Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luxembourg (Provins i Belgien og Storhertugdømme og Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb., hvoraf 130514 Mænd 133310 Kvinder; 102
paa 1 km2. 250000 er Katolikker, 4000
Protestanter og 1300 Jøder. M. H. t. Fødestedet findes
(1910) 220200 Indfødte, 22000 Tyske, 4000
Belgiere, 2100 Fransmænd og 10100 Italienere.
Folkesproget hører til de mellemtyske Dialekter,
men er navnlig hos de Dannede blandet med fl.
ell. færre fr. Ord, og ved den fr. og den
belgiske Grænse er Fransk det alm. Sprog.
Skriftsproget er det fr. og det tyske Sprog, der
begge iflg. Forfatningen er ligeberettigede.
Regerings- og Retssproget er fr., medens Tysk er
fremherskende i Skolen, Kirken og Pressen.
Siden 1881 er Undervisningen obligatorisk for
alle Børn mellem 6 og 13 Aar. Der findes et
storhertugeligt Athenæum, en Normalskole for
Lærere og Lærerinder, en Industri- og en
Handelsskole og et Døvstummeinstitut i
Hovedstaden, et Gymnasium (i Diekirch). et
Progymnasium (i Echternach), en Landbrugsskole (i
Ettelbrück) og et Musikkonservatorium.
Forfatning og Forvaltning. Det af
de europ. Stormagter ved London-Traktaten af
11. Maj 1867 for neutralt erklærede
Storhertugdømme danner et i Mandslinien af det
nassauske Hus arveligt Monarki. Forfatningen hviler
paa Frd. af 9. Juli 1848, revideret Novbr 1856,
Oktbr. 1868 og 15. Maj 1919.
Deputeretkammeret bestaar af 48 Medlemmer (1 for 5000 Indb.),
der vælges for 6 Aar ved direkte Valg i
Kantonerne og fornyes for Halvdelens Vedk. hvert
3. Aar. Det har fuldstændig Medvirkning ved
Lovgivningen og Ret til Skattenægtelse.
Regeringen bestaar af en Præsident med Titelen
Statsminister, assisteret af 3 Generaldirektører
(for Finanserne, for de indenrigske Sager og for
de offentlige Arbejder og Jernbanerne). Landet
deles i Byen L. og 3 Distrikter: L. (Land),
Diekirch og Grevenmacher, og underinddeles i 12
Kantoner og 131 Kommuner. Budgettet for
(1921) viste en Bruttoindtægt paa 63,81 Mill. frc.
og en Udgift af 123,86 Mill. frc. Statsgælden var
30. Septbr 1920 129281828 frc. Værnepligten er
ophævet 1881. Statens væbnede Styrke er 250
Mand.
Historie. L. omfattede tidligere baade
Provinsen og det nuv. Storhertugdømme L.; det
udgjorde en af de mest naturskønne Dele af
Nederlandene, men p. Gr. a. Ardennerne med
deres store Skovstrækninger egnede det sig
mere til et Jagtdistrikt end til Opdyrkning.
Under Frankernes Indfald i Gallien udgjorde L.
en Del af Trier og Tongern. Efter at have været
forenet med Kongeriget Austrien kom det
senere under Hertugen af Lorraine. I 10. Aarh.
