Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tonehøjde, f. Eks. for Toner fra forsk.
Musikinstrumenter.
L.’s Hastighed er væsentlig bestemt ved
det Stof, hvori L. forplanter sig. Der kan ikke
paavises nogen Afhængighed af Tonhøjde og
Kvalitet; høje og dybe Toner forplanter sig
altsaa lige hurtig. Derimod spiller Styrken for
saa vidt en Rolle, som meget voldsomme
Forstyrrelser i Luften, f. Eks. den, en Kanon
frembringer i sin Nærhed ved Affyringen, forplanter
sig med større Hastighed end alm. L. Bortset
herfra er Hastigheden ikke i nogen paaviselig
Grad afhængig af Lydstyrken, og i Luft af given
Beskaffenhed er der altsaa en enkelt, bestemt
Værdi for L.’s Hastighed. Allerede omkr.
Midten af 17. Aarh. blev der gjort Forsøg paa at
bestemme denne Hastighed, men de første
nøjagtige Maalinger skyldes en Kommission,
nedsat af Paris-Akademiet, der 1738 anstillede
Forsøg i Nærheden af Paris. Paa en Station blev
en Kanon affyret med regelmæssige Mellemrum,
og paa et Antal andre Stationer iagttog man
den Tid, der forløb, fra man saa Glimtet af
Kanonen, til man hørte Knaldet. Da Iagttagerne
stod i forsk., nøjagtig udmaalte Afstande fra
Kanonen, kunde L.’s Hastighed i forsk.
Retninger beregnes. Man fandt, at Hastigheden er
uafhængig af Baromterstanden, at den vokser
med Luftens Temp. og at den er den samme i
forsk. Afstande fra Lydgiveren, altsaa
uafhængig af Lydstyrken. L. gaar hurtigere med
Vinden end mod Vinden, og dens Hastighed i
stille Luft fandtes at være 337 m i Sek. Da
Temp. var nogle Grader over Nul, vil heraf
følge en Lydhastighed af omtr. 332 m ved 0°.
Senere Forsøg har givet lgn. Resultater. 1871
fandt Stone ved Forsøg, der udførtes i
Nærheden af Kapstaden under Iagttagelse af alle
Forsigtighedsregler, at Hastigheden i tør Luft
ved 0° er 332,4 m i Sek. Tidligere havde
Regnault ved Forsøg over L.’s Hastighed i lange
Rør fundet, at Hastigheden i fri Luft ved 0°
skal være 330,6 m, men der er Grund til at tro,
at denne Værdi er lidt for lav. Af
Hastigheden ved 0° beregnes Hastigheden ved enhver
anden Temp., idet Teori og Forsøg
overensstemmende giver, at Hastigheden skal være
proportional med Kvadratroden af den
absolutte Temp., ɔ: Temp. efter
Celsius-Termometeret plus 273°. Herved faas, at Hastigheden ved
÷ 20° er 320,0 m, ved ÷ 10° 326,3 m, ved 0°
332,4 m, ved 10° 338,4 m, ved 20° 344,3 m og ved
30° 350,2 m. Mellem ÷ 10° og + 20° kan man
altsaa regne, at Hastigheden stiger med 0,6 m for
hver Grads Temperaturstigning. Forsøg i
Alperne har vist, at Højdeforskellen mellem
Stationerne ikke har anden Indflydelse paa L.’s Hastighed
end den, der skyldes Temp. — En
Beregning af L.’s Hastighed paa Grundlag af
Luftens Elasticitet og Tæthed er først udført af
Newton. En saadan Beregning fører til det
Resultat, at L.’s Hastighed, maalt i Centimeter pr.
