Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luther, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
præget af Helgendyrkelse og Overtro. 7 Aar gl
kommer Martin i Skole i Mansfeld. Han har
senere alt andet end blide Ord tilovers for sin
Skolegang, men han lærte noget, bl. a. at
beherske det lat. Sprog. I 14 Aars Alderen sendtes
han til en Skole i Magdeburg, som lededes af
Brødrene af Fælleslivet, og som havde særligt
Ry, og et Aars Tid efter til en anden god Skole,
Skt. Georg’s i Eisenach, hvor Forældrene havde
Slægt og Venner. Hverken disse ell. Forældrene
synes dog at have haft Raad til at hjælpe
Drengen videre, han maatte som andre Drenge selv
hjælpe med til at skaffe Føden ved at synge
for Dørene. Men han synes ikke at have lidt
Nød, og Fortællingen om Fru Cotta, der optog
ham i sit Hus, hører hjemme i Sagnets Verden.
L. var 3 Aar i Eisenach, indtil han 1501 blev
Student. Hans Fader sendte ham straks til det
ansete Univ. i Erfurt, og her begyndte han som
alle andre Studenter sine Studier i det
artistiske Fakultet. Det var Gramm., Retorik og især
Dialektik, som Studenterne opøvedes i, og saa
tidligt som overhovedet muligt, nemlig i
Efteraaret 1502 tog han sin første akademiske Grad,
idet han blev Baccalaureus. Som andre
Studenter boede L. i et Studenterhus, Skt. Georgs,
hvor alle var under et vist Reglement og
Opsyn, men hvor der blev sørget godt for ham.
Erfurt var en meget kirkelig By, og en hel
Række Munkeordener havde hver sit Kloster i
Byen. Erfurts Kirkefester var berømte, og i fl.
af Kirkerne var der kostbare Relikvier. Ogsaa
Univ. havde sine Fester, som fejredes med
kirkeligt Præg og — som L. begejstret
fortæller — »med stor Majestæt og Herlighed«.
Men i moralsk Henseende stod Erfurt ikke højt;
der var megen Usædelighed og Drikkeri bl.
Studenterne. L. studerede med Iver de
artistiske Videnskaber, læste adskillige lat. Klassikere
og dyrkede med særlig Interesse Musik. Han
var meget mus., og hele hans Liv igennem var
Samværet med gode Venner og »Frau Musica«
hans Glæde og Adspredelse i de faa ledige
Timer, han havde. Som den næstbedste af 17
bestod L. i Beg. af 1505 Magisterprøven, der
var den fornemste Grad i det artistiske
Fakultet, og Begivenheden fejredes med Pomp.
Faderen var meget tilfreds; nu skulde Martin ind i
et af de højere Fakulteter, og det burde være
det jur., da han derved senere kunde opnaa
en vellønnet Stilling. Og Faderen tænkte videre
frem i Tiden og bestemte at »binde ham ved et
ærbart og rigt Giftermaal«. Martin var ung og
glad og parat til at følge Faderens Anvisninger.
I Maj 1505 begyndte han sit jur. Studium. Men
det blev brat afbrudt. Han oplevede en stærk
religiøs Vækkelse. Under et Uvejr d. 2. Juli
slog Lynet ned tæt ved ham, han blev grebet
af Skræk for pludselig at dø, og 17. Juli
bankede L. paa Augustinereremiternes Klosterport.
Det var dog aabenbart ikke denne udvortes
Begivenhed alene, som førte L. ind i Vækkelsen,
han var kommen til at føle sig staaende for
Guds Aasyn og opdagede med Forfærdelse, at
han ikke var, som Gud vilde have ham, han
var ikke from nok, ikke god nok. Opdagelsen
kom med saadan Kraft, at han ikke var i Tvivl
om, hvad han skulde gøre. Han vilde lægge
sit Liv om, og Klostervejen var da den Vej,
som Datiden anviste. L.’s Slægtninge
protesterede energisk mod dette Skridt af L., og
Faderen fraskrev ham al »Gunst og faderlig Vilje«,
men L. lod sig ikke rokke. Han blev
Tiggermunk. Den simple Kost, den grove Dragt, de
natlige Vigilier, det daglige Arbejde, Askesen,
Fattigdommen og frem for alt Opgivelsen af
enhver Form for Egenvillie — alt dette tog L.
imod og fulgte Ordensreglerne nøje. Samtidig
begyndte han paa et nyt Studium, Teologien.
Augustinereremitterne havde lærde Mænd ibl.
sig, og Erfurtklostret var Ordenens særlige
Studiested. Under Ledelse af Dr. Paltz begyndte
Luther at studere Peter Lombarder’s Lærebog
og de senere Fortolkninger til denne, navnlig
af Gabriel Biel o. a. Nominalister. Ogsaa
Mystikerne, især Tauler og det anon. Skr. »Den tyske
Teologi«, og senere Augustin’s Skr optog L.
meget. 1507 blev L. præsteviet, og Faderen
overværede hans første Messe.
Augustinereremiternes øverste Leder, Johann Staupitz fik en
ikke ringe Indflydelse paa L. Staupitz var ikke
nogen stor Teolog, og han var ganske bunden
i Datidens Religiøsitet, hvorfor han da heller
ikke kunde følge L., da dennes reformatoriske
Tanker begyndte at udfolde sig, men han var
en from Mand, havde sjældne Gaver som
Sjælesørger og forstod at lede sine Myndlinge hen
til Bibelen. L. har senere Gang paa Gang
udtrykt sin Taknemlighed over for Staupitz, fordi
han havde hjulpet ham gennem svære
Anfægtelser og til Forstaaelse af adskilligt, saaledes
til Bibelens Opfattelse af Bod. Staupitz var det
ogsaa, der 1508 gjorde L. til Prof. ved det
nyoprettede Univ. i Wittenberg, som Kurfyrst
Frederik den Vise drømte om at gøre til et
aandeligt Centrum i Tyskland. Staupitz var selv
Prof. der, og L. skulde nu vejlede Studenterne
i de artistiske Fag, samtidig med at han
fortsatte sine teologiske Studier ved Univ. Da han
havde naaet de to første teologiske Grader, fik
han overdraget de sædvanlige Forelæsninger
over Peter Lombarder, men i Novbr 1510 maatte
han brat standse sin akademiske Virksomhed,
idet han og en Kollega fik Befaling til i en
vigtig Ordenssag at drage til Rom. De to Munke
vandrede paa deres Fod, Vinteren var ualm.
barsk, og det var Fastetid næsten paa hele
Rejsen, men L. fik stort Udbytte af denne.
Ganske vist var han foreløbig betaget af Roms
mange hellige Minder, men han kunde ikke
undgaa at se meget forargeligt, og senere fik
det Bet. for ham, at han havde faaet Indblik i
Pavestaden. Han var 4 Uger i Rom, boede i
Klostret Santa Maria del Popolo, men
benyttede i øvrigt Tiden til — som han senere selv
siger — »at løbe som en tosset hellig Mand
gennem alle Kirker og Kløfter (ɔ:
Katakomberne«). De to Munke maatte vandre hjem med
uforrettet Sag, men L. blev nu fast knyttet til
Wittenberg, tog den teologiske Doktorgrad 1512
og virkede fra nu af til sin Død uafbrudt som
teologisk Prof. i Augustinerklostret, hvor han
ogsaa boede. 1512 blev han tillige Underprior
og 1515 Tilsynsførende paa 3 Aar for
Augustinerklostrene i Distriktet. Ofte vikarierede han
tillige for Sognepræsten i Wittenberg. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
