- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lydisolerende Forholdsregler i Huse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faste Legemer, er ikke de samme, som egner
sig til at dæmpe Luftsvingninger, hvorom
nærmere nedenfor. Naar man i en fleretages
Bygning er mere plaget af Støjen fra den
overliggende end fra den underliggende Etage, skyldes
det, at den meste Lyd stammer fra Færdsel
paa Gulvet ell. fra Maskiner, der staar paa
Gulvet (Symaskiner, Klaverer), og dettes
Svingninger overføres da direkte til Luften i
Rummet underneden, medens de for at naa
Rummet ovenover skal passere gennem Murene,
hvorved de svækkes. Den anden Lydstrøm,
Luftbølgerne, gaar formentlig i samme Grad
opad som nedad, men er Etageadskillelserne
tætte, vil de tilbagekaste den, uden selv at
komme i væsentlig Svingning. Lydstyrken vil
som Regel aftage med Afstanden fra
Lydgiveren. Er Styrken umiddelbart ved denne Io, og
breder Lyden sig i alle Retninger, altsaa som
kugleformede Bølger, vil Styrken i Afstanden r
fra Lydgiveren være Ir = Io : r2; breder
Lyden sig i et Plan (cylindriske Bølger), haves
Ir = Io : r; kun hvis Lyden udsendes i en
enkelt Retning (plane Bølger), haves Ir = Io.
Ovenstaaende er kun rigtig, saafremt den hele,
af Lydgiveren udsendte, Energimængde
vedbliver at bestaa og blot breder sig, men i
Virkeligheden absorberes en Del af den undervejs,
fordi Mediet ikke er fuldkommen elastisk og
undergaar plastiske Formforandringer, ved
hvilke Energien omsættes i Varme. Loven for plane
Bølgers Absorption er Ir = Io : ck·r, hvor
c og k er Materialkonstanter; den udtrykker,
at 1 cm af Materialet altid absorberer samme
Brøkdel af Ir. Hvis saaledes den første
Centimeter absorberer 10 pCt. af Io, svarende til
I1 = 0,9 Io, vil den næste Centimeter
absorbere 10 pCt. af I1 svarende til I2 = 0,81 Io,
og den tredie Centimeter absorberer 10 pCt. af
I2 svarende til I3 = 0,73 Io o. s. v. Luftens
Evne til at absorbere Lyden er saa ringe, at
den ingen Rolle spiller inden for de i
Husbygningen forekommende Afstande.

Faste Stoffers Evne til at forplante Lyden
usvækket vokser med deres Haardhed
(Elasticitetskoefficient) og med deres Elasticitets
Fuldkommenhed; medfører Svingningerne blivende
Formforandringer, vil disse absorbere Energien.
Lydforplantningsevnen aftager saaledes i
Ordenen Jern, Beton, Murværk i Cementmørtel,
Murværk i Kalkmørtel, og den er større hos
belastede end hos ubelastede Konstruktioner.
Gennemgaaende Jern- og Jernbetonsøjler
bidrager meget til at forplante Lyd fra den ene
Etage til den anden, bl. a. fordi de er stærkt
belastede. Bløde, mer ell. mindre plastiske
Stoffer, som Bly, plastisk Ler, Korkplader,
Tagpap, Linoleum, er daarlige Lydledere, og det
samme gælder trævlede ell. finkornede Stoffer
som Tørvestrøelse, Slaggesand m. m., saafremt
de ikke er saa groft porøse, at Lyden finder
Vej gennem deres Porer, ell. saa stærkt
komprimerede, at de faar elastiske Egenskaber.

Skal Lyden hindres i at udbrede sig, maa
Lydgiveren omgives med Stoffer af en saadan
Natur, at de enten tilbagekaster Lyden, ell. at
de absorberer Lyden. Naar Lydbølger i et Stof
A rammer et andet Stof B, vil i Almindelighed
en Del blive tilbagekastet, medens Resten
trænger ind i B. Af de indtrængende Lydbølger vil
en Del blive absorberede, en anden Del vil naa
frem til B’s anden Grænseflade og der blive
tilbagekastede, og en tredie Del vil gaa gennem
Grænsefladen under fornyet Brydning. Er der
samme Stof A paa begge Sider af B, som
forudsat i Fig. 1, er den gennemtrængte Lyds
Retning parallel med den indfaldende Lyds.
Forfoldet mellem tilbagekastet, absorberet og
gennemtrængt Lyd veksler med Stoflagets Natur
og Tykkelse. Er Produktet af Stoffets
Vægtfylde og Elasticitetskoefficient af meget forsk.
Størrelse hos A og B, vil en meget stor Del af
Lyden tilbagekastes. Deraf følger, at man til
Standsning af Luftbølger skal bruge tunge
Stoffer med stor Elasticitetskoefficient, til
Standsning af Svingninger i tunge Stoffer skal bruges
lette Stoffer med lille Elasticitetskoefficient,
bedst Luft. Naar Luftbølger rammer en tyk
Mur med lufttæt, glat og haard Overflade, vil,
ligesom ved Vand, praktisk talt 100 %
tilbagekastes, medens en porøs Mur tilbagekaster
mindre; en Væg af Haarfilt vil forholde sig, som
Fig. 2 viser, naar Antallet af Filtlag (hvert Lag
12,7 mm tykt) varierer. Man ser, at Mængden
af absorberet Lyd vokser stærkt med Lagenes
Antal, medens Mængden af tilbagekastet Lyd
hurtigt bliver omtr. konstant.

Et Rums Akustik afhænger af, om Væggene
absorberer ell. tilbagekaster Lyden. Er
Rummets Vægge (Loft og Gulv indbefattet) tykke,
haarde og glatte, vil de tilbagekaste en stor
Del af Lyden, som derved kommer til at løbe
fl. Gange frem og tilbage imellem dem, inden
den dør hen. Et saadant Rum giver Genlyd og

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free