Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyall, Alfred Comyn, Sir - Lyall, Edna - Lyautey, Louis Hubert Gonzalve - Lübben - Lübbenau - Lübeck (Fri- og Hansestad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 1899) og den efterladte Studies in Literature
and History (1915). Sin inderlige, men
usentimentale Medleven i Indfødtes og Indvandredes
Ve og Vel i Indien har han givet fint digterisk
Udtryk i Verses written in India (1889). (Litt.:
Mortimer Durand, Life of Sir Alfred
Comyn L. [1913]).
P. L. M.
Lyall [’£a^iə£], Edna, se Bayly, A. E.
Lyautey [lio’tæ], Louis Hubert
Gonzalve, fransk Marskal og Guvernør i
Marokko, f. 1854. Efter at have gennemgaaet
Skolen i St Cyr blev L. 1873 Officer i Rytteriet
og gjorde senere længe udmærket Tjeneste i
Kolonierne — Algier, Indokina og Madagaskar
— hvor han deltog i 17 Felttog. Han
avancerede 1907 til Divisionsgeneral og begyndte
1908 sin Virksomhed i Marokko, idet han som
Regeringens Kommissær ordnede
Grænsespørgsmaalet mellem dette Land og Algier; 1912 blev
han Generalresident. Under Verdenskrigen var
L. en kort Tid Krigsminister, men vendte atter
tilbage til sin Post i Marokko. L. har overalt
vist sig som en udmærket Soldat og en
fremragende Organisator, der har gjort sit Land
store Tjenester, samtidig med at det er
lykkedes ham at vinde de Indfødtes Tillid. Den
Anseelse, han nyder, fik Udtryk ved, at han i
1921 blev udnævnt til Marskal. L. er ogsaa
kendt som Militærforf.; han har bl. a. skrevet
Róle colonial de l’armée (Revue des deux
mondes [1898]) og er siden 1912 Medlem af
Akademiet.
E. C.
Lübben [’løbən] (vend. Lubin, Lubena),
By i preuss. Prov. Brandenburg i
Regeringsdistriktet Frankfurt i Niederlausitz, ligger paa
fl. Øer i Spree ved Udmundingen af Berste
mellem den øvre og nedre Spree-Skov ved
Jernbanelinien Berlin—Görlitz, (1910) 7802
Indb. Garnison, Amtsret, Realprogymnasium,
Trikotage-, Pap- og Cigarfabrikation,
Mølledrift og Handel med Landprodukter.
N. H. J.
Lübbenau [’løbəna^u] (vend. Lubnjov),
By i preuss. Prov. Brandenburg i
Regeringsdistriktet Frankfurt mellem fl. Arme af Spree
ved Spree-Skoven. Et greveligt Slot med
Bibliotek og Malerisamling, betydelig
Havedyrkning (35 Gartnerier) og Handel med Frø,
Grønsager og Planter. (1910) 4031 Indb.
N. H. J.
Lübeck [ly.bæk], 1) Fri- og Hansestad i
det tyske Rige, danner en selvstændig
Forbundsstat og bestaar af en Hoveddel (202,5
km2), der er begrænset mod N. af Østersøen,
mod NV. af det oldenburgske Fyrstendømme
L., mod SV. og S. af de preuss. Kredse
Stormarn og Lauenburg, mod Ø. af det
mecklenburg-strelitzske Fyrstendømme Ratzeburg og
paa en kort Strækning af
Mecklenburg-Schwerin. Desuden findes 9 Enklaver i Lauenburg,
Republikken L. og i Mecklenburg-Strelitz. L.
har et Areal af 297,7 km2 og omfatter Byen L.
(29,7 km2), Byen Travemünde og 5
Landdistrikter, Ritzerau, Mühlenthor, Holstenthor,
Burgthor og Travemünde, tilsammen 247 km2,
hvortil endnu kommer Arealerne af Trave og
Dassow-Søen, 22 km2. Indbyggerantallet beløb sig
1919 til 120568, hvoraf 113124 i Byen L. 96 %
af Befolkningen er evangeliske, 3,5 % rom.-kat.
