- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
130

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lübeck (Fri- og Hansestad) - Lübeck (Republik) - Lübeck, Mikael

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage, og Byen aabnede ham villig sine Porte,
men 192 maatte han opgive Herredømmet over
L. Efter at Valdemar II af Danmark, som
Hertug af Sønderjylland, 1201 havde slaaet Adolf
III af Holsten, hyldede L. ham uden Modstand;
da han som Konge 1203 med et stort Følge kom
til L. stadfæstede og udvidede han Byens
Privilegium, og L.’s Søhandel trivedes under
Kongens Beskyttelse. Efter Valdemar’s
Tilfangetagelse 1223 og Træfningen ved Mölln var det
danske Herredømme over Holsten brudt, og
Borgerne i L. fordrev 1225 den danske
Besætning. L. sendte nu Bud til Italien til Kejseren
for at opnaa Selvstændighed og fik 1226 ikke
alene Stadfæstelse af Privilegiet af 1188, men
blev erklæret for fri Rigsstad under Kejserens
særlige Herredømme og fik sit Territorium
forstørret. L. forsvarede sig tappert mod Grev
Adolf IV af Holsten, der dog forblev i
Besiddelse af Havnebyen Travemünde; derimod
nævnes i de ældre Beretninger intet om det over
Danskerne ved Warnow vundne Søslag; kun
saa meget er sikkert, at den danske
Havnespærring, der samtidig fandt Sted, ophørte. L.
naaede snart stor Blomstring og traadte
efterhaanden i Spidsen for Hanseforbundet (se
Hansestæder). De langvarige Krige med
Danmark 1361—70, under hvilke deri
hanseatiske Krigsflaade Maj 1368 endog indtog Kbhvn,
endte med Freden i Stralsund. Iflg. en
Folkebevægelse forlod det gl. patriciske Raad 1408
Byen og gav Plads for et demokratisk, der dog
atter maatte vige for det førstnævnte 1416, da
Kejser Sigismund begyndte at gøre Alvor af
sine Trusler, og Kong Erik af Pommern havde
fanget alle de lybske Købmænd i Skaane.
Under Danmarks Krige med Sverige under Kong
Hans tog L. Parti for sidstnævnte Land og
bekæmpede Danmark til Vands med væbnet Magt
1509—12, men maatte ved Freden i Malmø gaa
ind paa de af Danmark stillede Betingelser samt
betale 30000 fl. i Krigsomkostninger. Efter at
Gustaf Vasa paa sin Flugt 1519 havde opholdt
sig i L., sendte L. ham Hjælp ved Belejringen
af Sthlm, og dens Flaade forenede sig med den
sv. Senere hjalp L. Frederik I under hans Kamp
for at erhverve den danske Krone og forblev
i god Forstaaelse med ham under hans
Regering. 1531 blev Reformationen indført. Paa
denne Tid begynder Hansestædernes Forfald og
L.’s Tilbagegang, hvortil bidrog de indre Kampe
mellem det kat., aristokratiske Parti under
Borgemester Brömse og det protestantiske,
demokratiske Parti under Jürgen Wullenweber.
Denne havde atter indblandet L. i de nordiske
Forhold og 1534 paabegyndt L.’s sidste Krig
med Danmark (se Grevens Fejde), der
endte med Freden i Hamburg 14. Febr 1536.
Den sidste Søkrig med Sverige (1563—70) endte
med Freden i Stettin, ved hvilken der blev
lovet L. en Erstatningssum, som dog aldrig blev
betalt. Efter Trediveaarskrigen, under hvilken
Freden mellem Kong Christian IV af Danmark
og Kejseren blev afsluttet i L. 22. Maj 1629,
mistede Byen den sidste Rest af sin tidligere
politiske Bet. Danskernes kortvarige Besættelse
af L. 5. Apr.—23. Maj 1801 forblev uden Bet. 5.
Novbr 1806 kastede en Afdeling af den ved Jena
slaaede preuss. Hær under Blücher sig ind i
L., der forgæves søgte at bevare sin
Neutralitet, men blev dog den næste Dag efter en
haardnakket Modstand fordrevet af Bernadotte,
Soult og Murat, hvorpaa L. i tre Dage var
prisgiven Plyndring. L. blev i Decbr 1810
indlemmet i det fr. Kejserrige. I Foraaret 1813 blev L.
en kort Tid befriet af Russerne og var med til
at danne den hanseatiske Legion. Efter at Byen
1813 endnu en Gang var falden i
Franskmændenes Hænder, blev den befriet ved
Kronprinsen af Sverige 5. Decbr 1813 og fik atter
Selvstændighed. Juli 1866 traadte L. ind i det
nordtyske Forbund og Aug. 1868 i Toldforeningen.
(Litt.: »Urkundenbuch der Stadt L.« [9 Bd
1843—93]; Deecke, »Die Freie und
Hansestadt L.« [1881]; Pauli, »Lübeckische
Zustände im Mittelalter« [1847—72]; Waitz, »L.
unter Jürgen Wullenweber« [Berlin 1855—56]; M.
Hoffmann
, »Geschichte der freien und
Hansestadt L.« [L. 1889—92]; »Die Freie und
Hansestadt L. von der Geographischen
Gesellschaft in L.« [smst. 1890]; Lebald
Schwarz
, »Landeskunde der
Grossherzogtümer Mecklenburg und der Freien und
Hansestadt L.« [Samml. Göschen 487] [Leipzig 1910];
Fr. Schulze, »L., sein Hafen, seine
Wasserstrassen« [Berlin 1910]).
N. H. J.

