Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Rectalkirtler. Der findes 4 malpighiske
Rør; Nervesystemet bestaar væsentlig af 3 tæt
ved hverandre liggende Brystganglier.
Trachésystemet viser to meget udviklede
Længdestammer og har 1 Bryst- og 2
Bagkropsspirakler. De hunlige Kønsorganer har kun 5
Æggerør og er som oftest udstyrede med
receptaculum seminis, de hanlige har to Par Testikler
og omfangsrige Prostatakirtler. L.’s Slægtskab
med andre Insekter er meget tvivlsomt;
tidligere forenedes de hyppig med Mallophaga til
en Underorden Aptera, der stilledes ind under
de Næbmundede; nutildags henføres
Mallophaga hyppigst til de Retvingedes Orden, og
L. staar da enten som Underorden under de
Næbmund ede ell. som Orden for sig:
Siphunculata (Meinert). L. lever som Snyltere paa
varmblodige Hvirveldyr, hvis Blod de suger.
De deles i et ret ringe Antal Slægter med ikke
ret mange Arter; en enkelt Form snylter paa
Sæler, en større, ejendommelig Form paa
Elefanten, fl. Former paa Aber og to ell. tre paa
Mennesket. Som oftest er hver Art nøje knyttet
til sin Vært og kan ikke snylte paa andre end
denne ell. beslægtede Former. Slægten
Hæmatopinus er med forsk.
Arter knyttet til vore forsk.
Huspattedyr; Hest og Æsel
angribes baade af
Hæmatopinus og af Mallophaga,
men førstnævnte, der
særlig sidder i Manken og
under Halen, angives at være
den værste. Kvæget og
Hunden huser ligeledes
baade Hæmatopinus og
Mallophaga, Faar et og
Katten kun den sidstnævnte,
Ged og Svin kun
Hæmatopinus; sidstnævnte Art, H.
urius, den største af alle L.
(5 mm), kan foraarsage en
ondartet heftig Lusesyge
(Fthiriasis).
Mennesket angives at huse tre
Arter, Hovedlus, Kroplus
og Fladlus; de to førstnævnte er dog næppe
andet end to Racer af samme Art.
Hovedlusen (Pediculus capitis, Fig. 1) bliver 2 mm
lang og lys af Farve; Hunnen klæber i Løbet af
6 Dage c. 50 Æg ved Grunden af Hovedhaarene
(Fig. 2); 5—6 Dage efter udklækkes Ungerne;
c. 16 Dage efter er de selv
forplantningsdygtige, Afkommet af en L. angives i et Fjerdingaar
at kunne blive 125000. Hovedlusen er
Kosmopolit; dens Farve retter sig efter de
Menneskeracer, den lever paa; Negrenes er sorte,
Kinesernes gule, Europæernes hvidlige. Negerlusene
angives at blive lysere, naar de overføres paa
Europæerne, men trives i øvrigt godt paa disse;
andre vilde Folkestammers L. siges at gaa til
Grunde paa disse. Aberne spiser som bekendt
deres heldige Fangster og lyske hverandre;
dette førte til, at man i Sydeuropa, f. Eks. i
Lissabon, udlejede Abekatte, hvis Opgave det
var at befri befængte Personer for deres
overflødige Tillægsdyr; i Afrika anvendes hyppig
Konerne i samme Øjemed; ogsaa her anses
Fangsten for en velkommen spiselig Delikatesse.
Ved L.’s Tilstedeværelse fremkaldes Kløe,
Hovedbunden dækkes af smaa røde Blærer, der
irriterede frembringer Saar; Udsvedninger fra
disse klæber Haarene sammen, saa at der over
Hovedet kan danne sig en tyk Skorpe. I
mildere Tilfælde er Sæbevadskning og Kæmning
tilstrækkelig; har man med ældre Skader at
gøre, maa man bruge skrappere Lud.
Perubalsam o. a. — Kroplusen (Pediculus
vestimenti) er noget større, c. 4 mm lang, og lysere;
den findes især i Klæderne, skjuler sig i
Sømmene og gaar navnlig om Natten ud paa
Fouragering. I Tilfælde af Overbefolkning spredes
de over hele Legemet; i disse Tilfælde kan
Huden blive tyk, skorpet og rynket. Hunnerne
lægger 70—80 Æg; c. 14 Dage efter er Ungerne
selv Mødre. Skiften af Tøj, Desinfektion af Tøj
ved Opvarmning indtil 100° og Sæbevaskning
er de simpleste Midler til at befri sig for
Plageaanderne. Fladlusen (Phthirius pubis, Fig.
3) er fladere og bredere end de to føromtalte,
de to bageste Benpar er udstyrede med
mægtige Klamrekløer, ved hvilke Dyret holder saa
godt fast, at det er vanskeligt at blive af med
den. Hunnen lægger c. 10 Æg, der klæbes til
Haarene; c. 14 Dage efter Klæbningen er
Ungerne kønsmodne, Stikkene, der er meget
smertefulde, efterlader blaasorte Pletter. Fladlusen
holder særlig til i Skamhaarene og paa
Laarenes Inderside; den angives i Udlandet, særlig
i Frankrig, at være hyppigere hos de bedre
Klasser end hos Fattigfolk; den er ikke saa
nem at erhverve sig som andre L., men er
ogsaa vanskeligere at blive af med; man faar
den i Alm. kun ved direkte Berøring, dog
ogsaa paa Badeanstalter, Klosetter o. s. v. Om
Fuglelus (Liotheidæ), Hundelus og Kvæglus se
i øvrigt Mallophaga. (Litt.: Meinert,
Pediculus humanus L. et trophi ejus [Ent.
Medd. 3. Bd 1891]; Schiødte, »Phthiriasis
og Mundens Bygning hos Pediculus«. [Naturh.
Tidsskr.« 3. R. 3. Bd]; Piaget, Les
Pediculines [1880]).
C. W.-L.
 |
| Fig. 1. Hovedlus ♀ (Pediculus capitis). C. 20 Gange forstørret. |
 |
| Fig. 2. Luseæg fastklæbede til et Haar. C. 20 Gange forstørret. |
 |
| Fig. 3. Fladlus (Phthirius pubis). C. 30 Gange forstørret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
