- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
95

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungesnegle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hos nogle naar de en meget betydelig Størrelse;
de bliver saaledes henimod 5 cm lange hos
nogle sydamer. Bulimus-Arter, hvor de, p. Gr.
a. den omgivende Kalkskal, faar megen Lighed
med Fugleæg; dog er de, selv om man endnu
ikke kan se den unge Snegl inde i dem,
alligevel lette at erkende som Snegleæg ved den i
Forhold til Æggehviden forsvindende lille
Blomme. Den unge Snegl er, naar den kommer ud af
dette store Æg, omtr. lige saa lang som dette.
Maaden, hvorpaa Æggene aflægges, er noget
forsk.; vore Landsnegle lægger dem i en Hob
i løs Jord, under Stene ell. i Plantedækket, de
i Ferskvand levende klæber dem derimod,
forenede i skive- ell. pølseformede, geléagtige
Masser paa Vandplanterne; nogle faa viser større
Omhu, saaledes en filippinsk, paa Træerne
levende Helicostyla, der skjuler dem mellem 2
sammenklistrede Blade, og nogle polynesiske
Helix-Arter, der lægger dem i Skallens Navle
og lukker over dem med et tyndt Laag. Naar
Ungerne forlader Ægget, har de allerede naaet
en betydelig Størrelse og Udvikling og bevæger
sig, krybende af Sted; der findes altsaa hos L.
ikke det fritsvømmende Larvetrin, der ellers
udmærker Snegleklassen. Dog er det stundom
alligevel muligt at finde Spor af Larveorganer
hos den spæde Unge, og navnlig hos de i Havet
levende Former er denne i Besiddelse af et
veludviklet Fimresejl, der imidlertid forsvinder
længe før Ungen forlader Æggeskallen. Ogsaa i
hos fl. a. er Rester af Fimresejlet paavist, men
hos største Parten af de paa Land levende er
det end ikke muligt at finde saadanne.

L. findes udbredte overalt, hvor Naturen ikke
lægger uovervindelige Hindringer i Vejen for
organisk Liv, men da Varme i Forbindelse med
Fugtighed og rig Plantevækst i høj Grad
begunstiger deres Trivsel, er det let forstaaeligt, at
de tiltager stærkt mod varmere Egne. Navnlig
er Fugtighed ligefrem en Livsbetingelse for
dem, og i hvor høj Grad de elsker den, vil
enhver vide, der har set, hvorledes en
Tordenregn om Sommeren faar dem til at myldre frem
af deres Skjulesteder. Der findes ganske vist
Former, der lever paa meget tørre St., men
disse viser sig da først om Aftenen, naar
Duggen falder. Man træffer om Sommeren stundom
nøgne Snegle, der sidder, døde og haarde, paa
solbeskinnede St.; de er ynkelig omkomne, idet
de ikke har kunnet finde Ly mod Udtørringen.
Af de i Ferskvand levende kan nogle faa taale
Udtørring af Dammene, men største Delen dør
under saadanne umstændiigneaer. En
Del af Aaret tilbringer L. i Dvale; i
Danmark er det Vinteren
(»Vintersøvn«), i varmere Egne derimod
Sommeren (»Sommersøvn«); de i Ferskvand
levende kan ligge i Dvale, som vor
store Skivesnegl, de fl. a. derimod
kryber stadig omkr. under Isen. Nogle
Grupper af L. er Rovdyr, Vitrina og
Hyalinia æder andre Snegle,
Testacella forfølger Regnormene i deres Gange
og æder dem, men største Parten er
Planteædere og kan derved gøre Skade ved at
angribe Agerbrugets og Havedyrkningens Planter
(se Agersneglen); paa den anden Side
arbejder stadig en Hær af forsk. Dyr, som
Insektædere, Ræve, Krager, Stære, Drosler,
Frøer og Tudser, Rovinsekter og disses Larver
(f. Eks. Skt Hansormen) paa
Sneglenes Ødelæggelse.

Ordenen L. er først opstillet
af Cuvier og senere bleven,
delt i 2 (Hovedgrupper:
Stylommatophora, hvor Øjnene
sidder paa Stilke, der er
indkrængelige ligesom
Følehornene (Fig. 1 og 2), og
Basommatophora med Øjnene
siddende ved Grunden af de kun sammentrækkelige
Følehorn (Fig. 3). Til den første Gruppe hører
af skandinaviske Slægter: Glassneglene (Vitrina,
Hyalinia), Spidssneglene (se Limax).
Agersneglene (Agriolimax Fig. 1), Vej sneglene
(Arion Fig. 2), Havsneglene (s. d.),
Clausilia-Arterne (s. d.), de smaa Puppesnegle (se Pupa)
samt Ravsneglen (se Succinea); af
udenlandske: Testacella (s. d.), de anselige
Bulimus-Arter og de mærkelige i Havet levende
Oncidiidæ (s. d.). Den anden Gruppe omfatter af
nord. Former den paa Land levende Carychium
minimum
(O. F. Müll.), »Solgransneglen«, vor
mindste Snegl, hvis hvide, 2 mm lange,
tilspidsede Hus har tilbagebøjet Skalrand, samt
de i ferske Vande levende Slægter: Ancylus, let
kendelig paa sin hueformede Skal; den

Fig. 1. Agersnegl (Agriolimax agrestis). Dyrets Skal.
Fig. 1. Agersnegl (Agriolimax agrestis). Dyrets Skal.


Fig. 2. Den sorte Skovsnegl (Arion ater L.).
Fig. 2. Den sorte Skovsnegl (Arion ater L.).


Fig. 3. Toppet Mosesnegl (Limnæa stagnalis L).
Fig. 3. Toppet Mosesnegl (Limnæa stagnalis L).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free