Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luzern - Luzerner Alper - Luzk - Luzon - Luzonit - Luz-St.-Sauveur - Luzula - Luzzara - Luzzatti, Luigi - Luzzatto, Samuel David - Lvov, Alexei Feodorowitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydeligt siden Skt Gotthard Banens Aabning,
er aarlig 150000 og som Følge deraf findes c.
80 Hoteller og talrige Pensionater.
N. H. J.
Luzerner Alper [lu’tsærnər-] er Navnet paa
de hovedsagelig i det schweiziske Kanton
Luzern liggende Alper.
N. H. J.
Luzk [£utsk], se Luck.
Luzon [lu’sån], den største og vigtigste Ø i
den de forenede Stater tilhørende Øgruppe
Filippinerne i det ind. Archipel, har med
nærliggende Smaaøer et Areal af 109 206 km2 med
c. 4 Mill. Indb. Kysten er rig paa Indskæringer.
Mod V. findes Lingayen-Bugten og
Manila-Bugten, ved hvilken sidste
Hovedstaden Manila og dens Havnestad Cavite ligger.
Mod SØ. udgaar den meget stærkt indskaarne
Halvø Camarines med
San-Miguel-Bugten og Ragay-Bugten. L. er
gennemgaaende bjergfuld og rig paa vulkanske
Dannelser. Gennem den nordlige Del af Øen
strækker sig to granitiske Bjergkæder,
Cordillera del Este ell. Sierra Madre langs
Østkysten, Cordillera del Norte langs
Vestkysten. Sierra Madre er temmelig lav. Den
kulminerer i Vulkanen Cagua (1195 m) og
ender mod N. i Cabo del Engaño.
Cordillera del Norte er betydelig højere. Dens
højeste Punkter er Monte San Tomaso (2260
m) og Pacsan (2234 m). Mellem de to Kæder
strækker sig en frugtbar Alluvialslette, der
gennemstrømmes af Floden Cagayan. Mod S.
fortsættes Cordillera del Norte af
Cordillera Central, der forbinder sig med
Sierra Madre i Montañas Caraballo
Sur. V. f. denne Kæde flyder Floden
Agno Grande til Lingayen-Bugten, og mod
S. breder sig L.’s anden store
Alluvialslette ned mod Manila-Bugten, ved hvis
venstre Bred den isolerede, 878 m høje Vulkan
Simocoan ell. Arayat ligger. V. f.
Sletten strækker sig langs med Kysten den stejle,
gennemsnitlig 1600 m høje Kæde Sierra de
Zambales, der mod N. opbygges af Gabbro,
Serpentin og Talkskifer, mod S. af vulkanske
Dannelser. S. f. Manila-Bugten er
Bjergbygningen ikke let at erkende, da de ældre Dannelser
er næsten fuldstændig skjulte af vulkanske
Udbrudsprodukter. En vældig Sø, Bay-Søen,
strækker sig gennem næsten hele Bredden af
Sydluzon. SV. for denne ligger Taal-Søen,
op af hvilken Vulkanen Taal (234 m) hæver
sig. Krateret af denne Vulkan opfyldes atter af
en Sø, op af hvilken fem smaa Vulkankegler i
Solfataratilstand hæver sig. Camarines er
overordentlig rig paa Vulkaner, hvoriblandt Labo
(1552 m), Isarog (1966 m), Mayon (2374 m)
og Bulusan (1624 m). Af disse er Mayon
endnu virksom. L. er rig paa værdifulde
Mineraler. Ved Mombulao findes Guld, desuden
forekommer Bly- og Kobbermalme. Klimaet er
tropisk. I Manila har Decbr en Middeltemp. af
24,4°, Maj 28,2°. Middelekstremerne er 17,1° og
34,9°. Regnmængden er 190,5 cm, hvoraf 170,5
cm falder i Maanederne Juni—Novbr, medens
Vinterhalvaaret, i hvilket Nordøstmonsunen
hersker, er meget tørt. Paa Østkysten bringer dog
ogsaa Vintermonsunen Regn, saa Regnfaldet er
rigeligere og mere ligelig fordelt paa Aaret.