frigjorde Greverne af Ardennerne sig og
stillede sig direkte under de tyske Kejsere. Navnet
L. skriver sig fra Borgen Lucilinburch ell.
Luzilunburch (luzil = lille), som Grev Siegfried
af Ardennerne 963 ved Bytte bragte under sig
og gjorde til Midtpunkt for sine i Waver-,
Mosel- og Ardenner-Distriktet liggende
Besiddelser. Hans Efterkommere antog 1120 Navnet af
Grever af L. 1136 uddøde den mandlige Linie
af dette Hus, og Grevskabet gik ved Giftermaal
over til Grev Gottfried af Namur. Ved hans
Søn Henrik den Blindes Død (1196) overlodes
Grevskabet L. til hans Datter Ermesinde, der
formælede sig med Walram IV, Hertug af
Limburg og Markgreve af Arlon. Deres Søn Henrik
II (1247—81) blev Stifter af Dynastiet
L.-Limburg. Efter Slaget ved Worringen 1288 kom
Limburg under Johan af Burgund. 1308 blev
Grev Henrik IV valgt til tysk Konge under
Navn Henrik VII. Før sit Tog til Italien
overdrog han L. til sin Søn Johan af Böhmen, der
forstørrede Landet ved Køb. Johan’s ældste Søn
Kejser Karl IV, der 1346 blev valgt til tysk
Konge, overlod 1353 L. til sin Stifbroder
Wenzel og hævede 1354 L. til et Hertugdømme. Ved
Wenzel’s barnløse Død (1383) gik
Hertugdømmet L. over til hans Nevø Kong Wenzel af
Böhmen, der først pantsatte det til sin Fætter
Markgrev Jodocus af Mähren 1388 og efter
dennes Død senere til sin Niece Elisabeth af
Görlitz. 1443 afstod Elisabeth sin Rettighed over
Hertugdømmet til Filip den Gode af Burgund.
Ved Maria af Burgund’s Formæling med
Ærkehertug Maximilian 1477 kom L. under Huset
Habsburg-Østerrig, 1555 under Spanien, men
blev som en Del af den burgundiske Kreds
regnet til det tyske Rige. Ved Utrecht-Freden 1713
kom det sp. L. atter under Østerrig. 1795 blev
det erobret af Franskmændene og ved Freden i
Campo Formio 1797 afstaaet til Frankrig og
omdannet til Dept Forêt. Wienerkongressen
ophøjede Aug. 1815 L. til et Storhertugdømme
og overlod det til Kong Vilhelm I af
Nederlandene som Erstatning for Tabet af hans
nassauske Arvelande; dog skulde Byen L. være en
tysk Forbundsfæstning. Tillige skete en
Forandring af Grænserne saaledes, at Our, Sauer og
Mosel kom til at danne Landets østlige
Grænse. Da den belgiske Revolution udbrød 1830,
sluttede hele Storhertugdømmet med Undtagelse
af Fæstningen L. sig til Bevægelsen og gav sig
ind under Belgien, indtil der 1839 blev foretaget
en Deling, ved hvilken det vallonske ligesom et
større Stykke af det tyske Omraade blev
afstaaet til Belgien. Endvidere saa Kongen af
Nederlandene sig nødsaget til at give
Storhertugdømmet, der imod Wienerkongressens
Bestemmelse var blevet behandlet som en holl.
Provins, en egen Forfatning (1841). Denne blev
1848 forandret efter belgisk Mønster, ligesom
der senere 1856 og 1868 er foretaget
Forfatningsforandringen dog med Bibeholdelse af
Etkammersystemet. Ved Opløsningen af det tyske
Forbund blev L. selvstændigt 1866 uden dog at
træde ud af den tyske Toldforening. I Anledning
af det paatænkte Salg af Storhertugdømmet 1867
til Napoleon III var der nær udbrudt Krig
mellem Frankrig og Preussen, der holdt
Fæstningen L. besat; dog gav Frankrig i sidste Øjeblik
Afkald paa Storhertugdømmet L., mod at
Preussen trak sine Tropper tilbage fra Fæstningen.
Paa Rusland’s Forslag blev der i London Maj
1867 afholdt mellem Stormagterne, Holland og
Belgien en Konference, der 11. Maj førte til en
Traktat, iflg. hvilken Storhertugdømmet
erklæredes for neutralt under Stormagternes Garanti,
og Fæstningen L. skulde sløjfes. Ved Vilhelm
III af Holland’s Død 23. Novbr. 1890 overtog
iflg. Arvebestemmelsen af 1783 Storhertug Adolf,
tidligere Hertug af Nassau, Regeringen. Ved
hans Død 17. Novbr 1905 besteg Sønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
