- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lygum Kloster - Lygæidæ - Lührig, Heinrich Friedrich Georg - Lykabettos - Lykantropi - Lykaon - Lykaonien - Lykeion - Lykeios - Lykien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cistercienserkirker uden Taarn og afsluttet med en
lige Østgavl, men bygget i værdig
romanskgotisk Overgangsstil og virkningsfuld ved de
mægtige Vinduesgrupper i Gavlene. Fra samme
Tid er de Dele af de tilsluttende
Klosterbygninger, som endnu er bevarede, men indvendig
helt omdannede. Atter 1268 led Klosteret
ved Ildsvaade, og oftere tillod Stormænd
sig Overgreb mod dets Gods; men det bevarede
dog sin Anseelse Middelalderen igennem. 1548
sekulariseredes det af Hertug Hans den Ældre
og blev Midtpunkt for Lygum Amt. Der
opførtes 1614 en Amtsforvalterbolig (»Slottet«),
vistnok af Sten fra Klosteret. Omkr. L. K. var
imidlertid opstaaet en Flække (se
Løgumkloster). (Litt.: Trap, »Hertugdømmet
Slesvig« [Kbhvn 1864]; R. Haupt, »Die Bau-
und Kunstdenkmäler der Provinz
Schleswig-Holstein«, II [Kiel 1888]).
H. O.

Lygæidæ, se Tæger.

Lührig [’ly.rek], Heinrich Friedrich
Georg
, tysk Maler og Litograf, f. 26. Jan.
1868 i Göttingen. L., der studerede i München
og 1893 tog Bolig i Dresden, vakte
Opmærksomhed ved, ofte polykrome, Litografier: smukke
Skovpartier (bl. a. »Badende Amazoner« [1895]),
Suiten »Den arme Lazarus«, »Freja og
Jætterne« m. m.; i Dresden’s Gal. »Pelikan«, »Ung og
gammel«. Han raderer ogsaa; til hans
bekendteste Værker hører en Dødedans-Cyklus.
A. Hk.

Lykabettos, Bjerg tæt NØ. f. Athen, 277 m
højt, nu Hagios Georgios.

Lykantropi (λύκος = Ulv; ἄνθρωπος =
Menneske) bruges som med. Betegnelse for den
Vrangforestilling, at være omskabt til en Ulv
(se Varulv). Hos vor Tids Sindssyge findes
denne Tanke ikke mere, da Troen paa Varulve
er forsvundet, men tidligere spillede den,
navnlig under Hekseprocesserne, en meget
betydelig Rolle. Kulturhist. set hviler denne
Forestilling paa, at Mennesket i Folkets Tro bestaar af
et ydre Hylster og en indre Sjæl, der begge kan
skiftes, forandres ell. veksles ved overnaturlige
Magters Indflydelse ell. som en Følge af
Paavirkning af Mennesker med Trolddomsgave.
Varulven bliver derfor paa en vis Maade en
Parallel til Skiftingen, og den første begrundes
antropolog. ved, at Haarmennesker
(Hypertrichosis) er paaviste i alle Folkeracer, den sidste
ved Forekomsten af Kretinere. (Litt.: W.
Hertz
, »Der Werwolf« [Stuttgart 1862]; B.
Gadelius
, »Tro oeh Öfvertro i gångna Tider«
[Sthlm 1912—13]; Höfler,
»Krankheitsnamenbuch« [1899]).
J. S. J.

Lykaon, en Trojaner, Søn af Kong Priamos
og Laothoë. I den trojanske Krig blev han
fanget af Achilleus og som Træl solgt til en Mand
paa Lemnos. Senere lykkedes det ham at
komme fri og vende tilbage til Troja, men allerede
12. Dag efter sin Hjemkomst blev han atter ved
Skamandros ubevæbnet overrasket af Achilleus
og dræbt. — L. hed fremdeles en Sagnkonge
over Arkaderne. Hos Pausanias berettes, at han
anlagde Lykosura og indstiftede Dyrkelsen af
Zeus Lykaios. Han havde 50 Sønner, der
overgik alle andre Mennesker i Ryggesløshed. Da
Zeus selv vilde prøve dem og kom til L.’s
Hus, slagtede de en Dreng og satte ham
tilberedt til et Maaltid frem for ham. Men Zeus
gennemskuede Udaaden og dræbte L. og alle
hans Sønner undtagen Nyktimos, der blev
reddet af Gaia og senere fik Kongeværdigheden.
Af dette Sagn synes det at fremgaa, at man i
tidligere Tid til Zeus Lykaios bragte Ofre ikke
alene af Dyr, men ogsaa af Mennesker.
H. A. K.

