- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
183

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyselektricitet - Lysen Bredning - lysende Evne - lysende Organer - lysende Projektiler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en bestemt Bølgebredde, alle Værdier fra 0 til en
Maksimumsværdi v0, som kun afhænger af
Bølgebredden, men derimod ikke af den
indfaldende Lysmængde, Indfaldsvinklen ell.
Polarisationstilstanden. Retningen af den elektriske
Kraft i det indfaldende Lys er altsaa uden
Bet. v0 er uafhængig af Temp. (— 180° til 800°).
Hastigheden maalt i Volt (V0) er kun lille;
størst for Alkalimetallerne, naar disse belyses
med ultraviolet Lys. For Natrium naar den 4
Volt for λ = 2000 Å. E., men for de fleste
Stoffer er den mindre. For V0 gælder
Ligningen: V0 = k va0 (I), hvor k er en
Konstant, uafhængig af Stoffet, a0 en for hvert
Stof karakteristisk Konstant og v Lysets
Svingningstal (v = c/λ; c Lysets Hastighed = 3 · 1010
cm/sek. λ Bølgebredden maalt i cm). Dette
Resultat var forudsagt ved:

e) Einstein’s Teori for L. Einstein’s
Hovedantagelse er den, at en monokromatisk
Lysbølges elektromagnetiske Energi afgives til
Elektronerne i Atomerne i Form af
Energikvanter = hv, hvor h er Planck’s Konstant (se
Kvanteteori). Alle løsrevne Elektroner
starter altsaa med samme Energi uafhængig af
Stoffet. Af denne forbruger Elektroner, udløst
i Overfladen, en for hvert Stof karakteristisk
Energimængde, ω0 til Løsrivelsesarbejdet og
Overvindelse af et tiltrækkende Lag paa
Stoffets Overflade. Disse Elektroner ejer derfor ved
Udtrædelsen af Fladen Energien h v ÷ ω0 =
1/2 mv02 = 1/300 V0. e (II), hvor V0 har samme
Bet. som ovf., thi de fra dybere Lag i Pladen
kommende Elektroner mister Energi paa Vej
til Overfladen. Skrives Ligning (II) paa Formen:
V0 = 300 h/e · v — 300 ω0/e fremgaar Identiteten
med Ligning (I) tydeligt. Af: 300 h/e = k, kan
Planck’s Konstant bestemmes. Man finder h =
6,50 · 10—27, en Værdi, der stemmer godt med
den ad andre Veje fundne. Af (II) fremgaar, at
Betingelsen for lyselektrisk Virkning er, at h v
er større end ω0. Der maa altsaa for ethvert
Stof være en nedre Grænse for det udløsende
Lys’ Svingningstal, d. v. s. en øvre Grænse for
Bølgebredden (λ m). Det skal nævnes, at
Einstein’s Ligning (II) ogsaa har vist sig at gælde
for Elektroner, udløste ved Røntgenstraaler,
hvis Svingningstal er c. 5000 Gange saa store,
som de for ultraviolet Lys.

f) Det lyselektriske Fotometer
anvendes til Sammenligning af Lyskilders
Styrke ved Hjælp af disses lyselektriske Virkning.
Man gaar ud fra Loven om, at Elektronantallet
pr Sekund er proportionalt med Belysningen
paa den virksomme Plade. Principielt er
Apparatet indrettet som i Figuren, men A har en
saadan Form, at Nyttevirkningen af det
indfaldende Lys forøges. A belyses successivt med
de to Lyskilder, der skal sammenlignes, og
Mætningsstrømmene maales som omtalt under
c). Da de lyselektriske Strømme er relativt
svage, forøger man Følsomheden ved at fylde
Glasrøret med inaktive Luftarter, Argon eller
Helium, ved lavt Tryk. Brint kan ikke
anvendes, da Følsomheden saa ændres med Tiden.
Spændingen paa B forøges, indtil Elektronerne
fremkalder Stødionisation (se elektrisk
Strøm i Luftarter
), hvorved
Mætningsstrømmen stiger stærkt. A er beklædt med
en Hinde af en særlig Modifikation af
Alkalimetaller, som har vist sig stærkt lyselektrisk
følsom, hvorved Fotometret kan anvendes for
saavel synligt som ultraviolet Lys. Med
Fotometre efter dette Princip har man maalt
Variationen i Maanens Lysstyrke under
Maaneformørkelser og sammenlignet Stjerners
Lysstyrke. Et Fotometer i Forbindelse med en
Avdionforstærker gav ved Belysning af
Jupiter en Strømstyrke, der kunde maales paa et
Visergalvanometer (5 · 10—6 Amp.). Uden
Forstærkning var Mætningsstrømmen 5 · 10—11
Ampère.

g) Særlige lyselektriske
Fænomener
. Det kendte Forhold, at
Ledningsevnen for tynde Strimler af Selen vokser ved
Belysning, skyldes sandsynligvis, at Lyset frigør
langsomme Elektroner, der medvirker ved
Strømmens Ledning. I godt ledende Stoffer er
Antallet af fri Elektroner i Forvejen saa stort,
at Lysets Virkning ikke mærkes. Ogsaa
Fosforescens er af lyselektrisk Oprindelse, idet
Lyset løsriver Elektroner fra visse Atomer i
det fosforescerende Stof. I Mørket indfanger
Atomerne igen Elektroner fra Omgivelserne
og binder dem under Udsendelse af Lys.
(Litt.: En sammenfattende Fremstilling af L.
til 1915 er givet af Hallwachs i: Marx:
»Handbuch der Radiologie«, Bd III [1916]. En
Oversigt over den senere Udvikling til 1922 har G.
Wiedmann givet i »Jahrbuch d. Radioaktivität
u. Elektronik«, Bd 19, S. 113—139 [1922].
Endvidere kan nævnes: H. Stanley Allen,
Photoelectricity [London 1913]; R. Pohl und
P. Pringsheim, »Die lichtelektrischen
Erscheinungen« [Braunschweig 1914]).
Johannes Olsen.

Lysen Bredning, Limfjorden, en Vig, der
fra Salling Sund skærer sig ind i Vestkysten af
Salling og har Dybder paa 6 à 8,4 m Vand,
som findes i Indløbet til Harre Vig,
Bredningens inderste Del; derfra aftager Dybden.
G. F. H.

lysende Evne, se Lysorganer.

lysende Organer, d. s. s. Lysorganer.

lysende Projektiler, udskudt af Kanoner,
tjener enten til at oplyse det fjendtlige
Terrain, som beskydes, ell. til at muliggøre
Skydning, ved hvilken det er af Bet., at Projektilet
er synligt i Banen, f. Eks. Skydning i Mørke
mod Skibe paa mindre Afstande, ell., navnlig
tidligere, Skydning mod Luftfartøjer,
fortrinsvis gasfyldte Luftskibe, hvis Gas den
brændende Lyssats da samtidig havde til Formaal
at stikke i Brand. Satsen indeholder i Reglen
Magnium ell. Aluminium. Udskudt af
Haandvaaben tjener det l. P. udelukkende til
Synliggørelse af Projektilbanen, hvilket er vigtigt
ved Kamp mellem Flyvere, der beskyder
hinanden med Maskingeværer. Hvert 5. ell. 10.
Projektil i Skudrækken er da lysende,
saaledes at Flyveren kan se, om han retter sit
Maskingevær rigtigt ind mod Modstanderen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free