Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynge-Frederiksborg - Lynge-Kronborg - Lyngen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udstrækning (fra SV. til NØ.) er c. 24 km med
en største Bredde af c. 12 km, og hele Arealet
er 201,7 km2. 1. Febr 1921 var der, foruden
Købstæderne Hillerød og Frederikssund, 2293
Gaarde og Huse med 11801 Indb. (1901: 9616,
1850: 10082, 1801: 6336), altsaa c. 58 Indb. pr
km2. Overfladen er mod Ø. for det meste
højtliggende og bakket (højeste Punkt,
Skansebakken Ø. f. Hillerød, 80 m), men falder af mod
V. til Fjorden; Jorderne er gennemgaaende
gode, sandmuldede, og fl. Steder, især mod V.,
lermuldede. Det er temmelig rigt paa Skov,
især mod NØ. og i Midten. Det er et af
Amtets frugtbareste Herreder (c. 6 ha paa 1 Td.
Hartkorn). Det samlede Hartkorn var 1905 2860
Tdr. Af Arealet var 1919 16381 ha Ager, Eng,
Have o. l., 187 ha Tørvemoser, 2490 ha Skov
og 275 ha Vandareal. Kreaturholdet var 1920:
3426 Heste, 11944 Hornkvæg, 743 Faar og 4798
Svin. Herredet er, foruden i de to Købstæder, delt
i 13 Sogne. I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti sammen med Ølstykke og Horns
Herreder, i verdslig Henseende hører den større østl.
Del til 8. Retskreds og 7. Politikreds (Dommer
og Politimester i Hillerød), og de 5 vestligste
Sogne til 10. Retskreds og 8. Politikreds
(Dommer og Politimester i Frederikssund).
Statsbanerne Kbhvn—Hillerød og
Kbhvn—Frederikssund samt de private Baner
Hillerød—Frederiksværk og Kbhvn—Slangerup gaar gennem
Dele af Herredet. — I Middelalderen hørte
Herredet til det sjællandske Østersyssel og
udgjorde eet Herred med Lynge-Kronborg Herred (i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Lyung- eller
Lungahæreth), som forst adskiltes 1562. Siden
den Tid hørte det for en stor Del til
Frederiksborg Birketing; fra 1660 hørte det til
Frederiksborg Amt.
M. S.
Lynge-Kronborg, Herred i Nordsjælland,
Frederiksborg Amt, begrænses mod Ø. og N. af
Sundet, mod V. af Holbo og
Lynge-Frederiksborg Herreder, mod SV. af Ølstykke Herred
og mod SØ. af Kbhvn’s Amt (Sokkelund
Herred). Dets største Udstrækning i N.—S. (fra
Hornbæk Strand til Furesø) er c. 31 km,
medens dets største Bredde (over Kronborg) fra
V. til Ø. er c. 14 km. Herredet er 303,2 km2 og
havde foruden Købstaden Helsingør 1. Febr
1921 4868 Gaarde og Huse med 26971 Indb.
(1901: 21927, 1850: 19463, 1801: 11613), altsaa 89
Indb. pr km2. Overfladen er for det meste ret
højtliggende og bakket, især mod S., hvor
N.-Ø.-Sjællands højeste Punkt, Maglebjerg (91
m) ligger i Rudeskov Ø. f. Birkerød;
Kystegnene mod Ø. er lavere og jævnere. Sjællands
nordøstlige Hovedvandskel gaar gennem
Herredet ud i Kronborgpynten. Jorderne er i den
sydlige Del gode, afvekslende ler- og
sandmuldede, i den nordlige Del lettere. Af Vandløbene
til Sundet mærkes Nivaa. Frugtbarheden er
ikke særlig stor, idet der gaar c. 7 ha paa 1 Td.
