Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luxembourg (Provins i Belgien og Storhertugdømme og Hovedstad) - Luxembourg (Palæ i paris)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilhelm (f. 1852) Tronen. I sit Ægteskab med
Marie Anna af Portugal (f. 1861)) havde han
kun Døtre og ved en Grundlovsændring 10. Juli
1907 erklæredes hans ældste Datter Marie
Adelhaide derfor for Tronarving. Efter en meget
langvarig Sygdom, hvorunder hans Gemalinde
allerede 13. Novbr 1908 blev Regentinde iflg.
Deputeretkamrets Beslutning, døde Vilhelm 25.
Febr 1912 og Marie Adelhaide blev
Storhertuginde. Saa snart Verdenskrigen udbrød blev L. —
allerede 2. Aug. 1914 — besat med tyske
Tropper under Protest fra Storhertuginden og
Regeringen. Tyskerne maatte nemlig sikre sig L.’s
Jernbaner, der var under tysk Administration.
Som Erstatning for forvoldt Skade betalte
Tyskerne 1600000 frc af hvilke 1283000 frc var for
den Skade, der var tilføjet Marker og anden
Ejendom, medens Resten var for Brugen af
Veje og offentlige Bygninger. Under Krigen
havde Marie Adelhaide vist tyske Sympatier,
hvilket gjorde hendes Stilling i Landet
vanskelig. 15. Jan. 1919 abdicerede hun til Fordel for
Søsteren Charlotte (f. 1896); 6. Novbr 1919
indgik den nye Storhertuginde Ægteskab med
Fyrst Felix af Bourbon-Parma (f. 1893), Fyrste
af L. Ex-Storhertuginde Marie Adelhaide gik
Sept. 1920 i Skt. Theresa Karmelitter Klosteret
i Modena, Italien. Da Regeringsskiftet ikke
havde tilfredsstillet L.’s Indb., foretog man 28.
Sept. 1919 en Folkeafstemning, hvori alle Mænd
og Kvinder over 21 Aar havde Stemmeret.
Folkeafstemningen gav absolut Flertal for den
monarkiske Regering (66811 Stemmer mod 16885
for Republik) samt for Handelsforbindelse med
Frankrig (60133 mod 22242 for Handelsunion
med Belgien). Ved Freden i Versailles løstes L.
fra Toldunionen med Tyskland, og denne Stat
gav Afkald paa alle Retttighederne i L., den
havde haft før Krigen. L. sluttede derfor, da
Frankrig ikke ønskede nogen Handelsunion. 25.
Juli 1921 Handelsforbund med Belgien. Denne
Overenskomst, der traadte i Kraft 1. April
1922, gælder i 50 Aar; Toldgrænsen mellem
de to Stater ophæves og belg. Mønt erstatter
delvis den luxembourgske. (Litt.:
Glaesener, Le Grand-Duché de Luxembourg
historique et pittoresque [Diekirch 1885]; Ruppert,
Les lois et reglements sur l’organisation
politique, judicaire ei administratiue du
Grand-Duché de L. [Luxembourg 1885];
Bartholeyns, Le Grandduché de Luxembourg [1910];
Dontenville, La France et le Grand-Duché
de Luxembourg [Paris 1917]; Joanne,
Belgique et Grand-Duché L. [Paris 1894]).
L. (tidligere LützeIburg), Hovedstad
i Storhertugdømmet Luxembourg, ligger dels
paa en stejlt affaldende Højslette, dels i den
af Alzette og dens Biflod Petrusbach
gennemstrømmede Dal, danner et Knudepunkt for
Jernbanelinierne til Saarburg, Diekirch
(Ulflingen), Trier, Bettingen og Remich, er Residens
for Storhertugen, Sæde for Regeringen og
Biskoppen, og har (1920) 45896, næsten
udelukkende kat. Indb. L. bestaar af den øvre By og
af den c. 64 m lavere liggende nedre By, der
deles i Kvartererne Pfaffenthal mod N., Clausen
mod Ø. og Grund mod S. De tidligere
Fæstningsværker, der særlig strakte sig langs højre
Bred af Alzette og gjorde L. til en af de
betydeligste Fæstninger i Europa, er iflg.
