- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
187

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysimachos - Lysin - Lysinstitut - Lysios - Lysippos - Lysis - Lysistratos - Lyskander, Claus Christoffersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fri (292). Han maatte ogsaa i mange Aar
fortsætte Kampen med Antigonos’ Søn Demetrios,
men 287 erobrede han i Forbindelse med
Pyrrhos af Epeiros Makedonien fra ham, og 285
gjorde han sig til Eneherre i Makedonien ved
at fordrive Pyrrhos. L. stod nu paa
Højdepunktet af sin Magt, men da han 284 havde ladet sin
Søn Agathokles dræbe, gav dette Kong
Seleukos af Syrien Anledning til at vende sig imod
ham. Ved Korupedion faldt L. (281), og hans
Lande deltes imellem Seleukos’ Søn Antiochos,
der fik de asiatiske, og Ptolemaios Keraunos,
der fik de europ. efter at have myrdet Seleukos.
H. H. R.

Lysin (Lycin) er Diaminokapronsyre,
CH2NH2(CH2)3CHNH2COOH, der dannes ved
Æggehvidestoffernes Nedbrydning ved
Hydrolyse; Drechsel fandt det som Spaltningsprodukt
af Kasein, og senere er det fundet ved
Nedbrydning af en Del andre Æggehvidestoffer, dog
ikke visse Planteæggehvidestoffer, Protaminerne.
Det saaledes vundne L. drejer det plansatte Lys
tilhøjre, men omdannes ved Behandling med
Barythydrat til den racemiske, optisk
uvirksomme Form, som er fremstillet syntetisk af
Emil Fischer. Ved bakteriel Nedbrydning giver
L. Ptomainen Kadaverin, Pentametylendiamin.
L. er letopløselig i Vand, men krystalliserer
ikke; den vandige Opløsning fældes af
Fosforwolframsyre, men ikke af Sølvnitrat og
Barytvand (Forskel fra Arginin og Histidin); L. giver
et karakteristisk, tungtopløseligt Pikrat.
R. K.

Lysinstitut, se Lysbehandling.

Lysios (gr.: »Løseren«), Tilnavn til
Dionysos, som den Gud, der løser og frigør
Mennesket for alle Baand og Bekymringer.
H. A. K.

