Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysmangel hos Planter - Lysmaskine - Lysmesse - Lysning - Lysning i Kuld og Køn - Lysning til Tinge - Lysning til Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysmangel hos Planter, se
Etiolement.
Lysmaskine, se elektriske
Kraftstationer og elektriske Maskiner.
Lysmesse, se Kyndelmisse.
Lysning kaldes ved en Muraabning, et
Vindue ell. en Dør, det virkelig aabne Rum, som
findes mellem Karmens yderste Sider.
Lysningspanel er den Træbeklædning, der dækker
Murtykkelsens Sider.
(E. S.) C. B-r.
Lysning i Kuld og Køn, se Kuldlysning.
Lysning til Tinge, d. s. s. Læsning til Tinge,
se Tinglæsning.
Lysning til Ægteskab skulde i Danmark
tidligere, naar Ægteskabet skulde stiftes ved
kirkelig Vielse, foretages tre Søndage efter
hinanden ved Højmessetjenesten fra
Prædikestolen i det Sogn, hvor Bruden havde sit Hjem,
medens der, naar borgerligt Ægteskab agtedes
indgaaet, mindst tre Uger før Ægteskabets
Stiftelse een Gang skulde ske Kundgørelse derom
(Tinglæsning) ved det Steds Ting, hvor Bruden
hørte hjemme. Ved Bevilling (Vielsebrev)
kunde der faas Fritagelse for den kirkelige
Lysning, hvorimod en tilsvarende Bevilling til
Fritagelse for Kundgørelse til Tinge ikke kunde
meddeles. Efter at der ved Lov af 30. Juni 1922
om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning er givet
Borgerne uden Hensyn til Trosbekendelse,
altsaa ogsaa Folkekirkens Medlemmer, frit Valg
imellem, om de ønsker Ægteskabet stiftet ved
kirkelig Vielse ell. for den borgerlige
Myndighed (Loven bruger om den sidstnævnte
Stiftelsesmaade ogsaa Udtrykket borgerlig Vielse,
hvad næppe er helt forsvarligt), er det ogsaa
Stillet Brudefolkene, uanset hvilken
Stiftelsesmaade de vælger, frit for at vælge imellem, om
den offentlige Lysning, der skal finde St.
forinden Ægteskabets Indgaaelse, skal foregaa ved
Kundgørelse fra Prædikestolen eller ved
Tinglæsning. Den sidstnævnte Kundgørelsesmaade
kan altsaa nu ogsaa benyttes ved kirkelig
Vielse. Lysningen skal begæres af begge
Brudefolkene paa det St. her i Landet, hvor Bruden
bor, ell., hvis hun ikke har Bopæl her i
Landet, paa det St., hvor Brudgommen bor, ell.,
hvis heller ikke han bor her i Landet, paa det
St., hvor en af Parterne opholder sig. Naar
nogen af Brudefolkene har Bopæl i Udlandet
inden for Europa, skal der foruden Lysningen
her i Landet ske Kundgørelse om Ægteskabets
Indgaaelse i det dertil mest egnede (mest
udbredte) Blad paa paagældendes Bosted i
Udlandet. Saafremt Lysning ønskes ved
Kundgørelse fra Prædikestolen, skal Begæringen
fremsættes for Stedets Præst, og hvor der er fl.
Præster, for den Præst, der fører Kirkebogen,
ell. hos vedkommende Kirkebetjent. Ved
Begæringen om Lysning kan Daabsattest ell., for
de Personers Vedk., der ikke hører til
Folkekirken, Fødselsattest fordres forelagt.