Sek., er lig Kvadratroden af Forholdet mellem
Mediets absolutte Elasticitetskoefficient og
Tætheden. Elasticitetskoefficienten er Forholdet
mellem et vilkaarligt Rumfang af Mediet og den
Formindskelse, dette Rumfang lider ved en
Tryktilvækst af 1 Dyn. pr. cm2. Tætheden er
Antallet af Gram i en cm3. Ved Beregning af
Elasticiteten maa man erindre, at Mediets
Rumfangsforandringer sker saa hurtig, at der ingen
kendelig Varmeudveksling med Omgivelserne
kan finde St.; herved bliver for Luften (se
Luft) Modstanden mod smaa
Sammentrykninger 1,405 Gange saa stor, som den vilde være,
hvis Luften holdt sin Temp. uforandret under
Sammentrykningen. Dette Forhold, som
Newton ikke kendte, blev først paavist af Laplace.
— I Vand er L.’s Hastighed iflg. Colladon og
Sturm’s Forsøg paa Genfersøen (1826) 1435 m
i Sek. ved 8,1°. Dette stemmer ret godt med
Teorien, men nyere Forsøg har vist, at for
voldsomme Lydbølger, fremkaldte ved
Eksplosion af Skydebomuld under Vand, er
Hastigheden betydelig større, indtil over 2000 m.
Mellem L.’s Hastighed v, Bølgelængden L og
Svingningstiden t bestaar den sædvanlige
Sammenhæng (se Bølgebevægelse), der
udtrykkes ved Ligningen L = vt. Indføres
Svingningstallet n, ɔ: Antallet af Svingninger i
et Sek., kan Ligningen skrives v = nL. Kan
man bestemme Bølgelængden og
Svingningstallet, har man altsaa herved et Middel til at finde
Hastigheden. Bølgelængden kan bestemmes ved
Resonans. En Stemmegaffel, hvis
Svingningstal kendes, anslaas og holdes tæt over
Mundingen af et højt, nogle faa Centimeter vidt
Cylinderglas. Som Regel vil Tonen ikke derved
blive kendelig stærkere. Hælder man nu
langsomt Vand i Glasset, vil man finde, at naar
Vandet har naaet en vis Højde, bliver Tonen
meget stærkere, men naar man hælder endnu
mere i, svækkes den atter. Er Glasset højt nok,
vil Tonen atter forstærkes, naar Vandfladen har
naaet en vis ny Højde o. s. v. Stemmegaffelen
fremkalder nemlig i Røret staaende
Svingninger, hvis Knuder findes paa de St., hvor
Luftdelene ikke flytter sig, men hvor derimod
Trykket skifter i Takt med Stemmegaffelens
Svingninger. Rørets Bund, ɔ: Vandets
Overflade, er altid en Knudeflade, naar der er
Resonans, og da Afstanden mellem to Knuder er
en halv Bølgelængde, vil Højdeforskellen
mellem to Vandflader, der svarer til god Resonans,
være et helt Antal halve Bølgelængder. Fylder
man Røret med Kulsyre, vil Knudefladerne
rykke nærmere sammen til Tegn paa, at L.’s
Hastighed er mindre i denne Luftart, nemlig
omtrent 4/5 af Hastigheden i Atmosfæren.
I Brint er Hastigheden derimod efter
Regnault 3,8 Gange Hastigheden i Luft. Medens en
Tone, der gør 34 Svingninger i Sek., har Bølger
paa ca. 10 m’s Længde ved alm. Stue temp., vil
der til en Tone, som udfører 34000
Svingninger, svare Bølgelængder paa kun 1 cm. Men
selv disse korte Lydbølger er 20000 Gange saa
lange som Lysbølger fra den grønne Del af
Spekteret, og denne Forskel i Størrelse gør, at
L. viser andre Forhold end Lys ved
Tilbagekastning, Brydning og Evne til at danne
Straaler og bøje om Hjørner. Det er nemlig en alm.
Regel (smlg. Bøjning), at en Bølgebevægelse
kun tydelig følger de simple Love for
Tilbagekastning og Brydning, naar de Genstande, den
træffer, er store i Sammenligning med en
Bølgelængde. Forholdsvis smaa Genstande lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