Cykloner er om Efteraaret hyppige og anretter
stor Skade. Plantevæksten er tropisk, men de
forsk. Fugtighedsforhold paa V.- og Ø.-Kysten
undlader ikke at sætte deres Mærke paa den.
Bjergene er rige paa Skov. Befolkningen hører
til den malajiske Sprogæt og deles i
mangfoldige Stammer, af hvilke Tagalerne, der
bebor store Strækninger af Kysten, er de
vigtigste. I det indre findes mørke Stammer
(Negritos) og Blandingsfolk af disse og Malajer.
I Kystbyerne lever en Del Spaniere, Mestizer,
Kinesere og Blandinger af Kinesere og
Tagaler. Hovedmassen af Befolkningen er kat.
Kristne.
M. V.
Luzonit, se Enargit.
Luz-St.-Sauveur [’lys-sæ-so’vö.r], smukt
beliggende By i Gave de Pau’s Dal, fr. Dept
Hautes-Pyrenées, bestaaende af Luz ved Gave
de Pau’s Biflod Bastan og Saint Sauveur paa
højre Bred af Gave de Pau. Ejendommelig
fæstningslignende Kirke. Badeanstalt. 1200 Indb.
N. H. J.
Luzula, se Frytle.
Luzzara [lu’t.sara], By i den ital. Provins
Reggio nell’ Emilia, N. f. Guastalla ved Po, med
(1911) 9780 Indb. Her slog 15. Aug. 1702 Prins
Eugen den stærkere sp.-fr. Hær.
C. A.
Luzzatti [lu’t.sat.i], Luigi, ital.
Nationaløkonom og Finansmand, f. 1. Marts 1841 i
Venedig af jødisk Slægt, udvandrede i sin
Ungdom til Kongeriget Italien og blev 1867 Prof.
i Nationaløkonomi i Padova, hvorfra han 1894
forflyttedes til Perugia og 1898 til Rom; han
skrev fl. økonomiske Skr og virkede særlig for
Dannelsen af samvirkende Foreninger. 1869 var
han Understatssekretær i Handelsministeriet
under Minghetti og var siden 1871 Medlem af
Deputeretkammeret, tog vigtig Del i alle
Forhandlinger om økonomiske Spørgsmaal og var
gentagne Gange Formand for Finansudvalget.
Ligeledes brugtes han som Regeringens
Kommissær i Underhandlinger om Handelspagter,
særlig med Frankrig. Han medvirkede
væsentlig til Crispi’s Fjernelse fra Magten i Jan. 1891
og blev derefter Skatminister under Rudini
indtil Maj 1892, samt paany Juli 1896—Juni 1898.
Han overtog igen denne Post 1903—05 og
Febr.—Maj 1906. I denne Stilling gennemførte han
(1906) den ital. Statsgældskonvertering. Decbr
1909—Marts 1910 var han Landbrugsminister
og blev derefter Første- og Udenrigsminister
indtil Marts 1911.
E. E.
Luzzatto [lu’t.sat.o], Samuel David,
jødisk Teolog, f. 1800 i Triest, d. 1865 i Padova
som Lærer ved Rabbinerseminariet, en
selvstændig Forsker paa det gl.testamentlige
Sprogstudiums og Eksegesens Omraade. Han skrev
dels paa Hebræisk, dels paa Ital.
J. P.
Lvov [£våf], Alexei Feodorowitsch, russ.
Komponist, f. i Reval 25. Maj 1799, d. 28. Decbr
1870. L. var Generalmajor og Adjutant hos
Kejser Nikolaj, men havde samtidig gennemgaaet
en omhyggelig mus. Uddannelse, var
Kapelmester ved Hofsangerkapellet og en betydelig
Violinist og Kvartetspiller. Han skrev nogle
Operaer, forsk. Violinkompositioner, Korsange
og Salmer og harmoniserede gl. russ.
Kirkemelodier, ligesom han har offentliggjort fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
