- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
108

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lûs - Lusa - Luschan, Felix v. - Luschka, Hubert v. - Luscinia - Lusefrø - Lusesalve - Lusesyge - Luseurt - Lusfluer - Lushai - Lushai-Hills - Lushky - Lusiade - Lusignan (By) - Lusignan (fr. feudal Familie fra Middelalderen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lûs, se Las.

Lusa [’£uza], Flod i Nordrusland, Biflod
til Jug (hørende til Dvinas Flodomraade), Guv.
Wologda, udspringer i Kredsen Ust-Syssolsk, er
422 km lang og sejlbar paa en Strækning af
300 km.
N. H. J.

Luschan [’1u.∫a.ii], Felix v., tysk-østerr.
Antropolog og Etnograf, f. 11. Aug, 1854 ved Wien,
studerede Medicin i Wien og Antropologi i
Paris under P. Broca. L. har navnlig syslet
med antropologiske og etnografiske Forhold i
Orienten og Afrika og har gjort fl. Rejser i
disse Egne. 1883 fandt han i Syrien Ruinerne
ved Sendschirli og foretog en gennem fl. Aar
fortsat Undersøgelse af disse. 1885 knyttedes
han til »Museum für Völkerkunde« i Berlin, for
hvis antropolog. Afdeling han 1904 blev
Direktør. Desuden har han siden 1900 virket som
Prof. ved Univ. i Berlin. Bl. hans Arbejder kan
nævnes »Reisen in Lykien, Milyas und
Kibyratis« (Berlin 1889), »Beiträge zur Völkerkunde
der deutschen Schutzgebiete« (smst. 1897),
»Ausgrabungen zu Sendschirli«, I—III (smst.
1893—1902), »Die Altertümer von Benin«, I—III (smst.
1919).
K. B.-S.

Luschka [’lu∫ka], Hubert v., tysk Anatom,
f. 27. Juli 1820 i Konstanz, d. 1. Maj 1875 i
Tübingen. L. studerede først Farmaci, derefter
Medicin og tog Eksamen 1844. Med
Afhandlingen »Entwicklungsgeschichte der
Formbestandtheile des Eiters und d. Granulationen« tog han
Dr.-Graden 1845 i Freiburg og blev Prof. i
Anatomi i Tübingen 1849. Af særlig Bet. blev
L.’s Arbejder over den topografiske Anatomi,
ved Studiet af hvilken han indførte ny tekn.
Metoder, f. Eks. Frysning af Kadaverne for at
bestemme Organernes nøjagtige Leje,
Indførelse af lange Naale, svarende til Organernes
Grænser o. l. L.’s Navn er ogsaa blevet knyttet
til forsk. Begreber i Anatomien (Glomus
coccygeum
, Tonsilla, pharyngea og Bursa pharyngea).
Bl. hans Arbejder findes: »Die Brustorgane des
Menschen in ihrer Lage« (1857); »Der
Hirnanhang und die Steissdrüse des Menschen« (1860);
»Die Muskulatur am Boden des weiblichen
Beckens« (1861); »Der Schlundkopf des Menschen«
(1868); »Der Kehlkopf des Menschen« (1871);
»Die Lage der Bauchorgane des Menschen«
(1873). En Særstilling indtager »Die Anatomie
des Menschen in Rücksicht auf die Bedürfnisse
der prakt. Heilkunde« i 3 Bd (1862—67).
J. S. J.

Luscinia, se Nattergal.

Lusefrø, se Sabadilla.

Lusesalve kaldes Salver, som indeholder
Midler, der dræber ell. fordriver Lus. Som L.
benyttes hyppigst Kvægsølvsalve ell. en
Blanding af Lusefrø, Nyserodpulver og Svinefedt,
som i Reglen farves graa ell. graablaa. Som
L. mod Fladlus anvendes alm. rød Øjensalve.
(A. B.) E. K.

Lusesyge, se Fthiriasis.

Luseurt, se Pedicularis.

Lusfluer, dansk Betegnelse for de til
Gruppen Pupipara hørende Snyltefluer
indbefattende Hovedslægterne Hippobosca, Ornithomyia,
Lipoptena og Melophagus. Se i øvrigt
Pupipara.
C. W.-L.