Hartkorn; det samlede Hartkorn var 1905 3324
Tdr. Af Søer findes mod N. Gurre Sø og mod
S. Sjælsø, og desuden hører til Herredet den
østlige Del af Esrom Sø. Af Arealet var 1919
20584 ha Ager, Eng, Have o. l., 307 ha
Tørvemose, 6190 ha Skov og 1829 ha Vandareal. Af
Husdyr fandtes 1920: 4652 Heste, 14193
Hornkvæg, 1438 Faar og 5599 Svin. Herredet er
foruden i Købstaden Helsingør delt i 8 Sogne og
udgør et eget Provsti. Den nordlige Del danner
6. Retskreds (Dommer i Helsingør), den
sydlige 7. Retskreds (Dommer i Hørsholm); hele
Herredet danner 6. Politikreds med
Politimester i Helsingør. Statsbanerne
Kbhvn—Helsingør (saavel over Hillerød som Kystbanen) og
Privatbanen Helsingør—Hornbæk—Gilleleje gaar
gennem Herredet. — I Middelalderen hørte
det ligesom Lynge-Frederiksborg Herred til
Østersyssel. Senere hørte det til Kronborg og
Hørsholm Birker, fra 1660 til Kronborg og
Hørsholm Amter.
(H. W.). M. S.
Lyngen, Herred, Senjen og Tromsø
Fogderi, Troms Fylke, (1920) 5712 Indb.,
indbefatter L. Sogn af L. Præstegæld. Næsten hele
Herredet er Fastland; det er delt ved Fjordene
Lyngenfjorden (90 km) og Kaafjorden (23 km).
Landet er næsten udelukkende et Alpeland med
Bræer, Tinder og trange, dybe og korte Dale.
S. f. Lyngseidet ligger den 1916 m høje
Jækkevarre, Troms Fylkes højeste Tinde. Vestlig i
Herredet gaar Ulfsfjorden ind, hvis samlede
Længde er 68 km. Mod S. grænser Herredet til
Sverige og Finland. Den saakaldte Trerigsrøs,
hvor Norge, Sverige og Finland (før Rusland)
støder sammen, ligger paa Herredets
Grænse. L. er tættest bebygget langs
Ulfsfjorden, paa Lyngseidet, i Strøget om
Aarøbugten og Pollen og langs Kaafjorden. I
Skibotndal ligger Fjeldstuen Helligskogen
(308 m over Havet). L.’s Befolkning har sit
Centrum i Lyngseidet, som er Brændpunktet for
Handelslivet i dette Strøg. Et andet
Knudepunkt i L. Herred i Markedstiden er Skibotn.
Befolkningen er i Udkanterne rene Finner;
desuden er der en Del Indflyttere søndenfra,
især fra Gudbrandsdalen, men Hovedmassen er
en Blanding af norsk, finsk og kvænsk
Nationalitet. Oplysningen staar ikke højt, hvilket for
en væsentlig Del skyldes Sprogforholdene.
Mellemrigsvej, beregnet paa Vinterfærdsel, fører
fra Skibotn op gennem Skibotndalen forbi
Helligskogen, over Galgojavre til den finske
Grænse. Agerbrug er ikke af synderlig Bet., naar
undtages paa Lyngseidet. Beiterne er i Reglen
store og gode. Kvægavlen afgiver ikke
tilstrækkelig til Indbyggernes eget Brug. Af Renkød
forbruges aarlig meget. Skovene bestaar af Birk
og Furu. Furuen vokser omkr. Storfjorden og
i Skibotndalen. Næsten alle Mand rejser til
Lofoten og Finmarken paa Fiskeri. Af industrielle
Anlæg mærkes: Birtavarre Kobberværk, Fossen
og Mandfjeld Gruber, Skardalen Kobbergrube,
Brandfjeld, Salajavre Asbestfelt. Lyngseidets
Elektricitetsværk, samt mek. Værksted og Slip.
Af Gruber mærkes Sabetjok, Birttavarre,
Moskogaissa Kobbergruber ved Kaafjordelven.
Herredets Areal er 2993,7 km2, hvoraf 9,74 km2 Ager
og Eng, 68,24 km2 Skov, 36,21 km2 Ferskvand,
Is og Sne, Resten er Snaufjeld og Myr. Antagen
Formue 1921 var 5714600, Indtægt 2434375 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk: Tromsø Amt«
af A. Helland [Kria 1899]).
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
