholder en haard
Kalkdolk, »Kærlighedspilen«, der under
Parringen tjener som Pirringsmiddel. Parringen er
gensidig; hvert Dyr er altsaa paa samme Tid
baade Han og Hun. Munden er som oftest
væbnet med en af 2 Halvdele sammensmeltet
Overkæbe, der hos Ferskvandssneglene ved hver
Side er forsynet med en mindre Sidekæbe;
Tungens Rasp bærer talrige Tænder i hver
Tværrække og faar derved en i Forhold til
Længden betydelig Bredde. M. H. t. Skallens
Uddannelse findes der betydelige Forskelligheder;
enkelte mangler saaledes hvert Spor af en Skal;
hos andre, som den sorte Skovsnegl, findes
spredte Kalkkorn, og hos Agersneglene
(Agriolimax) og Slægten Limax endog en flad Skal
liggende skjult i Kappens Indre. Hos Testacella
dækker den øreformede, lidt snoede Skal som
et Skjold den bageste Del af Legemet; endvidere
gives der andre Former (Daudebardia), hvor
Skallen vel er tydelig snoet, men for lille til, at
Dyret kan trække sig helt ind i den; det alm.
Forhold er dog, at Skallen er saa rummelig, at
Sneglen kan skjule sig fuldstændig i den. I deres
Udseende kan disse Sneglehuse være meget
forskellige; de fleste er højresnoede, mange ogsaa
venstresnoede; nogle er skiveformede, andre har
tværtimod et meget højt Spir; snart er de
glatte, snart forsynede med større Køle ell.
dækkede af en fin Skulptur; Farven varierer
endog inden for samme Art og kan snart være
meget straalende, som hos en Del af de i
Troperne paa Land levende, snart uanselig, som
hos vore i Ferskvand levende Arter. Fælles for
alle disse Skaller er, at de altid er helrandede
ɔ: uden det Udsnit (til Aanderøret), som saa
ofte findes hos Havsneglene, og at
»Perlemorlaget« mangler. Fremdeles savnes ogsaa et Laag;
med et saadant maa nemlig ikke forveksles
den, snart hindeagtige, snart kalkagtige, tynde
Plade, hvormed de lukker for deres Hus før
Dvalen, men som de efter denne bortkaster.
Der findes ganske vist laagbærende L., saaledes
i Danmark den omtr. 1 1/2 cm lange, paa Land
levende Cyclostoma, men disse maa efter deres
hele Bygning opfattes som en særlig omdannet
Gruppe af de prosobranche Snegle. L. er
æglæggende; dog bliver ikke saa faa Arter af
Slægterne Helix, Clausilia og Pupa
levendefødende, idet Æggene udklækkes i Æggelederen.
Æggene kan være kugleformede ell. aflange og
er omgivne af en i Reglen hindeagtig og blød,
stundom dog ogsaa kalkagtig og haard Skal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
