Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lutheraner - Luthersk Kirke - Luthersk Kirketidende - Luthersk Missionsforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkesamfund. I Slutn. af 17. Aarh. blev Ortodoksiens
Magt (der i Kampen mod »Synkretismen« havde
vundet en Pyrrhus-Sejr) brudt ved den
frembrydende »pietistiske« Bevægelse, en
Fromhedsretning, for hvilken den konfessionelle
Forskel blev mindre betydningsfuld, og under
Rationalismens Herredømme, Slutn. af 18. og
Beg. af 19. Aarh., var Læren bleven fuldstændig
ligegyldig, og Bevidstheden om konfessionel
Modsætning særlig over for de Reformerte, laa
ligesom i Dvale. Men med 19. Aarh.’s Brud med
Rationalismen fulgte ogsaa en Opvaagnen af den
konfessionelle Bevidsthed. I Danmark betegnes
Bevægelsen ved Navne som Mynster, Grundtvig,
Kierkegaard, Martensen og Vilh. Beck, og baade
i Danmark, i Norge og i Sverige oplevede L. i
det 19. Aarh. stærke, livsfornyende Vækkelser.
I Danmark og i Norge lykkedes det at holde
Vækkelserne inden for Landskirkerne, men i
Sverige dannede der sig en selvstændig, stærk,
frireligiøs Bevægelse uden for Kirken, om end
dens Tilhængere formelt har bevaret deres
Medlemsforhold til Statskirken. I Tyskland fik den
nylutherske Bevægelse en særlig Karakter og en
mere bevidst ortodoks Retning p. Gr. a. de
særlige konfessionelle og hist. Forhold. Her blev
Stødet til den ny Bevægelse nemlig givet ved
den forhastede Oprettelse af den evangeliske
»Union« i Preussen 1817, en Union mellem den
lutherske og den reformerte Bekendelse. Den
gav Stødet til en Protest af lutherske Kristne,
der deri saa et Forsøg paa Udryddelse af den
lutherske Bekendelse. Og da denne Protest ikke
blev tagen til Følge, førte det til Dannelsen
af en »gammellutheransk« Frikirke i Breslau
(1830) o. fl. a. St. Anvendelsen af Militærmagt
mod dem frugtede naturligvis intet. Omsider
blev Frikirken anerkendt 1845. Men ogsaa inden
for den unerede Kirke tog den lutherske
Bevægelse Fart uden dog at have kunnet opnaa
en Ophævelse af Unionen. 1852 opnaaedes en
Deling af Overkirkeraadets Medlemmer i
lutherske og reformerte. Men ogsaa i de ikke
unerede lutherske Landskirker kom den ny
ortodokse Retning mere og mere til
Herredømmet, baaren frem af dygtige Repræsentanter
(bl. a. i Sachsen Luthardt, i Bayern Harless, i
Hessen Vilmar, i Hannover Uhlhorn, i
Mecklenburg Kliefoth).
Omkr. 1900 begyndte en ret radikal Teologi
at brede sig ved de tyske Univ., og den vandt
mere og mere Terrain, indtil Verdenskrigen
1914—18 og Revolutionen bragte en fuldstændig
Forstyrrelse af alle kirkelige Forhold. Baandet
mellem Stat og Kirke brast næsten helt, og
samtidig blev L. som alle Tyskere forarmede,
saaledes at deres Landskirker er kommen ind
i en alvorlig Krise. I de nye Stater har L.
begyndt at organisere sig, ikke mindst i Polen.
Og samtidig synes der i mange lutherske
Kirker at ske en begyndende aandelig Fornyelse.
