- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
99

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungetuberkulose - Lungetæring - Lungeudvidelse - Lungeurt - Lungeødem - Lunghi, Martino

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men det kan ogsaa opnaas ved Behandling uden
for saadanne, naar kun de samme Betingelser
er til Stede og de samme Principper følges, og
Princippet er det, at Patienten stilles under de
bedst mulige hyg. Forhold, at han faar frisk
Luft i rigelig Mængde, at hans Maaltider, Hvile
og Bevægelse ordnes paa en regelmæssig Maade,
at han tilbringer det meste af Dagen ude i fri
Luft og om Natten sover for aabne Vinduer, og
dette lader sig ogsaa gennemføre i den
strengeste Vintertid, naar Patienterne successivt
vænnes dertil. Derfor findes i alle Sanatorier
saakaldte Liggehaller, i hvilke Patienterne vel
tildækkede kan ligge ude i alskens Vejr. At denne
Behandling er den rette, viser de allerede
opnaaede gode Resultater. I Beg. fandtes
Sanatorierne kun i Bjergene, men man har nu set,
at man i Slettelandet kan opnaa lige saa gode
Resultater. Der er nu rejst Sanatorier i næsten
alle Lande. I Danmark blev det første
Sanatorium indrettet ved Vejlefjord og har bestaaet
i 25 Aar ledet af Saugman. Senere er dels
af Københavns Kommune dels af
Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse rejst en
Del Folkesanatorier. Til disse lettes Adgangen
ved det Tilskud, som Staten iflg. de udmærkede
Tuberkuloselove yder til Patienternes Kur og
Pleje. I de andre skandinaviske Lande, ligesom
i Tyskland, findes lgn. Sanatorier.

Behandlingen paa Sanatorierne støttes i
mange Tilfælde ved forsk. Midler. Saaledes ved
Lysbehandling. Man benytter i sværere Tilfælde
en Del Pneumothoraxbehandling, indført af
Forlanini, herved »pustes« der Luft i den
ene Lungesæk, hvorved den syge Lunge sættes
ud af Virksomhed og faar Ro til at helbredes.
I nogle Tilfælde anvendes Thoracoplastik, som
ved Borttagelse af Dele af Ribben tilstræber et
lgn. Resultat.

Man har desuden paa Sanatorier ligesom
andetsteds forsøgt at anvende mulige specifikke
Midler. Tuberkulinet er et saadant. Det blev i
1890 angivet af Koch og mødtes med enorme
Forventninger, som desværre blev meget
skuffede. Det blev ikke det specifikke Middel, selv
om det i egnede Tilfælde enten i opr. Form ell.
modificeret kan have en gavnlig Virkning.
Tuberkulinet har spillet en stor Rolle som et godt
Middel til at diagnosticere Sygdommen. Ved L.
er der selvfølgelig forsøgt talrige andre
Medikamenter, som man har troet var ufejlbarlige,
men som alle har været af tvivlsom Værdi.
Meget anvendt er saaledes Kreosotpræparaterne
(Kreosot, Guajacol, Kreosotal), Kanelsyre og
dennes Forbindelser. Andre Midler, som
Arsenik og Levertran nyder med Rette stadig megen
Tiltro.

Man maa ved Siden af denne Behandling
ogsaa anvende en Del Midler for at lindre den
Syges Lidelser, som bekæmper Hosten, sætter
Feberen ned, formindsker Sveden og mildner
Smerterne.

Ved Spørgsmaalet om L.’s Behandling
kommer den forebyggende, profylaktiske Behandling
i første Række. Det gælder om at tilintetgøre
de hyppigste og farligste Kilder til
Smitteoverførelse. Det er da for det første nødvendigt at
passe paa, at Patienterne hoster saa lidt som
muligt, at de, naar de hoster, gør det paa en
lidet voldsom Maade, og at de spytter i dertil
bestemte Glas ell. Beholdere, som er lette at
rense, og at Opspyttet, inden det kastes bort
desinficeres. Smitstoffet — Bacillerne — spredes
sædvanlig derved, at Spyttet friskt ell. indtørret
hvirvles op i Luften og indaandes. Et andet
vigtigt Moment er Kød og Mælk af tuberkuløse
Dyr.

De Syge maa isoleres saa vidt som muligt,
dels i Hjemmene, hvor de helst skal have egen
Stue, dels paa Hospitalerne, hvor de ofte er
samlede i egne Afdelinger. For at begunstige
denne Isolation er der truffet Foranstaltninger
ad Lovgivningens Vej paa samme Maade som
ved Opholdet paa Sanatorier. (Om
Tuberkuloselove, Tuberkulosens Historie, dens Væsen etc.
se Tuberkulose).
(A. F.). H. I. B.

Lungetæring, se Lungetuberkulose
og Tuberkulose.

Lungeudvidelse, se Emfysem.

Lungeurt (Pulmonaria L.), Slægt af
Rubladfamilien, fleraarige Urter med langstilkede
Grundblade og faa, spredte Stængelblade.
Blomsterne sidder i tospaltede Svikler. De har et
femdelt Bæger og en tragtformet Krone med
cylindrisk Rør uden Skæl, men med en
Haarkrans i Svælget. 10 Arter, især i Mellemeuropa.
Alm. L. (P. officinalis L.) bliver 10—30 cm
høj og er stivhaaret; dens Blade, af, hvilke de
ved Grunden er ægdannede, medens
Stængelbladene er elliptiske, har hvide Pletter.
Kronerne er i Beg. røde, efter Bestøvningen
violette. Alm. L. forekommer i Danmark vistnok
kun i en Form, der mangler de hvide Pletter
paa Bladene; den er alm. i Skove og blomstrer
Apr.—Maj. Myrespredning af Frøene. Planten
var engang officinel og meget anvendt ved
Lungesygdomme.
A. M.

Lungeødem (Oedema pulmonum),
Udtrædning af serøs Vædske i selve Lungevævet, opstaar
ikke sjælden hos Patienter, som lider af Lunge-,
Hjerte- og Nyresygdomme, og i det hele hos
svækkede Individer, derfor meget alm. kort før
Døden hos Flertallet af Patienter, hvis
Hjertevirksomhed er meget svag. Under saadanne
Forhold findes da L. i begge Lunger; men det
kan ogsaa optræde i den ene Lunge, naar den
anden er lidende, ell. i enkelte Partier af een
Lunge ved forsk. sygelige Tilstande i denne. Et
mere universelt L. kan ogsaa optræde pludselig
uden forudgaaende Sygdom i Tilfælde, hvor
Hjertet af en ell. anden Grund pludselig
lammes. Et saadan udbredt L. er altid en meget
farlig Affektion, der let kan medføre Døden. L.
frembringer en meget betydelig Kortaandethed,
og Vædsketilstrømningen til Lungerne er ofte
saa rigelig, at en skummende, ofte lidt blodig
Vædske kan strømme ud af Munden. Hvor L.
er Slutningssymptomet paa en langvarig
Lidelse, lykkes det ikke Patienten at overvinde
Affektionen; men hvor L. optræder akut, kan
stærke, stimulerende Midler, der bringe
Hjertevirksomheden op (Kamfer, Digitalis, Æter),
undertiden ogsaa en Aareladning, stundom hæve
Tilfældet.
(A. F.). H. I. B.

Lunghi [’luŋgi], Martino, d. æ., ital.
Arkitekt, f. i Vigino ved Milano i Beg. af 16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free