Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lymfekar - Lymfekarbetændelse - Lymfekirtel - Lymfogranulomatose - Lymfom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
c. 1/4 til 1/3. Lymfens Kredsløb bliver da
saaledes, at den fra et Blodkar udsivede
Vædske, lad os f. Eks. sige i Foden, befordres
gennem Benets L. op til Lymfekirtler i Lysken,
herfra gennem andre L. ind i Underlivet, hvor
en Række Lymfekirtler efterhaanden passeres,
herfra ind i Lymfesækken og gennem
Brystgangen op i venstre Nøglebensvene, der befordrer
Blandingen af Blod og Lymfe gennem den øvre
Hulvene til Hjertet. L. fra venstre Side af
Hovedet og fra venstre Arm munder ud i øverste
Ende af Brystgangen, hvorimod de fra højre
Side af Hovedet og fra højre Arm gennem en
selvstændig Lymfestamme munder ud i højre
Nøglebensvene. Den Omvej, som
Lymfestrømmen fra nederste Halvdel af Legemet saaledes
maa tage for at komme til Hjertet, finder sin
Forklaring i Delenes indbyrdes Leje paa de
tidligere Trin af Fostrets Udvikling. —
Forgreningsmaaden i Lymfekarsystemet er en ganske
anden end for Blodkarrenes Vedk. medens
atsse deler sig træformig, saa at f. Eks. de fine
Blodaarer, efterhaanden som de forener sig,
danner stadig tykkere og tykkere Stammer, er
der, afset fra Brystgangen, kun forholdsvis
ringe Forskel paa L.’s Tykkelse, der under normale
Forhold sjælden overstiger 1 à 2 mm; men
Lymfens Mængde saavel som dens
Kredsløbshastighed er ogsaa langt mindre end Blodets. En
Særstilling bl. L. indtager Chylus-Karrene,
der udspringer fra Tarmtrævlerne (se
Tarm-kanal), hvor de optager forsk. Bestanddele
af Fødemidlerne i Tarmindholdet, hvorfor
deres Indhold, Chylus, især efter rigelige
Maaltider er af mælket Udseende; de løber gennem
Tarmens Krøs til Krøskirtlerne
(lymfoglandulæ mesentericæ) og herfra til
Brystgangen. — Ikke blot normale Stofskifteprodukter
fra Vævene fjernes gennem L., der delvis kan
betragtes som et Slags Kloaksystem i Legemet,
men ogsaa f. Eks. Betændelsesprodukter og
Bakterier; disse sidste bliver ofte med
Lymfestrømmen befordrede til nærmeste Lymfekirtel
og her holdte tilbage som af et Filter; derfor
kommer der ofte ved en Betændelse, f. Eks. i
Foden, efter kort Tids Forløb Svulst og Ømhed
i de tilsvarende Lymfekirtler i Lysken, ved
Betændelse i Haanden Kirtelsvulst i Armhulen
(ell. over Albuledet, hvor der ogsaa findes
Lymfekirtler), ved Betændelse i Svælget kan der
komme Kirtelsvulst neden for Kæbevinklen o.
s. v. — At Lymfekarrene først blev opdagede
saa sent som i 17. Aarh. (af Svenskeren Ole
Rudbeck og Danskeren Thomas Bartholin), er
let forstaaelig, da de er saa tynde og uanselige,
at de i Reglen først kan ses, naar man
indsprøjter en farvet Vædske i dem.
S. B.
Lymfekarbetændelse (Lymfangitis). Ved
Betændelse ell. blot Infektion af Saar i ydre
ell. indre Organer — især smaa Rifter —
opstaar hyppigt Betændelse af Lymfekarrene,
der fører Lymfen fra det inficerede Sted.