Valgmenighedsmedlemmer kan foruden Lysningen i
Sognekirken ogsaa lade foretage Lysning i
Valgmenighedens Kirke ell. ved dens Gudstjeneste
i en Sognekirke. Lysning fra Prædikestolen kan
nægtes af Præsten, naar en af Brudefolkene er
fraskilt, ell. naar han af religiøse Grunde af
biskoppen fritages for at foretage en Vielse,
som han ellers efter Lovens alm. Regler vilde
være pligtig at foretage. Saafremt Lysning
ønskes ved Tinglæsning, skal Begæring herom
fremsættes overfor den borgerlige Myndighed,
som er i Kbhvn Magistraten (1. Afd.), paa
Frederiksberg og i Købstæderne — herunder
Flækkerne i de sønderjydske Landsdele samt
Marstal — Borgmesteren og i Landsognene
Sognefogden ell. under særlige Omstændigheder en
af Amtmanden efter Sogneraadets Indstilling
dertil valgt Person. I de Købstæder, hvor der
findes en kgl. Borgmester (f. T. Helsingør,
Odense, Aalborg, Randers, Aarhus og Esbjerg),
paahviler Tinglæsningen denne. Forinden
Lysningen iværksættes, skal der finde den i Loven
foreskrevne Undersøgelse St. om, hvorvidt de for
Ægteskabets Indgaaelse foreskrevne
Betingelser er til Stede. Da denne Undersøgelse i alle
Tilfælde skal foretages af de samme borgerlige
Myndigheder, som forestaar Iværksættelsen af
Lysning ved Tinglæsning, medens Præsterne
ved Loven er fritagne for det dem i saa
Henseende tidligere paahvilende Hverv, skal
Præsten, forinden Lysning fra Prædikestolen
iværksættes, kun begære sig forelagt Attest fra
denne Myndighed om, at Bevislighederne er i
Orden. Saa snart denne Attest foreligger for
Præsten, skal han efterkomme Brudefolkenes
Begæring om Lysning fra Prædikestolen snarest
muligt. Lysningen skal — paa Grundlag af de
paa Attesten og den forelagte Daabs- ell.
Fødselsattest herom givne Oplysninger —
indeholde Oplysning om Parternes fulde Navn,
Stilling, Bopæl og Fødested. Den skal kun
foretages een Gang og sker ved Højmessen
(Hovedgudstjenesten) paa en Søndag ell. ved de
tre store Højtider paa Andenhelligdagen. I
øvrigt foretages den kirkelige Lysning ligesom
hidtil med Nedbedelse af Guds Velsignelse over
det forestaaende Ægteskab, hvorhos Præsten
skal henlede Opmærksomheden paa, at der kun
finder Lysning Sted een Gang, og udtrykkelig
nævne, at Indsigelser skal fremsættes for den
borgerlige Myndighed. Umiddelbart efter
Lysningen skal Præsten tilstille den borgerlige
Myndighed, der har Ansvaret for
Ægteskabsbetingelsernes Tilstedeværelse, Meddelelse om
Lysningen og om Tidspunktet for dens
Foretagelse samt om, for hvem Ægteskabet ønskes
indgaaet, og naar Lysningsfristen —14 Dage —
er udløbet, uden at der er tilstillet Præsten
Meddelelse om nogen Hindring for Ægteskabets
Indgaaelse, meddeler han paa Begæring
Parterne Attest herom, hvilken Attest dog kun er
fornøden, saafremt Ægteskabet skal indgaas for
den borgerlige Myndighed ell. for en anden
Præst. For Iværksættelse af borgerlig Lysning
(ved Tinglæsning) gælder der ganske
tilsvarende Regler som for kirkelig Lysning saaledes,
at den borgerlige Myndighed, for hvem i
Henhold til foranstaaende Begæringen om Lysning
skal fremsættes, fremsender Begæringen om
Tinglæsning til Underretten i den Retskreds,
hvorunder Myndigheden hører, og vedk.
Retskontor udsteder da Lysningsattesten.
Foretagelsen af Lysning, saavel kirkelig som borgerlig,
saavel som Udstedelsen af Lysningsattest sker
uden Betaling. — Fritagelse for L., saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
