Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynar, Roehus Friedrich - Lynchburg - Lynchjustits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere Ophold i Sverige havde skaffet sig et
nøjere Kendskab til de sv. Forhold, vandt snart
ved sin Dygtighed og fine Verdensmandstone et
anset Navn bl. Gesandterne og gav i fortrinlige
Indberetninger Regeringen i Kbhvn et klart
Overblik over det stærkt pulserende politiske
Liv i Sveriges Hovedstad. Men L., der havde
sluttet sig til Huernes Fører Arvid Horn og
efter den fr. Gesandts Mening var en farlig
Modstander af Hattepartiet og den fr. Politik,
blev efter Hattenes Sejr (1738) udsat for stadige
Angreb fra fr. Side, og endelig lykkedes det
Hoffet i Versailles at faa Christian VI til at
tilbagekalde ham, saa hvor nødig L. end vilde,
maatte han Sommeren 1740 forlade Sthlm. Efter
nogle Aars Virksomhed som Regeringspræsident
i Holsten blev L. 1749 kaldet til Kbhvn for at
udarbejde en Mageskiftetraktat mellem
Danmark og den sv. Tronfølger Adolf Fredrik,
hvorefter han i Slutningen af s. A. blev sendt
til Petrograd. Her var man nemlig meget
misfornøjet med den ovenn. Traktat; men det gl.
venskabelige Forhold mellem Rusland og
Danmark blev snart igen bragt til Veje ved L.’s
med stor Dygtighed førte Forhandlinger med
Storkansleren Bestucheff, og han stod allerede
i Begreb med at vende hjem til Danmark, hvor
han skulde overtage Udenrigsministeriet efter
Schulin, da J. H. E. Bernstorff ikke paa det
Tidspunkt kunde tiltræde Embedet trods
Kongens Ønske herom; men bevæget ved
Bestucheff’s indtrængende Forestillinger om, at
Lejligheden nu var gunstig for den, der vilde
bringe den holsten-gottorpske Strid til en endelig
Afslutning, besluttede han med sin Regerings
Samtykke at udsætte Afrejsen og vove
Forsøget. Uheldigvis sikrede han sig ikke
Storfyrstindens (Katharina II) Medvirken, og
Følgen heraf blev, at Karl Peter Ulrik (Peter III),
da Traktatudkastet var færdigt og billiget af
den danske Regering, bestemt nægtede at gaa
ind paa nogen som helst Overenskomst med
Danmark. Den diplomatiske Sejr, hvormed han
havde haabet at tiltræde
Udenrigsministerposten, blev saaledes til et Nederlag, der vel
ikke var Skyld i, men maaske dog kan have
fremskyndet en helt anden Afgørelse af
Ministerspørgsmaalet, idet Bernstorff nu, efter at
den tidligere Hindring var bortfaldet, overtog
det danske Udenrigsministerium. Dette blev for
L. hans Livs store Skuffelse, der i hans Sind
efterlod en Bitterhed, han aldrig forvandt.
Herfra stammer hans senere i højeste Grad
uretfærdige Bedømmelse af Bernstorff og hans
Politik. Overhovedet søger L. altid Grunden til
sin Modgang i andres Kabaler og Rænkespil,
medens den væsentlig kan findes hos ham selv,
thi med sine betydelige Evner, sin
Kundskabsrigdom (han var Medlem af Videnskabernes
Selskab) og sin fine Dannelse forbandt han en
overdreven Selvtillid, en stærkt fremtrædende
Forfængelighed og fremfor alt en ærgerrig
Higen efter et glansfuldt og glimrende Liv paa
den store Verdens Skueplads, hvad der
undertiden hindrede ham i at bedømme en given
Situation med tilbørlig Forsigtighed, saaledes
som det skete i Rusland. Efter sin Tilbagekomst
herfra (1751) fik han det fornemme og
højtlønnede Embede som Statholder i Oldenburg, en
Post, der genoprettedes alene for hans Skyld,
men han følte sig lidet tilfreds med Opholdet
i det afsides Land, og hans Styrelse var
ingenlunde dadelfri. Med Undtagelse af en kort Tid
1757, da han iflg. Regeringens Anmodning
efter Slaget ved Hastenbeck ved sin resolutte og
snarraadige Mægling tilvejebragte den kendte
Vaabenstilstand i Kloster-Zeven (8.—10. Septbr)
mellem den fr. og den hannoveranske
Hærfører, et Arbejde, baade han og den danske
Regering fik Skam til Tak for, forblev han i
Oldenburg til 1765, da han fik sin Afsked uden
Pension som Følge af, at han under falsk
Foregivende havde tilvendt sig en Sum Penge fra
Beboerne. Han vendte tilbage til sin
Hjemstavn, hvor han boede paa Stamslottet til sin
Død, beskæftiget med Studier og litterære
Arbejder, delvis samlede i hans »Hinterlassene
Staatsschriften«, I—II (1793—97). (Litt.: P.
Vedel, »Grev R. F. L.« [»Hist. Tidsskr.«, IV,
4, Kbhvn 1873]; G. Jansen, »Graf R. F. zu
L.« [Oldenburg 1873]; E. Holm.
»Danmark-Norges Historie under Frederik V« [Kbhvn
1897—98, I—II]; Aage Friis,
»Bernstorfferne og Danmark«, II, S. 72—77 [Kbhvn 1919]).
(C. F.). C. A. T.
Lynchburg [’£in∫bəg], By i den nordamer.
Stat Virginia, ligger paa stejle Højder ved
James River, der leverer Vandkraft til Industrien,
som især producerer Fodtøj. I Omegnen brydes
Kul, Jernmalm og Granit og dyrkes udmærket
Tobak. L. er Sæde for en protestantisk
episkopal Biskop og har fl. højere Skoler,
deriblandt ogsaa en Negerhøjskole. (1920) 29956
Indb.
G. Ht.
Lynchjustits [’£in∫-] (eng.) kaldes den
straffende Retshaandhævelse, der udøves af
Personer, som ingen lovlig Myndighed har til at
straffe, og uden Iagttagelse af de lovlige
Rettergangsformer. Den anvendes navnlig i
Nybyggerstater over for virkelige ell. formentlige
Forbrydelser, som de lovlige Myndigheder enten
slet ikke kan ramme, ell. som de i alt Fald
efter den offentlige Mening paa Stedet ikke
rammer hurtigt ell. strengt nok. Bl. de forsk.
foreliggende Forklaringer af Navnets
Oprindelse er den almindeligste den, at det hidrører fra
en Farmer John Lynch, der henimod Slutn.
af 17. Aarh. af Beboerne af North-Carolina
blev beklædt med uindskrænket Magt til at
skride ind mod de Ødelæggelser, som flygtende
Slaver og Forbrydere anrettede paa
Plantagerne. Han bandt Delinkventerne til et Træ og
piskede dem. I Nutiden høres L. ofte omtalt
som rettet mod Negre, der har voldtaget hvide
Kvinder.
L. er selvfølgelig en meget ufuldkommen Art
af Retshaandhævelse; gavnlig kan den dog
være, hvor — som det f. Eks. let kan ske i
Mineegne — Tilstrømningen af Folk er foregaaet saa
hurtig, at der endnu ikke er blevet tilvejebragt
de fornødne Organer for en lovbunden
Retshaandhævelse, ell. hvor en Forbryderbande
viser sig stærk nok til at trodse den lovlige
Øvrighed. L. er under saadanne Omstændigheder
kun en Slags Nødværge fra de roligere
Befolkningselementers Side, og den udøves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