Sygdommen viser sig paa Huden med
Feber, stribeformet Rødme, Smerte og Svulst
i den angrebne Del, ell., hvis kun et enkelt
Lymfekar er angrebet, som en enkelt smal rød
Stribe op ad Arm ell. Ben. Oftest kommer der
tillige Betændelse i Lymfekirtlerne i Nærheden
(se Lymfadenitis). Ofte svinder L. i Løbet
af faa Dage. Men Sygdommen kan udvikle sig
til begrænset ell. udbredt Flegmone og1
Suppuration. Behandlingen er den sædvanlige for
slige Betændelser, Ro af det angrebne Parti —
muligen Sengeleje —, Omslag af varmt Vand,
passende Behandling af det lille Saar, hvorfra
L. er udgaaet, hvis det endnu lader sig
paavise, hvilket langtfra altid er Tilfældet. Ogsaa
Operation (Indsnit) kan være nødvendig.
Kronisk L. kan træffes ved kroniske Infektioner og
kan da give Anledning til faste, haarde
Fortykkelser af større ell. mindre Dele af
Lemmerne.
(E. A. T.). Johs. F.
Lymfekirtel, se Lymfekar.
Lymfogranulomatose (malignt
Granulom) er en Sygdom, der under Navn af
Hodgkin’s Sygdom ell. Pseudoleukæmi
tidligere blev henført til Leukæmien, men i den
nyeste Tid er blevet udsondret som
selvstændig. L. angriber hyppigst voksne, yngre
Mennesker og særligt Mænd. De væsentligste
Symptomer er varig og tiltagende Svulst af
Lymfekirtlerne, bl. hvis Grupper de paa Halsen, i
Armhulerne og i Brystkassen lejrede
fortrinsvis angribes og omdannes til hvide ell. gulhvide,
ret faste, svulstlignende Knuder, ofte af meget
betydelige Dimensioner. I Milten udvikles
endvidere lgn. Forandringer, der bibringer dens
Væv et ejendommeligt Udseende, mindende om
rød Porfyr (Porfyrmilt). Ogsaa andre Organer
(Lunger og Lever) kan angribes. Ved
mikroskopisk Undersøgelse viser Knudedannelsen sig at
skyldes en Betændelse, hvis Fænomener i
nogen Grad minder om de af Tuberkulose
fremkaldte. Da der endvidere i lymfogranulomatøst
Væv undertiden kan paavises Tuberkelbaciller,
betragtes L. af nogle Patologer som en særlig
Form af Tuberkulose. Da Tuberkulose i
Lymfekirtlerne imidlertid er en saa overordentlig
alm. Sygdom, kunde Tuberkelbacillernes
Tilstedeværelse dog i Tilfælde af L. skyldes et
tilfældigt Sammentræf hos samme Patient af L. og
tuberkuløs Infektion, og denne Tydning er saa
meget mere rimelig, som det i talrige Tilfælde
af L. ikke er muligt at paavise Bacillerne. Den
Anskuelse, at L. er en egenartet, fra
Tuberkulosen forsk. Infektionssygdom fremkaldt af et
specifikt endnu ukendt Virus, har derfor vundet
Tilslutning bl. talrige og vistnok de fleste
Patologer. L. er en kronisk og farlig Sygdom, der
uden radikal Behandling som Regel antager et
ugunstigt Forløb.
Johs. F.
Lymfom (gr.), Svulst af Lymfekirtlerne,
bygget i det væsentlige af lgn. Væv som disse,
hvorfor en Adskillelse mellem L. og simpel
kronisk Betændelse af Lymfekirtler kan være
yderst vanskelig ell. uigennemførlig. L.’s
Bygning af Rundceller minder endvidere om
Rundcellesarkomerne (s. d.), saa at ogsaa Grænsen
mellem L. og Sarkom bliver udflydende,
hvorfor man har anvendt Navnet Lymfosarkom
(malignt Lymfom) for saadanne
Overgangssvulster. Ved multiple L. forstaas
Lymfekirtelsvulster, som i stort Antal optræder paa
talrige Steder af Legemet. Multiple L. er et
karakteristisk Symptom ved fl. Sygdomme,
særligt Lymfogranulomatose (s. d.) og Leukæmi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
