Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lütken, Alfred - Lütken, André Gregor Henrik - Lütken, Augusta Sophie Vilhelmine - Lütken, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polynisk Læreanstalt. Her var man ved hans
Ansættelse i Færd med Overvejelser ang. en
indgribende Omdannelse af Undervisningsplanen
for Bygningsingeniørerne, og herpaa kom han
til at udøve en betydelig Indflydelse, ligesom
han ogsaa ved sine Forelæsninger over
Jernbanebygning og Brobygning bragte disse Fag
til at indtage den Plads i Undervisningen, som
efter deres Bet. tilkommer dem, men som de
tidligere p. Gr. a. den alt for korte hertil
normerede Tid langtfra havde naaet. 1893
studerede han Jernbane- og Brobygning paa en Rejse i
Nordamerika. 1894 udnævntes han til Prof. i
Vejbygningsfagene, i hvilken Stilling han
forblev til 1916, og her har han foruden
autograferede Forelæsninger over Brobygning og
over Vej- og Jernbanebygning udg.:
»Brobygning«, I (1914). Ved Siden af hans
Embedsvirksomhed lagdes der Beslag paa L.’s
Arbejdskraft og Interesse paa mange andre
Maader. Han var saaledes Formand for »den
polytekniske Forening« 1894—1908, Medlem af
Bestyrelsen for »Dansk Ingeniørforening«
1896—1907, Formand for polyteknisk
Understøttelsesforening, Næstformand for det tekn. Selskabs
Skole og Formand for sammes Skoleudvalg
1901—16, hvad der vel gav Anledning til, at
han senere skiftede Virksomhed. Endvidere
Medlem af Vandafledningskommissionen og af
Ekspropriationskommissionen for
Vandværksanlæg for Kbhvn, Formand for
Folkeuniversitetsforeningen i Kbhvn fra 1900 og Medlem
af Universitetsudvalget for folkelig
Universitetsundervisning fra 1901. — 1916 forlod han
Polyteknisk Læreanstalt (er dog stadig løsere
knyttet til den, Medlem af dens Lærerraad, og
holder aarlig en Række Forelæsninger over
specielle Emner) og ansattes i den ny
oprettede Stilling som Direktør for Statens Tilsyn
med den tekniske Undervisning for
Haandværkere og Industridrivende. Under dette Embede
ligger dels Administrationen af Statens
Tilskud til alle de over hele Landet spredte tekn.
Skoler, dels i Kraft heraf en vejledende
Virksomhed ang. Undervisningens Indretning og
Afpasning efter Elevernes Standpunkt,
Fremskaffelse af passende Læremidler, og, støttet
paa et intensivt personligt Tilsyn, Indsamling
af Erfaringer og Nyttiggørelse af disse til
Forbedring af Undervisningen over det hele. —
Ved Siden af sin Embedsvirksomhed, har L.
stadig fundet Tid til i nogen Grad at virke
som raadgivende Ingeniør, ganske særlig i
Egenskab af tekn. Konsulent for
Landvæsenskommissioner ang. Spildevandsanlæg, paa
hvilket Omraade han ubestridt er den første
Autoritet herhjemme.
A. O-d.
Lütken [’lytkən], André Gregor
Henrik, dansk Forfatter og Journalist, født i
Kjøbenhavn 2. Oktober 1843, død sammesteds 7.
Maj 1916, blev Student 1863, studerede nogle
Aar Sprog og skrev senere Korrespondancer
til inden- og udenlandske Blade. L. har tilbragt
adskillige Aar i Udlandet, navnlig i Rusland,
hvorfra han regelmæssig har hjemsendt Breve,
der hvilede paa et intimt Kendskab til
Petrograd’ske Forhold, til kbhvn’ske Dagblade
(»Nationaltidende«, »Politiken«, »Dannebrog«). I
Bogform har L. udsendt »Fra Syden« (1879),
»Fra Adria til Bosporus. Fra Europas urolige
Hjørne« (1892) og »Fra Tsarens Rige« (1894).