Hoveddelen af Landet tilhører en større
Lavning, der strækker sig fra N. til S.; herfra
undtages dog det smalle Stykke, der gaar ud til
Travemünde. Dette fremviser en større
Gennemsnitshøjde, ligesom her ogsaa findes det
højeste Punkt, Evers Koppel (37,5 m). Landet
gennemstrømmes af Trave og dens to sejlbare
Bifloder Stecknitz og Wakenitz. Førstnævnte
gennemløber i sin nedre Del den saakaldte
Stecknitz-Delvenau-Fure, der mod S. naar til
Elben, og i hvilken en af de første Kanaler i
Europa er blevet anlagt 1391—98. Denne
Vandvej er blevet benyttet ved Anlægget af
Elben—Trave-Kanalen (s. d.).
Fristatens Forfatning er republikansk og
grunder sig paa Frd. af 23. Maj 1920, iflg.
hvilken Senatet og Borgerskabet danner begge
de øverste Statsfaktorer. Borgerskabet
(Bürgerschaft) bestaar af 80 Medlemmer, valgt paa
3 Aar af Befolkningen ved lige, alm. og
hemmelig Valgret. Senatet har den udøvende Magt;
det er sammensat af 12 Medlemmer, valgt af
Borgerskabet paa 12 Aar. Senatets Præsident
(Borgemesteren) vælges paa 2 Aar af Senatet.
Staten har en Stemme i Forbundsraadet og
sender en Deputeret til Rigsdagen. Før 1879,
da den tyske Retsforfatningslov traadte i Kraft,
var L. Sædet for en Overappellationsret for de
tre fri Hansestæder; nu findes en Landret,
under hvilken ogsaa den oldenburgske Republik
L. hører, samt en Amtsret; den højere Instans
danner den hanseatiske Overlandsret i
Hamburg. Vaabnet er en tohovedet Ørn med et
foroven hvidt, forneden rødt, Brystskjold.
Landsfarverne er hvidt og rødt. Budgettet for
1921 viste en Indtægt paa 144238312 Mark og
en Udgift paa 166281163 Mark. Statsgælden var
1. Apr. 1920: 180418821 Mark.
2) Hansestaden L., engang Hovedet for
Hanseforbundet, ligger 15 km fra Østersøen
ved Indløbet af den fra Ratzeburg-Søen
kommende Wakenitz i Trave og har (1919) 113124
Indb. Byens Kerne ligger paa en fra N. til S.
sig strækkende Halvø og er næsten paa alle
Sider omgivet af Vand, mod V. af den sejlbare
5,3 m dybe Trave og mod Ø. af større
Bassiner, der dannes af Wakenitz. Omkr. den opr.
By findes 3 Forstæder, Skt Jürgen mod S0.,
Skt Lorenz mod V. og Skt Gertrud. mod N.
L. gør, set udefra, et alvorligt, ikke særligt
tiltalende Indtryk, medens derimod Byens Indre
i høj Grad vækker Interesse ved sine mange
Mindesmærker fra dens Glansperiode. Gaderne
er ofte stærkt skraanende, men i Reglen brede
og lige, særlig nævnes den anselige
Breitestrasse. Husene er af en gammeldags
Bygningsstil, vender Gavlene mod Gaden og viser ofte
rige arkitektoniske Ornamenter. Uden for
Byens Centrum i de ny Kvarterer findes mange
moderne Bygninger. Den midt i Byen liggende
Markt-Plads er ligesom det sydligere Torv,
KlingenBerg, smykket med seværdige
monumentale Brønde, opførte 1873—75. Bl. de
offentlige Bygninger er Kirkerne de
anseligste. Maria-Kirken, en mægtig, treskibet,
korshvælvet Søjlebasilika, er en af de smukkeste
tidlig-gotiske Kirker i Tyskland. Den er 102 m
lang, er grundet 1163—70 og ombygget
1276—1310. Begge de kobberdækkede Taarne, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
