- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
159

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lymfom - Lymforragi - Lymfosarkom - Lymington - Lymm - Lympne - Lyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(med ell. uden Forandring af Blodet). L. bør
ved disse Sygdomme opfattes som kronisk
Lymfadenitis.
(E. A. T.). Johs. F.

Lymforragi (gr.), Lymfeflaad, opstaar, naar
et større Lymfekar ell. Lymfekarrenes
Hovedstamme (Ductus thoracicus) læderes, og
Læsionen ikke heler. L. indtræffer efter
Operationer, hvorved Lymfekirtelgrupper er fjernede
og de til Kirtlerne førende Lymfekar herved er
blevne afbrudte. L. fremkommer dog i det hele
sjældent og helbredes som Regel af sig selv.
(E. A. T.). Johs. F.

Lymfosarkom, se Lymfom og Sarkom.

Lymington [’£imiŋtən], Havnestad i
Sydengland, Hampshire, ligger ved Floden L.’s
Udløb i Solent (s. d.), lige over for Øen Wight,
har gl. Saltværker, Bade og c. 5000 Indbyggere.
N. H. J.

Lymm [£im], By i det nordvestlige England,
Cheshire, ligger ved Bridgewater-Kanalen, har
Garverier og (1921) 5288 Indb.
N. H. J.

Lympne [£imn] (Lymne). Landsby i
Sydengland, Grevskab Kent, ligger 4 km V. f.
Hythe, har Rester af en rom. Lejr (Studfall
Castle); c. 500 Indb.
N. H. J.

Lyn, elektriske Udladninger mellem forsk.
Dele af Tordenskyen ell. mellem denne Sky og
Jorden. Betingelsen for Dannelsen af et
L. er en tilstrækkelig stor
Spændingsforskel mellem dets Endepunkter.
Regner man, at der behøves en elektrisk
Spændingsforskel paa 30000 Volt for at
danne en Gnist 1 cm lang, og at denne
Forskel er proportional med
Gnistlængden, vilde der fordres 3000 Mill. Volt til
Dannelse af et L. paa 1 km’s Længde, og
mange L. er fl. km lange. Selv om
Beregningen overdriver, idet Gnistlængden
for lange Gnister synes at vokse
hurtigere end Spændingen, og Luften under
et Tordenvejr, fyldt med Taage, Regn
og Elektricitet, som den er, næppe gør
saa stor Modstand mod Gennembrydning
som Luften i en Stue, saa fordres der
i hvert Fald en enorm Spænding til
Frembringelse af L. Et L.’s
Lysstyrke svarer til den vældige elektriske
Kraft, der har frembragt det; det
frembringer stærk Belysning i fl. km’s
Afstand, og Luften ell. højtliggende Skyer
over Tordenskyen oplyses saa stærkt,
at man under heldige atmosfæriske
Forhold, f. Eks. i Kbhvn, let kan se
Genskinnet af L., naar der raser et
Nattordenvejr over Vendsyssel ell.
Bornholm, ɔ: et Par Hundrede km borte.
Efter Mohn og Hildebrandsson kan man se
Genskinnet af L. i Afstande paa 4—500
km. P. Gr. a. Jordens Runding ligger selve
Lynstraalen da under Horisonten. Farven
varierer fra blendende hvidt til rødt, blaat og
violet. Formen af en Lynstraale ses bedst
paa et Lynfotografi. Et L. er aldrig retlinet og
indeholder hverken retlinede Stykker ell. helt
skarpe Knæk; det er altsaa ikke, som det ofte
afbildes, en brudt Linie, men ligner derimod i
høj Grad et Flodløb i et Bjergland med
utallige uregelmæssige store og smaa Bugler.
Fotografier af L. viser vel af og til en skarp Kant,
men dette hidrører sikkert kun fra, at L.’s
Bane er en Rumkurve, hvori en Bugt, set fra
Kanten, kan tage sig ud, som om den havde
et skarpt Knæk, der i Virkeligheden ikke
findes. Det er ofte i høj Grad forgrenet, hvilket
forklarer, at et L. paa een Gang kan dræbe
et større Antal Dyr paa Marken.
Varigheden angives højst forsk., ofte til under
1/20000 af et Sekund. Dette kan være rigtigt for
L., der viser sig som et enkelt, kort Glimt, men
for de mange flammende L., der ses under
et stærkt Tordenvejr, især om Natten, er
Varigheden langt større. Fotografier af saadanne
L. paa Plader, der under Fotograferingen
holdes i Bevægelse, f. Eks. derved, at det lille
Kamera, man benytter, drejes frem og tilbage
med Haanden, viser sig som en Række
parallelle Striber, hvoraf man slutter, at den Vej,
som den første Udladning har banet, følges i
hurtigt Tempo af en Række andre
Udladninger. En bevæget Genstand, der belyses af et
saadant L., ses flerdobbelt. Den samlede
Varighed af et flammende L. kan gaa op til et
Sekund ell. mere. Stiller man sig under et
livligt Nattordenvejr ved et Vindue med Udsigt til
Tordenskyen, kan man let overbevise sig
herom. Man ser ind i Værelset, men hver Gang
dette oplyses af et L., drejer man hurtigt
Hovedet for at se efter Straalen. Ofte ser man
da kun dybt Mørke, men det hænder ogsaa
jævnlig, at man ser Lynskæret paa Himlen ell.
endog, selve den bugtede Straale. Om den
Elektricitetsmængde, der kan
udlades gennem et L., har man selvfølgelig kun
usikre Skøn. Man har Eksempler paa, at L. har

Fotografi af et flerdobbelt Lyn, optaget af B. Walter i<bHamburg 30 Maj 1902 med et roterende Kamera. 5 Lynstraaler<bfølger samme Bane; Straalen længst til højre er den sidste.<bHele Fænomenet varede 1/4 Sekund.
Fotografi af et flerdobbelt Lyn, optaget af B. Walter i

Hamburg 30 Maj 1902 med et roterende Kamera. 5 Lynstraaler

følger samme Bane; Straalen længst til højre er den sidste.

Hele Fænomenet varede 1/4 Sekund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free