Lübeck [’ly.bæk], en til tysk Fristat
Oldenburg hørende Republik, tidligere
Fyrstendømme, ligger ved Østersøen omsluttet mod N. og
V. af Holsten, mod SØ. af Fri- og Hansestaden
Lübecks Landomraade og har et Areal af 541
km2 med (1919) 45424 Indb., 84 pr km2. L.
danner et frugtbart, til Dels bakket Lavland med
Skove og Søer, bl. hvilke Uklei-Søen. L.
deltager i Landdagen i Fristaten Oldenburg, men
har desuden et særskilt Provincialraad.
Landets Hovedstad er Eutin. Fyrstendømmet
opstod af de Godser, som den wagriske
Bispestol besad. Ved den westfalske Fred 1648
blev L. anerkendt som et rigsumiddelbart
luthersk Bispedømme, men 1803 sekulariseret
og overdraget til den daværende Fyrstebiskop
Peter Frederik Ludvig som arveligt
Fyrstendømme. Siden 1823, da Fyrst Peter Frederik
Ludvig fulgte paa den oldenburgske Trone,
hørte Fyrstendømmet under Oldenburg. Iflg.
en Overenskomst med Danmark fandt en
Udveksling af Enklaver Sted 1843, og ved
Landafstaaelse fra Preussens Side 1867 afrundedes
det tidligere meget sønderlemmede
Fyrstendømme.
N. H. J.

Lübeck [’ly.bæk], Mikael, finsk-svensk
Digter, f. i Nykarleby 18. Marts 1864, blev
Student 1882, Magister 1890 og debuterede s. A.
med en Samling »Dikter«, som suppleredes
med to ny 1895 og 1903; 1910 udgaves et
Udvalg »Lyrik. En och trettio dikter«. Imidlertid
havde han vundet Navn som Novellist og
Romanforfatter. Hans første Novellesamlinger
»Unge Hemming« (1891), »Ett mosaikarbete«,
vakte allerede Interesse, og »Den starkare«
(1900) belønnedes med Statspris, og »Tomas
Indal« (1911), »Dynastien Peterborg« (1913),
»Hennerson, Historia om en gårdskarl« (1916) gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free