Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luxdorph, Bolle Willum - Luxembourg (Provins i Belgien og Storhertugdømme og Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
syslende med baade gl og ny Litt. L. var ikke
nogen betydelig Aand, maaske endda lidt af
en Pedant, men han var en lidenskabelig
Lærdomselsker, hvad ogsaa fik sin ydre
Anerkendelse, da han, der siden 1750 havde været
Medlem af Vidensk. Selsk., 1770 udnævntes til
dettes Præses. For den danske Poesi virkede
han ved den efter ham opkaldte »Samling af
smukke danske Vers« (1742) og ved Udgaven
af T. Reenberg’s poetiske Skr. Selv syslede han
fortrinsvis med latinsk Poesi. 1755 besvarede
han en af det sv. Vitterhetens Akademi udsat
Prisopgave med et lat. Digt om Karl Gustaf’s
Overgang over Bæltet — en af de første
skandinaviske Tilnærmelser. 1775 udgav han et Bind
»Carmina« (2. Udg. 1784 med Selvbiografi). De
litterære og bibliografiske Notitser, som L. i
Aarenes Løb nedskrev, var saa talrige, at
Nyerup efter hans Død kunde udg. en Samling
»Luxdorphiana ell. Bidrag til den danske Litt.,
uddragne af L.’s efterladte Samlinger« (1791).
L.’s Dagbøger er f. T. under Udgivelse ved E.
Nystrøm. (Litt.: »Mem. og Breve« XXVII).
J. Cl.
Luxembourg [lyksã’bu.r], 1) Provins i
Kongeriget Belgien, hvis sydøstlige Del den
indtager. L. grænser mod N. til Provinsen Liège,
mod V. til Namur, mod S. til Frankrig og mod
Ø. til Storhertugdømmet L. Arealet er 4418 km2
med (1920) 228613 Indb., det er 52 paa 1 km2.
L. er den største, men daarligst befolkede
Provins i Kongeriget. Største Delen dækkes af
Ardennerne, hvis højeste Dele p. Gr. a. den store
Snerigdom ikke er gunstige for Skovvækst, men
derimod dækkede med udstrakte Højmoser,
Hautes fagnes; dog er Beplantning med Eg og
Bøg flere Steder lykkedes i de senere Aar.
Mod N. findes de største Højder i
Provinsen; Massive de la Baraque Fraiture c. 650 m.
Mod S. falder Ardennernes Grænse omtr.
sammen med Provinsen, kun en c. 700 km2 stor
Strækning af Provinsen hører i geografisk
Henseende med til Lorraine og har, da det ligger
velbeskyttet mod Nordenvinden, samt tillige p.
Gr. a. sin Frugtbarhed faaet Navnet Petite
Provence. Langs Ardennernes nordlige Skraaning
findes det som oftest meget frugtbare Landskab
Famenne, der ved Byen Marche naar ind i
Provinsen. De vigtigste Floder er Ourthe og Semoy,
der begge strømmer til Maas. Der findes tre
store Skovstrækninger, Rester af den gl.
Ardennerskov. Uden for disse Omraader er Jorden
kun i ringe Grad frugtbar, den dyrkes paa en
meget primitiv Maade, ofte med et Mellemrum
af fl. Aar. L. er rig paa Mineraler, særlig findes
Jerngruber og Skiferbrud. Industrien omfatter
— foruden Minedrift — ogsaa Læder- og
Klædefabrikation Provinsen deles i 5
Arrondissementer, Arlon, Bastogne, Marche, Neufchateau og
Virton. Hovedbyen er Arlon.
2) L., selvstændigt og neutralt
Storhertugdømme, grænser mod N. til Belgien og
Preuss. Rhinprovinsen, mod Ø. til
Rhinprovinsen, mod S. til Lorraine, mod V. til belg. Prov. L.
og har et Areal af 2586 km2. L. danner nærmest
en mod N. spidst tilløbende skæv Firkant og
falder i geol. og orografisk Hensende i to skarpt
adskilte Dele. Den nordlige Del kaldet Ösling
ell. Eisling opfyldes af Sydaffaldet fra
Ardennerne og Eifel og gennemskæres i forsk.