I hvert Fald i Nordamerika er der sket et stort
Opsving bl. L. I Tiden før Verdenskrigen havde
de amer. L. været stærkt delt og ført indbyrdes
Kampe. Men 1918 stiftedes det i teologisk
Henseende positive National Lutheran Council, som
omfatter næsten alle de lutherske Kirker i
Amerika, og som varetager L.’s fælles
Interesser. Samtidig satte Amerikas L. en mægtig
Hjælpeaktion i Gang til Fordel for lidende
Trosfæller i Europa. Og for Sommeren 1923 er
planlagt et luthersk Verdenskonvent i Eisenach,
hvortil National Lutheran Council og den
ældre europ., nærmest dog tyske, ligeledes
udpræget positive »Allgem. Evg.-Luth. Konferenz« i
Fællesskab indbyder. Man regner, at der findes
nogle og Firsindstyve Millioner L. i Verden.
(Litt.: The Lutheran World Almanac, udg. af
National Lutheran Council).
A. Th. J.
Luthersk Kirke, se Lutheraner.
Luthersk Kirketidende, norsk kirkeligt
Ugeskr., udkom med sit første Nummer 5. Juli
1863 i Kria, grundlagt af Gisle Johnson, der var
Bladets Udgiver fra dets Beg. til Juli 1875. Ved
sidstnævnte Tidspunkt overtoges Redaktionen af
daværende Prof. F. W. Bugge og Pastor J. C.
Heuch, der igen fratraadte ved Udgangen af
1876, idet de fra Nytaar 1877 udgav »Luthersk
Ugeskrift«. L. K. fortsattes under s. N., men
efter en ændret Plan, idet det fra nærmest at
være beregnet paa teologisk dannede Læsere
gik over til fortrinsvis at henvende sig til det
kristelige Lægfolk (»Et Ugeblad til Menighedens
Oplysning og Opbyggelse«), ligesom det søgte
saa vidt muligt at holde sig uden for Dagens
kirkepolitiske Strid. Bladets Redaktører har
efter 1877 været Præsterne Th. Klaveness (1877
til Udgangen af 1883), J. G. Blom (1877—1901),
Andreas Hansen (1884—1901) og Gustav Jensen
(1887—1901). I 1901 skiftede Redaktionen helt,
idet den overtoges af S. Odland, H. Halvorsen
og Aug. B. Jahnsen, der lagde Hovedvægten
paa Kampen mod den liberale Teologi. Disse
afløstes 1910 af Chr. Ihlen og Edv. Sverdrup.
Nuv. Redaktion G. Skagestad, D. A. Frøvig cg
M. Hertzberg. Bladets Forlægger har den hele
Tid været den norske Lutherstiftelse.
(K. F.) Wt. K.
Luthersk Missionsforening stiftedes 1869 i
Kbhvn som en Forening til Evangeliets Fremme i
Danmark ved at fl. aandelig vakte Smaakredse,
især fra Bornholm, traadte sammen til fælles
Arbejde. Paa Bornholm havde der siden 1863
været stort aandeligt Røre, fremkaldt ved
Pastor Trandberg, som var traadt ud af
Folkekirken med sine Tilhængere og havde dannet
Frimenighed. Bl. Trandberg’s Medhjælpere var
Smed Christian Møller sikkert den
betydeligste. Han skrev fl. Smaaskrifter til Forsvar for
Vækkelsen og Frimenigheden, og 1865 begyndte
han at udgive et Maanedsblad »Budskab fra
Naadens Rige«. Samarbejdet mellem Trandberg
og Møller blev ikke af lang Varighed. Møller
og de øvrige af Frimenighedens Medlemmer
var nok alvorlig vakte og stræbte: af bedste
Evne at gøre Guds Vilje; men de manglede
Syn paa Frelsen i Jesu Kristus, og da Møller
ved de af Mag. Rosenius udgivne Skr kom til
at fatte Betydningen af denne Frelse, fik hans
Forkyndelse en anden Klang, og mange, der
havde været i en lgn. Sjælenød som han,
greb med Begærlighed det gode Budskab. Det
passede ikke Trandberg; han irettesatte Møller,
og Forholdet mellem dem blev spændt. Det
endte med, at Trandberg lukkede
Forsamlingshusene for Chr. Møller, og til sidst udelukkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
