Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynx (d. s. s. Los) - Lynx (astron.) - Lynæs - Lyon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lynx [lyŋ’ks], d. s. s. Los.
Lynx [lyŋ’ks], (astron.), se Lossen.
Lynæs, Fiskerleje i Nordsjælland, paa
Halvøen Halsnæs ved den østlige Side af Indløbet til
Issefjord (Frederiksborg Amt, Strø Herred,
Torup Sogn), havde 1921 94 Gaarde og Huse med
479 Indb. Byen har en rummelig og god, 2,8 m
dyb, Baadehavn og driver betydelig
Fiskeeksport; den har Dampskibsforbindelse med
Frederikssund og Nykøbing S., og
Færgeforbindelse med Rørvig i Odsherred. I L. er der
Filialkirke, Kro, Badepensionater,
Baadebyggeri, Cementvarefabrik m. m.
M. S.
Lyon [liå], By i det sydøstlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Rhône, er Frankrigs
trediestørste By og vigtigste Fabriksby. (1921) 561592
Indb. Den ligger 390 km SSØ. f. Paris i en rig
og frugtbar, af Haver, Vinbjerge og Landsteder
opfyldt Omegn ved Rhônes og Saônes
Sammenløb. Den falder i 3 Hoveddele: den egl.
By paa den c. 4 1/2 km lange Halvø, der
strækker sig fra N.—S. mellem de to Floder inden
deres Sammenløb, en Del paa Saônes høje,
højre Bred samt en Del paa Rhônes lave,
venstre Bred. Rhône, der her er c. 200 m bred,
foraarsager ofte pludselige og store
Oversvømmelser, mod hvilke de lavere liggende Dele af
Byen maa beskyttes ved Dæmninger og c. 40
km lange Kajer. I Modsætning til de fleste
andre europ. (og amer.) Storbyer har den
udviklet sig fra V.—Ø.; fra Fourvières Højder
paa Saônes højre Bred har den bemægtiget
sig Halvøen og derpaa overskredet Rhône, paa
hvis flade østlige Bred den for Øjeblikket
udvikler sig livligt. Byens centrale og mest
monumentale Del ligger paa Halvøen mellem
Floderne, og Centrum dannes her atter af den
smukke Place Bellecour, en af Europas
smukkeste Pladser med en stor Rytterstatue af
Ludvig XIV. Kvarteret N. f. denne Plads er
Handelslivets Arne med de store Magasiner,
Bankerne o. l. Det gennemskæres af fl. lange,
pragtfulde Gader som Rue de la République
og Rue de l’Hôtel de ville, der fører mod N.
til Place des Terreaux, berygtet som
Eksekutionssted under den store Revolution.
Kvarteret S. f. Bellecour er det rige Bourgeoisis
og Aristokratiets Kvarter; her ligger længst
mod S. den store Place Carnot med et stort
Monument for Republikken, opkaldt efter den
i L. 24. Juni 1894 myrdede Præsident Carnot.
Ved Cours du midi og Centralbanegaarden
skilles dette Kvarter fra Halvøens Sydspids,
som indtages af Kvarteret Perrache,
opkaldt efter Ingeniør Perrache, hvem det
skylder sin Tilblivelse. I 18. Aarh. naaede Byen i
denne Retning nemlig kun omtr. til Kirken St
Martin d’Ainay; men ved sine Digeanlæg, der
forenede Smaaøerne og Sandbankerne og
konsoliderede Bredderne, forlængede Perrache
Halvøen c. 2 km, hvorfor Byen af
Taknemlighed opkaldte det ny Kvarter efter ham. Det
har smukke, lige Gader, men da det ligger
afsondret fra den øvrige By ved de store
Jernbaneanlæg, er dét trods sin Havn, sit Arsenal
og Gasværk ikke. videre livligt. N. f.
Bellecour-Kvarteret, hvor Halvøen gaar over i det faste
Land, ligger det mest ægte L., nemlig
Terreaux-Kvarteret, karakteriseret ved
Handelen med Silke og Silketøjer; det har
bevaret meget af sit gl. Udseende, har snævre,
krumme Gader og Huse fra 17., 16. og selv
15. Aarh. Mod N. domineres det af Højen La
Croix-Rousse, hvis stejle Gader,
begrænsede af høje, tætbefolkede Huse, bebos af de
lyonesiske Silkevævere, de saakaldte Canuts.
Ved Højens Skraaning, langs Saône, udbreder
Kvartererne Chartreux og Serin (med store
Vinoplag) sig. Paa den anden Flodbred ligger
Fourvière’s Plateau. Paa Fourvière’s
Plateau (forum vetus), paa de stejle Skrænter og
langs Bredden af Saône udstrækker den
ældste Del af Byen sig omkr. Katedralen, Palais
de Justice og Kirken St Paul. Ingen Del har
bedre bevaret det antikke L.’s Fysiognomi;
det er Klostrenes og de religiøse Huses Bydel.
S. herfor ligger Forstæderne St Georges og
St Just og i SØ. St Irénée samt længere
mod S., isoleret, St Foy, og lige ved
Sammenløbet af Floderne La Mulatière. Mod NV.
langs Saône er efter 1840 opført Forstaden
Vaise, et Industrikvarter, kun lidet
arkitektonisk interessant. Det store moderne L. ligger
paa Rhônes venstre Bred. Her ligger det store
Kvarter La Guillotière, uelegant til Trods
for sine store, brede Gader, som Cours
Gambetta, C. Lafayette, C. Morand o. a., der løber
fra V.—Ø., og Avenue de Saxe med dens
Fortsættelse Avenue de Noaille fra N.—S.; det er
udelukkende beboet af Arbejdere undtagen det
midterste Parti, Universitetskvarteret. N. f.
Guillotière ligger Brotteaux, der ganske
ligner en amer. By med lige Gader, der
skærer hinanden under rette Vinkler; den bestaar
for en stor Del af Villaer. Mod N. grænser den
op til den storslaaede, 114 ha store Parc de la
Tête d’Or, der ligger langs Rhônes Krumning
mod N. Ø. f. disse Bydele ligger
Forstæderne Les Charpennes, Villeurbannes,
Montplasir, Montchat, La Mouche
o. a.; det er Fabrikbyer, der tiltager meget
hurtigt. Forbindelsen mellem Bydelene sker ad
22 Broer, 9 over Rhône og 13 over den mere
krummede Saône; desuden er der projekteret
en vældig Viadukt mellem Højene Fourvière
og La Croix-Rousse. Bl. L.’s Bygninger
findes ikke meget fra Romertiden. Den ældste
betydeligere Bygning er Kirken St Martin
d’Ainay NV. f. Place Carnot, fra 6. Aarh.,
ombygget i 10.—11. Aarh. Katedralen, St Jean
ved Foden af Fourvière er en af de
interessanteste Bygninger i Frankrig; den blev
paabegyndt 1110, og i fl. Aarh. blev der med
Mellemrum arbejdet paa den. Koret er saaledes
fra 13., Facaden og Taarnene fra 15. Aarh.
Af Byens talrige andre Kirker kan fremhæves
St Nizier paa den gl. Katedrals Plads mellem
Places Terreaux og Jacobins, stammende fra
15. Aarh. og med en interessant Facade,
Basilica Nôtre Dâme de Fourvière, opr. opført 840
af Materialer fra det gl. Forum, paa hvis Plads
den ligger, senere ofte forandret og 1872—74
fuldstændig ombygget; den er et meget søgt
Pilegrimssted; endvidere St Irénée med gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