Londontraktaten 1867 sløjfede (1872) og omdannede til
Parkanlæg og ny Gader. Over Floddalene fører
4 Viadukter. Bl. de 6 kat. Kirker nævnes den
gotiske Katedral, endvidere findes en evangelisk
Kirke og en Synagoge samt i Petrus-Dal det i
Klippen indhuggede Quirinus-Kapel.
Storhertugens Palads (1580) er fuldstændig ombygget
1893—94. I Forstaden Clausen findes Levninger
af det prægtige Slot, der tilhørte den sp.
Statholder, Fyrsten af Mansfeld (1545—1604). L.
har et Athenæum med Præsteseminarium,
Normalskoler for Lærere og Lærerinder, et
Stadsbibliotek, en Malerisamling af fr. og
nederlandske Mestre og et Døvstummeinstitut. Industrien,
der har taget betydelig til siden
Fæstningsværkernes Sløjfning, beskæftiger sig med Garveri,
Handske- og Klædefabrikation,
Tobaksfabrikation og Bryggeri. L. ligger paa s. St., hvor opr.
en rom. Borg fandtes. Byen opstod omkr.
Borgen Lucilinburch (Lucilienburhuc), som Grev
Siegfried købte 963 af Bispedømmet Trier.
Hertug Filip af Burgund indtog Fæstningen 1443;
1479 og 1543 blev den atter indtagen af
Franskmændene, men 1544 generobret af Spanierne.
1684 blev den indtagen efter en lang Belejring
af Franskmændene, der dog ved Freden i
Ryswyk 1697 atter afstod den til Spanien. Inden
denne Tid havde dog Vauban opført
Fæstningsværkerne. Under de fr. Revolutionskrige
maatte L. overgive sig Juni 1796 efter en syv
Maaneder lang Belejring. Efter at være overgivet
til Kongen af Nederlandene 1815 var den indtil
1866 tysk Forbundsfæstning og havde en
Garnison af 4000 Preussere. Iflg.
London-Traktatens Bestemmelser rømmede Garnisonen Byen
1867. 2. Aug. 1914 blev L. besat af de tyske
Tropper. (Litt.: Coster, »Geschichte der
Festung L.« [Luxembourg 1869]).
N. H. J.
Luxembourg [lyksã’bu.r], et Palæ i Paris
paa Seinen’s venstre Side, med en stor, meget
besøgt Have, opbygt 1612 for Dronning Maria
af Medici, Henrik IV’s Enke. Paa St. laa
tidligere et Palæ, der tilhørte Hertugen af
Luxembourg-Piney, og som blev nedrevet for at give
Plads for den ny Bygning. Denne kom dog
siden til at beholde det gl. Navn L. I 17. Aarh.
kaldtes det dog sjælden L., men i Reglen Palais
Médici. Efter Dronningens Død beboedes L., der
er opført i florentinsk Rustikastil og som andre
fr. Slotte er bygget i en Firkant, oftere af kgl.
Prinser. I Revolutionstiden brugtes L. som
Fængsel, men 1795 indrettedes Palæet til
Residens for Direktoriet. 1804 omdannede Chalgrin
L. til Bygning for Senatet; 1831—44
ombyggedes det til Sæde for Pairskammeret; 1870 blev
det atter indrettet for Senatet. I 18. Aarh.
samledes forsk. Kunstsager, især Malerier i L.
De overførtes 1815 til Louvre, og det samme
var Tilfældet med den Rk. af 21 Billeder i L.,
som Rubens havde malet for Maria af Medici.
I 19. Aarh. dannedes der i L. et Galeri af
Nutidskunst; 5 Aar efter en Malers Død skal
hans Billeder fra L. føres til Louvre. 1885
opførtes der for Galeriet en egen Bygning i
Haven. Umiddelbart op ad Vestmuren af L.
opbyggede Richelieu 1628 et noget mindre Palæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
