Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lydisolerende Vægge - Lydit - Lydkonge - Lydland - Lydlove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Lyden, og man staar da over for det
Fænomen, at ikke blot en tykkere, men ogsaa en
tyndere Væg vil isolere bedre. Ses der bort fra
dette Tilfælde, vil Lydens Styrke i
Modtagerrummet være proportional med Lydens Styrke
i Lydgiverrummet uanset Væggens
Beskaffenhed. Lydens Styrke i Modtagerrummet vokser
med Udsvingets Størrelse, som derfor bør
være lille, naar man vil have god Isolation.
Et lille Udsving opnaar man ved at bruge et
tungt Materiale og en stiv Konstruktion; er
Materialet fuldkommen elastisk, vil de
Faktorer, der bestemmer en alsidig understøttet
Plades Bøjningspil under et vist Tryk, være
de samme, som bestemmer Udsvingets
Størrelse. En massiv Væg af Tykkelse a er derfor
ofte bedre isolerende over for Luftbølger end en
hul Væg af Tykkelse 1/2 a + Luft + 1/2 a, idet
de to Væghalvdele kan svinge hver for sig.
Erstøttes Luften med sammenstampet Grus,
faas en langt større Virkning, da det tunge
Grus formindsker Væggens Udsving.
Vægoverfladens Art spiller en vigtig Rolle m.
H. t. Væggenes Forhold over for Lydbølger. En
glat, haard og lufttæt Overflade vil give stor
Tilbagekastning, en plastisk ell. haaret
Overflade vil medføre ringere Tilbagekastning og
større Absorption. En absorberende Overflade
vil svække Genlyden i Lydgiverrummet og
dermed ogsaa Lyden i Modtagerrummet. En
saadan Overflade er derfor at foretrække, hvis
Væggen i øvrigt er lufttæt og stiv. Er Væggen
porøs, vil en lufttæt Overfladebeklædning
formentlig være at foretrække, selv om den er
mindre absorberende. Hvorvidt en tynd Væg,
f. Eks. en Jernbetonvæg, af given Tykkelse
bliver lydtættest ved at støbes i fuld Tykkelse ell.
ved at støbes i ringere Tykkelse og beklædes
med absorberende Stoffer, hvorved dens
Stivhed bliver ringere, kan der ikke siges noget
almengyldigt om.
Pudsmørtlernes Absorptionsevne aftager i
Ordenen Ler, Kalk, Gibs og aftager, efterhaanden
som Mørtlerne tørrer og hærdner. Om Maling
og Tapet se
Luftgennemtrængelighed. En Beklædning med Blyplader vil
formentlig være virkningsfuld, da Bly er baade
lufttæt, plastisk og tungt. I Telefonceller
anvendes ofte Filt som lydabsorberende
Beklædning, skønt det i hyg. Henseende er lidet
tiltalende.
Lydisolerende Vægge skal altsaa først og
fremmest være af lufttæt Materiale og maa ikke
gennembrydes af Døre, Ventiler, Rørledninger
o. l. I Kollegie-Bygninger med Enkeltværelser
liggende langs en Midtergang bør Tværvæggene
derfor holdes fri for Gennembrydninger af
enhver Art, alle Rørledninger og elektriske
Ledninger bør indføres gennem Længdevæggen, og
i denne bør eventuelle Ventilationskanaler
anbringes. I ventilerede Bygninger maa
Ventilationssystemet planlægges med Henblik paa
Lydtæthed, ellers vil alle Forholdsregler, der i
øvrigt tages, være spildte. Er det nødvendigt at
have Døre i Væggen, bør de være dobbelte,
slutte godt i Falsen og være saa lufttætte, tunge
og stive som muligt; Nøglehuller uden
Dæksler bør ikke forekomme. Dernæst bør Væggen
være saa tyk og tung ell. saa stiv, at den
vanskelig kommer i Svingning; baade i denne og
førstnævnte Henseende er Mure og
Jernbetonvægge langt bedre end dobbelte Bræddevægge
og Pladevægge. Naar en Væg med Tykkelse a
deles i to, hver med Tykkelsen 1/2 a og adskilte
ved et Luftlag, vil Lydtætheden undertiden
blive ringere, fordi de to tynde Vægges
Udsving er større end den tykke Vægs.
Tværforbindeiser, der bringer Væggen til at svinge som
Helhed, vil under disse Forhold forøge
Lydtætheden. Er Tykkelsen 1/2 a tilstrækkelig til at
hindre Udsving, vil Luftlaget virke gavnlig, idet
den Lyd, der gaar gennem den første Vægs
Porer, vil fortabe sig i Luftlaget. Over for
en Bankning paa selve Væggen vil Luftlaget
formentlig altid virke isolerende, idet de af
Bankningen frembragte Svingninger i
Vægmaterialet svækkes ved at passere Luftlaget. Vil
man hæmme Lydforplantning af denne Art, bør
Væggene ikke tværforbindes.
E. Su.
Lydit, se Kiselskifer.
Lydkonge, 1) = Underkonge, 2)
Plantenavn (Origanum vulgare).
Lydland er ikke noget jur. Udtryk med en
bestemt fastslaaet Bet., men det anvendes ofte
i den folkeretlige Sprogbrug for at betegne de
saakaldte halvsuveræne Stater (se
Suverænitet), hvortil henføres dels Vasalstater som
indtil 1914 Ægypten og indtil 1908 Bulgarien,
dels Protektorater, af hvilke der navnlig
findes et ikke ringe Antal uden for Europa, f.
Eks. Tunis, Marokko, Anam og Cambodja
under Frankrig, Ægypten, Sansibar og en Rk.
Stater i Bagindien og paa Borneo under
England o. fl. Disse halvsuveræne Staters Stilling
er højst forsk. I indre Anliggender har de i
Reglen bevaret en vis Selvstændighed, der dog
i mange Tilfælde er rent nominel, i ydre
Anliggender repræsenteres de derimod i større
ell. mindre Omfang af en anden Stat
(Overstaten ell. Skytsstaten) og kommer ofte kun
for saa vidt i Betragtning som særlige Stater,
som de af Skytsstaten afsluttede Traktater ikke
uden videre antages at gælde dem, idet de har
deres egne Rettigheder og Forpligtelser.
Medens L. vistnok som oftest sigter til Stater af
den heromhandlede Art, kan det dog sikkert
ogsaa findes anvendt om blotte Provinser af en
Stat, som, uden at have nogen Slags
Selvstændighed i internationale Forhold, er i
Besiddelse af en mere ell. mindre udstrakt indre
Autonomi.
P. J. J.
Lydlove, Selv en overfladisk Betragtning
maa ved Sammenligning af beslægtede Sprog
blive slaaet af en vis Regelmæssighed i den
Maade, hvorpaa Lydene optræder i de til
hinanden svarende Ord. Hvor Svensk har p i köpa,
löpa, ropa, skapa, gripa, har Dansk b i købe,
løbe, raabe, skabe, gribe, og man bliver derfor
ikke forbavset ved at finde slipa som den sv.
Form for slibe, kort sagt, det, at sv. p og dansk
b svarer til hinanden, kommer til at staa for
en som noget saa regelmæssigt, at man
ligefrem venter, næste Gang man træffer et sv.
Ord med p, at finde b i det danske, hvis Ordet
da findes paa Dansk, ganske som man efter
adskillige Gange at have set Ting falde til Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
