Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 144 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lydisolerende Forholdsregler i Huse - lydisolerende Gulve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er et godt Musikrum. Da Luftens Lydbølger
løber med c. 340 m i Sek., vil den
tilbagekastede Lyd som Regel ikke kunne skelnes fra den
opr., men blot forstærke denne (Genlyd); kun
i meget store Rum kan Tidsforskellen blive saa
stor, at den opfattes (Ekko). Er Væggene
derimod behængte med Tæpper og Gardiner, ell.
har de en ulden, baaret Overflade, vil Haarene
fange en Del af Lydbølgerne og ved at svinge
og gnide mod hverandre omsætte Energien i
Varme. I et saadant Rum dør Lyden hurtigt,
og det egner sig derfor godt til at tale i, men
ikke til at musicere i. De haarede Stoffers
lydabsorberende Evne udnyttes, naar Telefonceller
beklædes med Filt. Mennesker, der befinder sig
i Rummet, virker stærkt absorberende. Gennem
aabne Vinduer forsvinder Lyden uden at
tilbagekastes, de absorberer altsaa 100 pCt. af
den Lyd, der træffer dem. Sammenlignes forsk.
Væg- og Gulvbeklædningers Virkning pr. m²
med Virkningen af et 1 m² stort aabent Vindue,
stiller Absorptionsevnen sig efter Sabine
saaledes:

Aabent Vindue			100
Haarfilt, 2,5 cm tykt			78
Tæpper			29—15
Malerier			28
Polstrede Møbler			28
Kork, 2,5 cm tyk			16
Linoleum			12
Træpanel			6,1
Rabitzpuds			4,3
Glasruder			3,3
Puds	paa	Træ	3,4
-	-	Mur	2,5

Pudsmørtlernes Absorptionsevne aftager i
Rækkefølgen Asfalt, Ler, Kalk, Gibs, Cement.

Da der ved enhver Tilbagekastning
absorberes nogen Lyd, kan man ved at lede Lyden
ind i Kanaler med mange Knæk og Bøjninger
faa den i væsentlig Grad dæmpet; herpaa
beror Eksplosionsmotorernes Lyddæmpere.

(C) Lydindtrængning udefra.
Findes Lydgiveren uden for Huset, vil Lyden
kunne trænge ind i dette ad to Veje, enten (1)
gennem. Luften ell. (2) gennem Grunden. En
Vogn, der kører forbi Huset, vil ikke blot sætte
Luften, men ogsaa Jordbunden i Svingninger,
der gennem Murene forplanter sig op i Huset.

(1) Luftbølgerne kan trænge ind i
Huset paa de i Art. lydisolerende Vægge
under 1) og 3) nævnte Maader og udelukkes bedst
af tykke Mure med faa og smaa og lufttætte
Vinduer. Ruderne bør være smaa og tykke, saa
de vanskeligt kommer i Svingning. Oplukkelige
Vinduer er mer ell. mindre utætte i Falsene og
bør forsynes med Forsatsvinduer for at hemme
Luft- og dermed Lydgennemgang. Selve
Luftlaget mellem Ruderne virker lidet lyddæmpende,
da det overfører Yderrudens Svingning til
Inderruden, og er Vinduet uoplukkeligt og
lufttæt, menes Forsatsvinduet at gøre mindre Nytte
end en Fordobling af Yderrudens Tykkelse.

Jo bredere Gaden og jo lavere Husene er,
des lettere vil Lyden kunne undvige uden at
træffe disse; i smalle Stræder med høje Huse
vil den blive mangedoblet ved idelige
Tilbagekastninger. Lydens Udbredelse i vandret
Retning er stærkere om Natten end om Dagen,
fordi den i mindre Grad føres til Vejrs, da de
opadstigende Strømme af varm Luft mangler.
Lydbølgerne kan dæmpes, inden de naar Huset,
ved Forhaver og Træbeplantning. Støjen fra
Sporvogne mindskes i væsentlig Grad, naar der
gror Græs mellem Skinnerne, idet Græsset
absorberer Svingningerne. Automobil- og
Vognfærdsel foregaar lydløsest paa Asfaltkørebaner,
men Hovslag høres stærkt, og
Tilbagekastningsevnen er stor. Træbrolægning absorberer
Luftlyd, og Hovslag høres kun svagt, men til
Hjulfærdsel er den næppe at foretrække for Asfalt;
den bliver hurtig hullet, og naar den i denne
Tilstand befærdes af tunge Motoromnibusser, er
baade Støjen og Rystelserne meget stærke.

(2) Lydstrømmen i Jorden kan
undertiden afbrydes i Nærheden af Lydgiveren,
f. Eks. ved ikke at lægge Sporvejsskinner paa
Beton, men paa Træsveller i Grus. Iøvrigt er
man henvist til at isolere Huset. Haarde
Fortovsbelægninger er gode Lydledere og bør
derfor ikke berøre Huset. Den forholdsvis løse
Jord, der omgiver dette, er næppe stærkt
lydledende, derimod kan Lyden føres op i Huset
gennem Fundamenternes Underside, der udøver
et betydeligt Tryk paa Jorden, og denne
Lydstrøm kan man afbryde ved i Fundamenterne
at indlægge et vandret Lag af blødt Stof paa
samme Maade som i Maskinfundamenter (se
lydisolerende Maskinunderlag).
Lydoverføringen vokser med det Tryk,
Fundamentet udøver paa Jorden ell. Isolationslaget.

Lydindtrængning ad andre Veje end de to
nævnte er mindre alm. Nævnes skal dog, at
Bæretraadene for elektriske Sporvejes
Luftledninger, naar de befæstes i Muren uden
isolerende Forholdsregler, kan overføre en Del Støj
fra Strømaftageren, og at der gennem tæt paa
hinanden byggede Brandgavle kan overføres
i Lyd fra stærkt støjende Maskiner; hvor
saadanne findes, bør Murene adskilles med en
Luft- ell. Tagpapfuge.
E. Su.

lydisolerende Gulve skal baade være
uigennemtrængelige for den Lyd, der skabes
paa deres Overflade, og for den Lyd, der
rammer dem i Form af Luftbølger.

Klaverer, Komfurer, Symaskiner o. a.
Maskiner kan isoleres fra Gulvet ved at stilles paa
bløde Stoffer som nævnt under
lydisolerende Maskinunderlag. Den Luftlyd,
som disse Genstande ell. Mennesker udsender,
kan man hindre i at gennemtrænge Gulvet ved
at konstruere dette i Overensstemmelse med de
under lydisolerende Vægge givne
Anvisninger. Den Lyd, som Færdselen paa Gulvet
frembringer, kan forringes ved Brug af bløde
Slidlag.

Jernbetongulve er som Regel meget tætte over
for Luftlyd, medens den Lyd, Færdslen skaber
paa deres Overflade, gaar let igennem dem.
De bør derfor enten belægges med bløde
Slidlag, ell. ogsaa bør Slidlaget isoleres fra Gulvet
med lydabsorberende Stoffer. F. Eks. kan man
paa det bærende Gulv nedlægge et 5—15 cm
tykt Lag af fine Slagger ell. Sand, der
sammenstampes og derpaa overstøbes med et 4—5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>