Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysekloster - Lyseklyne - Lyselektricitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Emmik Kaas, Morten Schinkel (til 1589),
Henning Sparre, Gabriel Schinkel (1594—1600),
Ditlev Holck til Eskildstrup, Melchior Ulfstand
til Axelvold i Skaane (1601—12), Ernst
Normand til Palsgaard (1613—15), Thomas Nold
(1615—35), Jægermester Otto von Termo, Oluf
Brockenhuus, Kjeld Krag, Bjørn Ulfeld til
Møllerød i Skaane og derefter Kansler Christoffer
Urne og Rigsadmiral Henrik Bjelke. Efter
Enevældens Indførelse blev Klostergodset ved
aabent Brev af 12. Juli 1661 som brugeligt
Pant overladt Stiftsskriver Nils Hanssøn
Schmidt for et Laan af 28675 Rdl., hvormed
denne havde forstrakt Kronen under den
forudgaaende Krig, og under 23. Aug. 1670 blev det
ham tilskødet som Ejendom. Efter hans Død
gik Godset i Arv til hans Børn, der i Aaret
1700 solgte det til Handelsmand i Bergen
Jakob Anderssøn Viding, der døde straks
efter og overlod det til sin Enke Anna
Michelsdatter, fra hvem det gik over til
Sønnen Jakob Viding. Denne solgte 1723
Godset til Hans Henrikssøn Formann,
i hvis Tid den nuv. Hovedbygning er opført.
Fra denne gik Godset over til dennes
Efterkommere, i hvis Eje det var indtil 1871, da det
blev splittet. Endnu 1847 var L. den største
samlede Ejendom i Norge. Af Klostret staar
nu kun Grundmurene igen; dog er et Stykke af
Muren med et Buevindue endnu bevaret.
Stenene i de gl. Mure blev i sin Tid benyttede til
andre Bygninger, saaledes til Slottet ved
Bergenhus (1560), til Kronborg (1577), og endelig
er en Del Sten blevet ført til Kbhvn (1643); men
endnu 1715 var der dog saa meget igen af
Klostrets Mure, at Folk, iflg. Jonas Rasmus,
boede deri. Flere Stenkister med Dele af
Skeletter er fundne i Klostret. Flere Gravstene
o. a. Sager er forærede til Bergens Mus.;
andre Genstande opbevares i Klosterruinerne, der
er beskyttede ved et Hegn med laasfærdig Port.
Klostret har haft megen Lighed med
Hovedøens Kloster. Mest Lighed har det dog haft med
ovenn. Fountains Abbedi i England. Det ser
endog ud til at have været nøjagtig bygget efter
dette. Det har været prægtig udstyret med
glaserede Gulvfliser og vakkert forarbejdede
Kapitæler. Klostret har haft et betydeligt
Omfang, alene Kirken er 42 m lang og 11 m bred.
Til Bygningen har man anvendt Klæbersten,
der er tagne fra et Brud, som ligger NØ. f.
Klostret. (Litt.: Chr. Lange, »Norske
Klostres Historie«; »Norges Land og Folk«:
»Søndre Bergenhus Amt« af Joh. Vibe [Kria
1896]; G. Storm, Monumenta historica
Norvegiæ, S. 169—176; N. Nicolaysen, »Om L.
og dets Ruiner« [Kria 1890]).
(J. F. W. H.). Edv. B.
Lyseklyne, se Tørv.
Lyselektricitet, Frigørelse af Elektricitet i
Form af Elektroner ved Belysning. L.
demonstreres ved flg. Opstilling (se Fig.). I et
udpumpet Glasrør (Tryk 10—7 mm Kvægsølv) er
indsmeltet to Metaltraade, der bærer Pladerne A
og B af et Metal, f. Eks. Zink. A er blank
poleret og forbundet med et Elektroskop, B
afledet til Jord. Giver man A en negativ Ladning,
vil denne forsvinde — hvilket viser sig ved, at
Elektroskopets Blade falder sammen — saa
snart A gennem Kvartsruden C belyses med
ultraviolet Lys. Er A uladet i Beg., faar den
ved Belysning en svag positiv Ladning. Lyset
løsriver altsaa negativ Elektricitet fra A. De
løsrevne Dele kan vises at være Elektroner,
idet e/m, Forholdet mellem Delenes
Elektricitetsmængde e og Masse m, bestemmes ved de
Metoder, der er omtalt under Katodestraaler. Dette
er det lyselektriske Grundforsøg.
For at lette Overblikket er Fremstillingen af
L. delt i flg. Afsnit: a) L.’s Historie, b)
Lyselektrisk virksomme Stoffer, c)
Undersøgelsesmetoder, d) Resultater, e) L.’s Teori, f) Det
lyselektriske Fotometer, g) Særlige
lyselektriske Fænomener.
a) Historie. 1887 opdagede Hertz ved
sine Undersøgelser over hurtige
elektromagnetiske Svingninger, at Gnistlængden under ellers
ens Omstændigheder forøgedes, naar
Elektroderne belystes med ultraviolet Lys.
Umiddelbart efter viste Ebert og Wiedemann, at
Belysning af Katoden var tilstrækkelig til at
fremkalde Virkningen, og endnu s. A. opdagede
Hallwachs, at en poleret Zinkplade mistede
negativ Ladning ved ultraviolet Belysning, en
positiv Plade bevarede sin Ladning, en neutral
ladedes op til en svag positiv Spænding. Den
lyselektriske Virkning kaldes derfor ogsaa
undertiden Hallwachs-Effekten. 1899 viste
Lenard og J. J. Thomson samtidigt, at Lyset
løsrev Elektroner fra Metalpladen. Disses
Udtrædelseshastighed fra en neutral Plade var
kun c. 1/300 af Lysets og ikke rettet efter
Pladenormalen. Lyset skabte altsaa en Slags
langsomme Katodestraaler. 1902 viste Lenard, at
Hastigheden var uafhængig af den paa Pladen
faldende Lysmængde. En Teori for L.
opstilledes 1905 af Einstein, der udledte en
Formel for Elektronernes maksimale
Udtrædelseshastighed som Funktion af Lysets Bølgebredde.
Denne er senere bekræftet ved Forsøg.
b) Lyselektrisk virksomme
Stoffer er alle Metaller (undtagen maaske Uran og
Thorium), en Mængde Metalforbindelser, en Del
Vædsker og bl. Luftarterne Ilt, Kvælstof og
atmosfærisk Luft.
c) Undersøgelsesmetoder.
Opstillingen i Figuren kan anvendes, naar Glasrørets
Inderside beklædes med et Sølvlag, der afledes
til Jorden til Beskyttelse mod elektrostatiske
Felter og sodes for at undgaa Lysreflektion fra
Væggene. Lyskilden kan være en Buelampe, en
Kvartskvægsølvlampe ell. et Gnistrum med
Zinkelektroder, da alle disse giver rigeligt
ultraviolet Lys. Lyset opløses ved Kvartsprismer i
 |
| Lyselektricitet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