1875—81 forestod L. den danske Bearbejdelse
af »Opfindelsernes Bog« (ligeledes af den ny
Udg. 1899 ff.), og 1897—99 var han
Hovedredaktør af Tidsskriftet »Nord og Syd«.
J. Cl.
Lütken [’lytkən], Augusta Sophie
Vilhelmine, f. Schou, dansk
Operasangerinde, f. 4. Oktbr 1855 i Kbhvn, d. smst. 26.
Septbr 1910, uddannedes i Sang af Carl Helsted
og debuterede 24. Maj 1876 paa det kgl. Teater
som Vilhelmine i »Ungdom og Galskab«.
Hendes ualmindelig høje og lyse Sopranstemme,
der af Naturen havde en sjælden Bøjelighed og
Letbevægelighed!, gjorde hende selvskreven til
alle de høje Koloraturpartier — Nattens
Dronning i »Tryllefløjten«, Susanna i »Figaro’s
Bryllup«, Philine i »Mignon«, Javotte i »Kongen
har sagt det«, Madeleine i »Postillonen i
Lonjumeau« o. s. v. —, og indtil hun 1887 af
Helbredshensyn trak sig tilbage fra Scenen, var
hun Operaens deciderede Primadonna og
Publikums erklærede Yndling. Ved Siden af sine
rent vokale Fortrin havde hun nemlig ogsaa
den ubetalelige Egenskab, at det altid klædte
hende at synge, og dette i Forbindelse med en
sjælden indtagende og sympatetisk Fremtræden
paa Scenen dækkede over, hvor det undertiden
bristede paa intensiv Fordybelse i den
dramatiske Karakteristik. Fra 1890 var L. atter nogle
Sæsoner engageret ved det kgl. Teater og
optraadte bl. a. som Venus i »Tannhäuser«,
Isabella i »Robert«, Titelrollerne i Meyerbeer’s
»Dinorah« og Enna’s »Kleopatra«. 1878
optraadte L. som Gæst paa Operaen i Sthlm, og i
Sæsonen 1879—80 var hun engageret ved Royal
Italian Opera i London. 1880 ægtede hun
nedennævnte Kaptajn i Marinen O. G. L.
S. L.
Lütken [’lytkən], Christian, dansk
Officer, f. 25. Maj 1840 i Kbhvn, blev 1859
Sekondløjtnant, deltog i Krigen 1864 og var med ved
Fredericia, avancerede 1867 til Premierløjtnant
og gjorde 1876—78 Tjeneste i Generalstaben.
Han blev Kaptajn 1878, Oberstløjtnant 1890,
Oberst og Chef for 4. Regiment 1895, indtil han
1900 overtog Posten som Kommandant i Kbhvn.
Han varetog den med Takt og Fasthed,
benyttedes fl. Gange som Kampdommer og
avancerede derefter 1903 til Generalmajor og Chef for
1. sjællandske Brigade. Ved General Kühnell’s
Død 1908 blev L. kommanderende General i 1.
Generalkommandodistrikt, og at han tilfulde
følte det store Ansvar, som under de daværende
indrepolitiske Forhold var forbundet dermed,
udtalte han offentlig i Pressen; det var hans
bestemte Anskuelse, at Kbhvn er det afgørende
Punkt i Danmark, og at det derfor vilde være
unyttigt at træffe Foranstaltninger til at hindre
en Krænkelse af Landets Neutralitet
andensteds, forinden Byen var sikret paa forsvarlig
Maade ved Befæstningsanlæg. Han sluttede med
at sige, at han ikke vilde have modtaget den
ham overdragne Stilling, dersom Kbhvn havde
været en aaben By, idet han da ikke havde
turdet paatage sig Ansvaret for at lede et Forsvar
af Øen Sjælland.
At der bag disse Ord stod Handling, viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