Lykaonien kaldtes i Oldtiden et Landskab
i det indre af Lilleasien, N. f. Tauros-Bjergene.
Det begrænsedes mod S. af Kilikien, mod V.
af Isaurien og Frygien, mod N. af Galatien og
mod Ø. af Kappadokien. Den største Del af
Landet udgøres af en steppeagtig, saltholdig
Højslette. Den spredte og lidet talrige
Befolkning ernærede sig væsentlig af Kvægavl. Den
beherskedes af indfødte Fyrster, der i Reglen
forstod at hævde deres Uafhængighed. Romerne
fik først under Augustus Herredømmet over
Landet.
H. H. R.

Lykeion [-’kæ^iån] kaldtes i Oldtiden et
Gymnasium ved Athen. Det laa Ø. f. Byen ved
Floden Ilissos og havde Navn efter et
nærliggende Tempel for Apollon Lykeios. Da
Aristoteles underviste der, kom Navnet ogsaa til at
betegne hele den aristoteliske (peripatetiske)
Skole. Se i øvrigt Lyceum.
H. H. R.

Lykeios [-’kæ^lås] ell. Lykios, Tilnavn til
Apollon som Lysgud. Ordets Etymologi er
tvivlsom, men det synes dog at maatte forklares
som »den lysende«. Grækerne selv satte Ordet
i Forbindelse med λύκος, en Ulv, og dette Dyr
forekommer nogle Gange i Forbindelse med
Guden. Apollon L. dyrkedes fra meget gl Tid
i Argos og omliggende Steder, Epidauros,
Sikyon og Megara. I Attike var Helligdommen
Lykeion viet til ham. Ogsaa Navnet Lykien
staar mulig i Forbindelse hermed.
H. A. K.

Lykien kaldtes i Oldtiden et Landskab i
Lilleasien. Det danner en fremspringende
Halvø mod S., begrænset paa Nordsiden af
Karien, Kabalien, Pisidien og Pamfylien. Landet
er opfyldt af høje og skovbevoksede Bjerge,
men der findes dog ogsaa ret brede og
frugtbare Dale, især den Dal, hvorigennem Floden
Xanthos flyder. Indbyggerne (om hvis Sprog og
Nationalitet der henvises til Lykisk) kaldte
sig selv Trameler, men Navnet Lykiere,
som Grækerne brugte om dem, findes allerede
hos Homer, der nævner dem bl. Trojanernes
Forbundsfæller. P. Gr. a. Landets
Utilgængelighed lykkedes det dem at undgaa Afhængighed
af de lydiske Konger, som ellers fik Magten
over hele det vestlige Lilleasien; men da
Perserkongen Kyros havde erobret det lydiske
Rige, blev ogsaa Lykierne undertvungne af
hans Feltherre Harpagos, hvis Efterkommere
senere synes at have beklædt Stillingen som
Statholdere i L., der dog stadig bevarede en
høj Grad af Selvstændighed. Efter Perserrigets
Fald gennemgik L. en vekslende Skæbne; det
stod snart under Ægypten, snart under Syrien,
men afstodes 189 f. Kr. til Rhodos, og 167 fik
det ved Romernes Mellemkomst sin
Uafhængighed igen. Det udgjorde nu et Forbund af 23
Stæder, i hvis fælles Raad de enkelte Stæder
var repræsenterede i Forhold til deres
Størrelse. Først 43 e. Kr. kom L. under Romerriget
og indlemmedes i Prov. Pamfylien. I Løbet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free