Retninger af lave, men stejlt affaldende
Højdedrag (indtil 565 m’s Højde). Lagene her
udgøres særlig af den nederste Del af den
devoniske Formation. De sydlige to Tredjedele af
Landet, der p. Gr. a. deres Frugtbarhed
benævnes Gutland, tilhører derimod det
lorrainske Terrasseland, hvis Lag henhører til
Trias- og Juraformationen. Højden varierer
mellem 140 m og c. 300 m, og det sydlige L.
omslutter derfor mange Partier med stor
landskabelig Skønhed. L. afvandes næsten
udelukkende gennem Mosel’s Biflod Sauer; kun et
ubetydeligt Omraade tilhører ved Chiers (Kirn)
Maas’ Flodomraade. Sauer udspringer paa
Højderne i Ösling, hvorfra den ogsaa modtager
Bifloden Wilz med Wölz; senere optager den
den fra S. kommende Alzette ell. Else samt L.’s
nordøstlige Grænseflod Our og udmunder i
Mosel, der i Forbindelse med Sauer danner L.’s
Østgrænse. Der findes i klimatisk Henseende en
gennemgribende Forskel mellem den sydlige og
den nordlige til Ardennerne hørende Del af
Landet. Den sidst nævnte Del har et temmelig
raat Klima med snerige Vintre og forholdsvis
kølige Somre; samtidig er Jordbunden
temmelig ufrugtbar. I den sydlige Del findes samme
Klima som i Lorraine, i Hovedstaden L. (c.
300 m o. H.) findes en aarlig Middeltemp. af
9,8° (Jan. 0,4. Juli 18,9). Regnmængden beløber
sig til 745 mm og er temmelig lige fordelt hele
Aaret rundt. Der findes derfor her udmærket
Agerbrug og i Mosel’s Dal Vinbjerge, der i gode
Aar kan frembringe c. 60000 hl Vin. Udbredte
Frugthaver følger Dalenes Forgreninger,
medens det øvrige Land optages af Hvedemarker,
der hist og her, navnlig N. f. Byen L., afbrydes
af store Skove. I de nordlige Distrikter dyrkes
Havre og Rug, hvortil knytter sig temmelig
magre Græsgange, men særlig findes her
Kratskove af Egetræer (de saakaldte Schälwälder),
der afgiver betydelig Næring til Kvæget. Af den
samlede Overflade er c. 47 % Agerland, 10 %
Eng, 33 % Skov og 0,57 % Vinbjerge. Kvægavlen
er meget betydelig. Der findes to store
Agerbrugsforeninger, et Landbrugsselskab og en
Agerdyrkningskommission. Særlig ved
Sydvestgrænsen findes bekendte Jernlejer (Minettemalm).
Den samlede Produktion af Jern beløber sig
aarlig til 3—4 Mill. t. Paa Ösling ved Gösdorf
udvindes Antimon, desuden findes Kobber- og
Blymalm samt Svovlkis, som dog ikke udnyttes,
og endelig betydelige Stenbrud. Vigtigst er
Jernindustrien; endvidere findes særlig Klæde-,
Handske-, Fajance-, Stentøjs-, Tobaks- og
Papirindustri. Der findes et Handelskammer samt
fl. Banker. Landet har ingen egen Møntfod; den
lovlige Møntfod er fr., dog er tyske Penge i
betydelig Cirkulation. Fra 1843—1920 tilhørte L.
det tyske Toldforbund, men har fra 1921 sluttet
Toldforbund med Belgien (se senere). Det
temmelig betydelige Jernbanenet havde 1917 en
Længde af 525 km. Postvæsenet havde samme
Aar 140 Kontorer og besørgede 36,1 Mill.
Sendinger. Telegrafvæsenet har (1917) 359 Kontorer
og 2447 km Traadlængde.
Befolkningen. I L. findes (1916) 263824
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
