Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysorganer - Lyspatroner - Lyspistol - Lysplanter - Lyspletter - Lysprojektiler - Lysraketter - Lyssa - Lyssafobi - Lyssans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omgivelser, hvorved det lettere kan finde sit Bytte,
hidlokke andre Organismer og undfly truende
Farer. Lysfænomenerne kendes mærkeligt nok
ikke hos en eneste Ferskvandsorganisme og
kun hos forholdsvis faa Landdyr (Tusindben,
Insekter), derimod hos et meget stort Antal
Havdyr. Paa disses lysende Evne beror det
bekendte Fænomen: Havets Lysen. Dette
optræder under to Former, dels ensartet vidt
udbredt over store Omraader, dels mere ell.
mindre organiseret. Den første, der er den
væsentligste Form for Havets Lysen, saavel i
arktiske som i de nordlig tempererede Egne,
skyldes mægtige Planktonsværme, særlig af
encellede Organismer (Peridineer, Noctiluca og
Rhizopoder), som navnlig i stille Sommernætter
kan give Havet et fosforescerende Skær; den
anden, som især er knyttet til de tropiske Have,
skyldes større pelagiske Enkeltindivider
(Ribbegopler), ell. større Kolonier (Ildpølser o. a.),
der ofte optræder i Sværme. En Mængde
Bundformer ude fra de store Havdybder har vist sig
at være lysende; dette gælder særlig mange
Koraldyr, en Del Decapoda, men navnlig de
talrige højst mærkelige Dybhavsfisk, hvis L. og
disses Plads, ofte ude paa Spidsen af lange
antenneagtige Organer, ikke er det mindst
besynderlige Træk i disse Skabningers eventyrlige
Udseende.
Mennesket har ofte taget Organismernes,
lysende Evne i sin Tjeneste. Kreolerinderne
anbringer dem ved Festerne i Haar og i de lette
Musselinstoffer; de sydamer. Indianere oplyser
deres Hytter ved Hjælp af Smeldere og for
færdiger særlige smaa Æsker til dem. Man
tildelte for nogle Aar siden adskillige af Havets
Kystdyr lysende Evne, men nøjere
Undersøgelser viste, at den lysende Evne ikke her skyldes
Dyrene selv, men Bakterier i disses Blod væske;
den fosforescerende Glans, der udstraaler fra
døde Havdyr, fra Bropiller, hvor Fiskerne gør
deres Redskaber i Stand, saavel som fra deres
Kurve o. a. Utensilier, skyldes ligeledes
Bakterier; »lysende Jord« har man i nogle Tilfælde
kunnet føre tilbage til Tilstedeværelse af
talrige Tusindben ell. Insektlarver, lysende
Strandsand til opskyllede Planktonsværme af
Noctiluca. (Litt.: R. Dubois, Sur la luciférase ou
zymase photogène des animaux et des
végétaux. Comptes rendus [Bd 123 1896]).
C. W.-L.
Lyspatroner, Ammunition til Lyspistoler,
(s. d.).
Lyspistol kaldes en Pistol, beregnet til
Udskydning af Lyskugler, d. v. s. Legemer af
Sats, ved hvis Forbrænding der udvikles et
stærkt hvidt Lys, som oplyser det omgivende
Terrain. Pistolen, hvis Pibe kan være af
Bronze ell. Staal, er glatløbet og i Reglen af stort
Kaliber (c. 30 mm). Satsen indeholder som
oftest Magnium ell. Aluminium. Skudvidden er
ringe, c. 100 m, og Satsens Brændetid kun
10—15 Sek. L., der ogsaa kan benyttes til
Udskydning af Signalkugler, har været meget
anvendt under Verdenskrigen, og maa nu
anses for et nødvendigt Hjælpemiddel for en
moderne udrustet Hær, navnlig i Patrouille-
og Forposttjenesten.
C. H. R.
Lysplanter. Medens adskillige Plantearter
kun trives i fuldt Sollys, f. Eks. vore Kornsorter,
mange Ukrudsplanter o. s. v., er der andre, der
baade kan trives i fuldt Dagslys og i mere ell.
mindre stærk Skygge; hertil hører f. Eks. de
fleste af vore Skovtræer, som i hvert Fald i
Ungdommen taaler ikke saa ganske lidt Skygge.
Endelig er der ogsaa Plantearter, der kun kan
trives i dæmpet Lys, de saakaldte
Skyggeplanter, f. Eks. adskillige Skovbundsplanter. L.
udmærker sig gennemgaaende ved en ret stærk
Kulsyreassimilation og et livligt Aandedræt.
Stofproduktionen er stor, f. Eks. kan Sinapis i
Løbet af et Døgn producere 15—20 pCt. af sit
Tørstofindhold. Hos Skyggeplanter derimod er
Kulsyreassimilationen og Aandedrættet svagt, og
Tørstofproduktionen er ringe. Ogsaa
morfologisk er der stor Forskel paa Lys- og
Skyggeplanter, navnlig paa Bladbygningen; hos
Lysplanterne er Bladene gennemgaaende tykkere
med fl. Lag af Palisadeceller. Hos Planter, der
baade har Lys- og Skyggeblade, f. Eks. Bøg,
kan man iagttage, at Bladenes anat. Bygning
tilpasses efter den Lysstyrke, hvori Bladet
lever.
B. J.
Lyspletter er mer ell. mindre lyse Pletter,
der under visse Lysforhold ved Eksponeringen
dannes paa den fotografiske Plade, og som
skyldes Lys, der tilbagekastes fra
Linseoverfladerne.
C. E. A.
Lysprojektiler, se lysende
Projektiler.
Lysraketter lysende Raketter, der
opsendes med samme milit. Formaal som Lyskugler,
der udskydes, af Lyspistoler (s. d.).
C. H. R.
Lyssa, se Hundegalskab.
Lyssafobi, Frygt for at være angrebet af
Hundegalskab (Lyssa). Hos Hysterikere kan en
saadan Frygt fremkalder Symptomer, der
ligner dem ved den virkelige Hundegalskab.
K. H. K.
Lyssans er Evnen til at erkende Lys. Naar
de lysopfattende Dele af Øjet er normale, kan
der skelnes mellem Lys og Mørke, selv om
Øjelaagene lukkes, og noget lgn. gælder, naar en
anden gennemskinnelig, men uigennemsigtig
Genstand spærrer Lysstraalernes Gang til Øjets
Indre. Dette er f. Eks. Tilfældet ved graa
Stær, hvor Øjets Linse er uigennemsigtig, og
inden man opererer for Stær, sikrer man sig
derfor altid, at den Syge skelner Lys fra Mørke
og kan angive Retningen, hvori Lyset findes,
thi hvis den Syge ikke kan det, maa der være
en Sygdom, som vil bevirke, at Synet ikke
genvindes ved Operationen. — I Begrebet L.
indbefattes imidlertid to ganske forsk. Ting,
nemlig dels Evnen til at erkende svage Belysninger,
dels Evnen til at erkende Forskellen mellem to
Belysningers Styrke. Hvis man vil undersøge sin
Evner til at erkende svage Belysninger, kan man
ikke gøre Forsøget, før man har opholdt sig
nogen Tid, mindst 20 Min., i et ganske mørkt Rum,
da Øjet skal vænnes til Mørket. Man bestemmer
derpaa ved en ell. anden Lysmaaler
(Fotometer) den svageste Mængde Lys, som kan ses.
Hos Sunde er denne Lysmængde nogenlunde
ens, men ved adskillige Sygdomme, navnlig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