Lysippos, gr. Billedhugger fra Sikyon, der
virkede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. Opr.
var han simpel Metalarbejder (Bronzestøber);
som Kunstner bevarede han Forkærlighed for
Bronzen, intet af hans Arbejder var iflg. de
bevarede Efterretninger udført i noget andet
Stof. L. var nøje knyttet til Alexander den
Store og udførte fl. Portrætter af ham. En
bekendt Tradition (der næppe er paalidelig)
fortæller endog, at Kongen havde givet ham
Eneret til at forme sit Billede. Imidlertid tør heraf
sluttes, at den bekendte Alexander-Type
skyldes L., og at denne allerede c. 330 f. Kr. havde
udviklet sig til den store, berømte Mester. Den
litterære Overlevering angav Aar 328 f. Kr. som
Højdepunktet af L.’s Kunstnerbane. Efter en
bekendt Anekdote skulde L. have efterladt sig
ikke mindre end 1500 Skulpturer. Om end dette
sikkert er overdrevet, viser det store Antal
Arbejder, der nævnes i Oldtidslitt., dog, at han
baade var en yderst virksom og meget anset
Kunstner. — L. fremstillede fortrinsvis den
mandlige Skikkelse, især unge Atleter; derimod
nævnes kun ganske faa Kvindefigurer af ham.
Som Dyrefremstiller skal han have staaet
meget højt. L.’s Atletfigurer var væsentlig forsk.
fra den tidligere Kunsts, finere, smidigere,
slankere byggede. Han skal selv have vedkendt
sig, at han forsætlig idealiserede
Mandsskikkelsen. Om denne Side af Kunst faar vi et ret
klart Begreb gennem en Marmorstatue i
Vatikanet, der med Sikkerhed er bestemt som Kopi
af en bekendt Atletfigur af L., hvis Navn
allerede i Oldtiden var glemt, og som gik under
Betegnelsen Apoxyomenos (ɔ: Yngling, der efter
Legemsøvelserne skraber Olien af sig). Det lille
Hoved, det indtagende, bevægelige Ansigt, de
slanke Proportioner er Ejendommeligheder, der
stemmer nøje med de litterære Efterretninger
om L.’s Kunst. En nøgen Marmorfigur
(forestillende Thessaleren Agias), der er funden i
Delfoi (se 5. Bd, S. 930 Nr. 51), er en samtidig,
noget fri Gengivelse af en Bronzestatue, som L.
havde udført til Opstilling i Agias’ Fødeby,
Farsalos i Thessalien; den stammer sikkert fra en
tidligere Tid end Apoxyomenos. — L. var en
Banebryder i gr. Plastik. Oplært i den
sikyonisk-argiviske Skole synes han i sin Ungdom
væsentlig at have fulgt den (han erklærede
Polykleitos’ Doryforos for sin egl. Læremester), men
forlod senere Skoletraditionerne og brød nye
Veje. Han var den første, der gennemførte fri
rumlig (»tridimensional«) Komposition i
Statuen: hans Skikkelser er de første, der fører
sig og bevæger sig med fuld Frihed i Rummet.
L. gjorde hele Legemet slankere og finere.
Hovedet mindre end de ældre Mestre og
gennemførte saaledes et helt nyt
Proportionssystem. Og især forstod L. ved et nøje Studium
af Fig.’s Overflade at give Muskulaturen, Huden
og Haaret et spillende Liv, som var ukendt i
den ældre Tids Plastik. Disse Fremskridt er vel
især traadt frem i L.’s atletiske Fig. Der kan
dog ikke tvivles om, at ogsaa de Gudebilleder,
en saa selvstændig Kunstner skabte, har bragt
en Fornyelse og bidraget væsentligt til den
Ændring af de gl. Gudeidealer, der foreligger fuldt
udformet i den hellenistiske Tids Kunst. Til
hans mest bekendte Gudefigurer hørte: fl.
Zeus-Statuer (deriblandt et kolossalt Billede i
Tarent), Helios med sit Firspand (paa Rhodos),
samt en Række Fremstillinger af Herakles (se
XI Bd, S. 283 med Fig. 4).
C. B.

Lysis, se Feber.

Lysistratos, gr. Billedhugger i 4. Aarh. f.
Kr., Broder til Lysippos. Iflg. Overleveringen
(hos Plinius) var han den første, der udførte
Portrætter ved at tage Afstøbning over den
levende Model.
C. B.

Lyskander, Claus Christoffersen,
dansk Digter og Historieskriver, f. 1558 i Vram
Præstegaard i Skaane, d. 1623 ell. 1624 i
Herfølge ved Køge. L. studerede i Kbhvn, Rostock
og Wittenberg, blev 1587 Sognepræst i Herfølge
og Sædder, udnævntes 1616 til kgl. Historiograf
og udkastede som saadan Planen til en stor
Danmarkshistorie, der dog aldrig udkom. Som
»en lycksalig Indgang oc begyndelse« til denne
udgav han derimod 1622 en anselig Foliant
»Synopsis historiarum Danicarum, en kort
Summa offuer den danske Historia, fra Verdens
Beg. til Christian IV’s tid oc Regemente«, et
Skr., der har opnaaet en herostratisk
Berømmelse. L. havde nemlig bygget næsten hele sin
»Slægtebog« paa nogle foregivne gl.
Dokumenter, som Niels Pedersen, Præst i Visby fra 1547,
havde bragt med fra Gotland, og som længe
kom til at spille en bedrøvelig Rolle i den
danske Historieforskning (»den gullandske
Hypotese«). Et af disse Dokumenter (»Japhet tridium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free