Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyon - Lyon-Caen, Charles Léon - Lyoner-Varer - Lyonesse - Lyonnais - Lyons - Lyons, Edmund - Lyons, Richard Bickerton - Lypemani - Lyr - Lyra eller Lyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Revolutionen, navnlig da den efter en
Belejring fra Aug.—Oktbr 1793 blev erobret af
Konventets Tropper; en Mængde monumentale
Bygninger nedreves, og c. 6000 Mennesker blev
ofrede. Senere har der været betydelige
Opstande 1831, 1834 og 1849. I L. er født de rom.
Kejsere Claudius og Caracalla, Politikeren
Jules Favre, Marskal Suchet, Fysikeren Ampère,
Væverstolens Opfinder Jacquard, Maleren
Meissonier. (Litt.: Monfalcon, Histoire
monumentale de L. [L. 1865—69]; Joanne, L. et
ses environs [Paris 1885]; Raverat, Autour
de L. [L. 1885—88]; Clément, Topographie,
climatologie etc. de L. [L. 1889]).
(C. A.). N. H. J.
Lyon-Caen [’liå-’kã], Charles Léon, fr.
Retslærd, f. 21. Decbr 1843 i Paris, Dr. jur.
1866, 1867 Docent i Nancy, fra 1872 knyttet til
Univ. i Paris, 1906 det jur. Fakultets Doyen,
efter sin Afgang som aktiv Prof.
Honorarprofessor og Honorardoyen, Medlem af Institut de
droit international. L., der nyder Anseelse som
en af Frankrigs største Autoriteter paa
Handelsrettens Omraade, har udfoldet en rig
Forfattervirksomhed, af hvilken her flg. Værker
skal fremhæves: De la condition des sociétés
étrangères en France (1870), Précis de droit
commercial (I—II, 1884—85, i Forbindelse med
Louis Renault). Sammen med Renault har L.
endvidere bl. a. udg. Manuel de droit
commercial (1886, 10. Udg. 1908) og den berømte
Traité de droit commercial (I—VIII, 1889 ff.,
4. Udg. 1906—16). Under Medvirkning af Paul
Carpentier, Fernand Daguien og Henri
Prudhomme har L. paabegyndt Offentliggørelsen af
det stort anlagte Værk Lois commerciales de
l’Univers (1913 ff,).
Fz. D.
Lyoner-Varer [li’åŋ’ər-], d. s. s.
leoniske Varer.
Lyonesse [’£a^iənes], Lionnesse.
Scilly-Øerne ved Englands sydvestlige Hjørne, skal
efter Krøniken have været forbundne med
Cornwalls Forbjerge Cap Landsend og Lizard
ved et Landskab L., der i Tidens Løb er
opslugt af Bølgerne.
N. H. J.
Lyonnais [liå’næ], gl. Landskab i det
sydøstlige Frankrig, der i Hovedsagen udgøres af
de to nuv. Dept. Loire og Rhône (c. 7800 km2).
L. begrænses mod Ø. af Saône og Rhône, mod
V. af Forez-Bjergene, mod S. naar det ned til
Vivarais, mod N. til Charolais, medens Monts
du L. gennemstryger Prov. fra S.—N. Af
Lavland findes kun Egnen nærmest Saône og
Rhône samt Dalen omkr. øvre Loire. Begge
Dalstrøg har et mildt Klima og stor Avl af
Hvede, Rug og Havre, der dog ikke formaar at
dække Forbruget hos den store
Industribefolkning: endvidere dyrkes Vin og Frugttræer, og
der drives Hornkvæg- og Faareavl. De højere
liggende Egne er stenede og ufrugtbare; flere
Steder findes dog ypperlig Naaleskov, der yder
betydelige Mængder af Træ, Trækul og
Terpentin. Landskabets Rigdomskilde er
imidlertid Bjergværksdriften, der foruden Granit,
Porfyr, Marmor, Bly, Zink, Kobber og Jern yder
store Mængder af Stenkul. Kulgruberne ved St
Étienne og Rive de Gier hører til Frankrigs
bedste. Nogle Steder findes Mineralkilder, der
er godt besøgte. I Forbindelse med Rigdommen
paa Kul staar en betydelig Industri i L.’s
Byer, af hvilke de vigtigste er Lyon, der var
Hovedstaden, St Étienne, Tarare, Roanne. —
Paa Cæsar’s Tid var L. de galliske Segusiavers
Land. I Middelalderen og den nyere Tid er
L.’s Historie paa det nøjeste knyttet til Lyons.
1790—93 udgjorde L. kun eet Departement,
Rhône-et-Loire.
N. H. J.
Lyons [’£a^iənz], By i den nordamer. Stat
New York ved Clyde River. (1910) 4460 Indb.
Lyons [’£a^iənz], Edmund, eng. Admiral,
f. 1790, d. 23. Novbr 1858. Han udmærkede sig
1809—11 i de ostindiske Farvande og blev 1814
Kaptajn. 1828—29 gjorde han Tjeneste paa
Middelhavsflaaden, der medvirkede til Tyrkernes
Fordrivelse fra Halvøen Morea i Grækenland.
1833 førte han Kong Otto til Grækenland, var
derefter til 1849 eng. Gesandt i Athen og
forflyttedes derfra til Sthlm i samme Egenskab.
Ved Krim-Krigens Udbrud traadte L. paa ny i
aktiv Tjeneste som Kontreadmiral, var 1854
Næstkommanderende paa Sortehavsflaaden og
spillede en fremtrædende Rolle ved
Troppeoverførelsen til Krim. Aaret derefter fik han
Overkommandoen over Flaaden, organiserede
Angrebene paa Kertsch og i det Asovske Hav
og var ligeledes en virksom Deltager i
Angrebene paa Sevastopol. For denne Tjeneste
ophøjedes han til Viscount og forfremmedes til
Viceadmiral.
C. W.-S.
Lyons [’£a^iənz], Richard Bickerton,
Lord, eng. Diplomat, foreg.’s Søn, f. 26. Apr.
1817, d. 5. Decbr 1887 i Paris. Han indtraadte
1839 i diplomatisk Tjeneste, blev 1853
Legationssekretær og 1858 Sendemand i Firenze,
men forflyttedes 1859 til Washington og viste
her under de vanskelige Forhold udmærket
Takt. 1865 blev han Sendemand i
Konstantinopel og i Sommeren 1867 i Paris, hvor han
forblev i mere end 20 Aar under skiftende
Regeringer og nød stor Anseelse; 1870 søgte han
forgæves at hindre Krigen. 1881 forfremmedes
han, der 1858 havde arvet Faderens
Peersværdighed, til Viscount ofi 1887 til Jarl.
E. E.
Lypemani, d. s. s. Melankoli.
Lyr (norsk), d. s. s. Lubbe, se Torsk.
Lyra eller Lyre, det ældste gr.
Strengeinstrument, hvis Opfindelse efter de gr. Myter
tilskrives Hermes ell. den
ægypt. Gud Thot (se
Chelys). Grækernes L. bestod
af et hvælvet
Resonanslegeme, en Skilpaddeskal eller
dannet i Lighed med en
saadan, hvorfra udgik to
hornformet svajede Arme, for
bundne foroven ved en
Tværstang. Imellem denne
og Resonamslegemet var
Strengene udspændte, uden
underliggende Gribebrædt;
deres Antal var opr. 3, men
forøgedes efterhaanden til
7 eller flere. Under
Spillet holdtes L. i venstre Arm ell. mellem Knæene
 |
| Lyra. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