Lushai, se Kuki.

Lushai-Hills [£u’∫a^i-hi£z], Distrikt i Assam
ved Grænsen mellem Forindien og Bagindien,
18717 km2 med (1911) 91204 Indb., hvoraf 3513
Hinduer, 2461 Kristne, Resten Aandedyrkere.
Landet er skovrigt, uvejsomt, opfyldt af
Bjerge, af hvilke de højeste er 2000—2500 m høje.
Omtr. to Trediedele af Befolkningen hører til
Lushei Folket, hvis Sprog hører til den
tibeto-birmanske Sprogstamme, de staar paa
et lavt Kulturtrin og lever af primitivt
Agerbruge.
M. V.

Lushky [’£u∫ki], Flække i det sydlige
Rusland, Guv. Techernigov, Ukraine, bekendt ved
den herfra og fra Slunka i 17. Aarh. af
Moskva-Købmanden Susslow udbredte saakaldte
»Lushkovske Lære« (se Raskolniker). 7000 Indb.
N. H. J.

Lusiade [portug. luzi’ada∫], se Camões.

Lusignan [lyzi’njã], By i det mellemste
Frankrig, Dept Vienne, ligger 25 km SV. f.
Poitiers og har 2100 Indb. I L. findes en Kirke
fra 11. Aarh. og Ruiner af en Borg, der fordum
var stærkt befæstet og spillede en Rolle under
Kampene med Englænderne og senere i
Hugenotkrigene. Fra Borgen L., der efter Sagnet
stod under Feen Melusina’s Varetægt, er
udgaaet den berømte Familie L. (se ndf.).
N. H. J.

Lusignan [lyzi’njã], en fr. feudal Familie
fra Middelalderen, der herskede i en Del af
Poitou som Vasaller af Frankrig’s Konge, og af
hvilken en Sidelinie i en lang Aarrække har
været i Besiddelse af Cypern’s Kongetrone og
desforuden stundom af Jerusalem’s og af en
armenisk Trone. Familien L. kendes fra 967
som herskende i en Del af Poitou; de fl. af
disse Sire’r hed Hugo; fl. af dem tog Del i
Korstogene. Disse Fyrsters Mandslinie uddøde
1308, hvorpaa en Søster til den sidste Sire,
Jolande, solgte de hende testamenterede
Grevskaber La Marche og Angoulème til den fr.
Konge. En Søn af Hugo VIII af L., Guido, var
1186, efter den unge Balduin V’s Død, bleven
Konge af Jerusalem, da han havde giftet sig
med Balduin V’s Moder, Sibylla, Datter af
Kong Amalrik af Jerusalem. 1192 købte Guido
Cypern af Richard Løvehjerte. Da han døde
1194, blev hans Broder Amalrik af L. Konge
paa Cypern og 1197 ved sit Ægteskab med
Konrad af Montferrat’s Enke Isabella tillige Konge
over, hvad der efter Jerusalem’s Fald 1187 var
tilbage af det kristne Kongerige Jerusalem.
Ved hans Død 1205 gik det saakaldte Rige
Jerusalem over til hans Stifdatter Marie, gift
med Johan af Brienne, medens hans Søn Hugo
I blev Konge af Cypern; Hugo I fulgtes 1218
af Sønnen Henrik, med hvis Søn, Hugo II
(1253—67), denne Linie uddøde. En Fætter til Hugo
II, Hugo III L. af Antiocheia, blev nu 1267
Konge af Cypern, og hans Slægt herskede
herefter, om ikke altid i lige nedstigende Linie,
over Cypern, indtil Charlotte af L., Datter af
Johan II af L. (d. 1458), 1460 forjoges af sin
naturlige Broder, Jakob II. Han herskede til
1473 og fulgtes af sin Enke, Catarina Cornaro,
der dog opgav Riget og flyttede til sin Fødeby
Venedig, hvor hun døde 1541. Cypern kom nu
under Venedig, og de Forsøg, som uægte
Sønner af Jakob II af L. gjorde paa at vinde Riget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free