Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lütken, Johannes Christian - Lütken, Louis Carl Frederik - Lütken, Otto Diderik - Lütken, Otto George - Lütken, Otto Hans - Lütken, Otto - Lütkens, Frants Julius - Lytoceras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flyveskrifter og Bladartikler, mest under Mærket
X. A., og fortrinsvis om Slesvigs fremtidige
Stilling og den ny Helstats Ordning. De var
snarere kritiske Indlæg end positive Forslag.
Desuden udgav han 3 Smaaskrifter »An das
Volk Deutschlands« (1849—50) og et varmt
Opraab for Verdensfreden, »Fredsvennernes
Ven« (1851), ligesom han oversatte. Elihu
Burrit’s Olieblade (1851—53). Det skal være L.,
hvem Hauch nærmest har haft for Øje, da han
i sin Romian »Guldmageren« tegnede
Fredesleben’s ædle Skikkelse.
E. E.
Lütken [’lytkən], Louis Carl
Frederik, dansk Officer, f. i Kbhvn 19. Apr. 1863,
d. 27. Juni 1918 i Roskilde, Student 1881,
Sekondløjtnant ved Fodfolket 1884,
Premierløjtnant s. A., Kaptajn 1899. Forinden havde han
gennemgaaet Generalstabsafdelingen, og det
skyldtes hans nære Forhold til Minister J. C.
Christensen, at han 1902—03 sendtes til Berlin
for at studere militære og statsøkonomiske
Forhold. Her kom han i nærmere Berøring med
den tyske Generalstab, og denne gav L.
Oplysninger om Tysklands eventuelle Optræden imod
Danmark under en Verdenskrig, hvis dette
ikke ved kraftige Forsvarsforanstaltninger
hævdede sin Neutralitet. 1905 tog J. C. Christensen,
som Forsvarsminister, L. til Chef for
Krigsministeriets 1. Departement, og efter at L. 1906
havde haft en alvorlig Samtale med den tyske
Generalstabschef v. Moltke her i Byen, sendtes
han, forsynet med en særlig Instruks fra J. C.
Christensen, Sommeren s. A. til Berlin for i
yderligere at forhandle med nævnte General om
Tysklands eventuelle Stilling over for
Danmark under en europ. Krig. Aktstykkerne
vedrørende L.’s tvende Sendelser til Berlin, og
hvad deraf fulgte, blev senere fundne af
Forsvarsminister P. Munch, der som Formand i
»Kommissionen til Undersøgelse og
Overvejelse af Hærens og Flaadens fremtidige
Ordning« 1919 fremlagde dem for Kommissionen.
I 20 Møder drøftedes dette Materiale, som
yderligere suppleredes, og vakte megen Opsigt,
hvorefter det vedtoges, at alt, tillige med de
paa Mødet førte Forhandlinger, skulde
offentliggøres (et Aktstykke paa 207 Sider). Da
Ministeriet Zahle dannedes Efteraaret 1909,
traadte L. tilbage som Departementschef og fik,
forfremmet til Oberstløjtnant Aaret forinden,
Kommandoen over 21. Bataillon. 1910 blev han
Oberst og Chef for 1. Regiment. Som saadan
var han Partifører under de Manøvrer, Kong
Christian X 1913 afholdt paa Bornholm,
derefter Chef for 2. Regiment og Kommandant
paa Kronborg. 1917 blev han Generalmajor og
Chef for 3. Division i Roskilde.
P. Nw.
Lütken [’lytkən], Otto Diderik, dansk
Nationaløkonom (1713—88), blev cand. theol.
1737 og var fra 1743 Præst i Schiellerup paa
Fyn, men udfoldede samtidig en betydelig
Produktion som nationaløkonomisk Forf. Særlig
betydelige er hans Afh. ang. Befolknings- og
Skattespørgsmaal. Han bekæmper
Merkantilismens Befolkningssværmeri, og i hans
»Undersøgninger ang. Statens alm. Oeconomie«, I og II
(1760) ligger allerede Hovedtrækkene af
Malthus’ Befolkningsteori: Næringsmidlernes
Mængde som begrænsende Formerelsen, og Naturens
Modstand mod en Udvidelse af denne Grænse.
Det svageste Punkt i hans Produktion er hans
Forsvar for den da bestaaende
Landboforfatning (Stavnsbaand, Hoveri, Tiende og
Jordfællesskab). (Litt.: H. L. Bisgaard, »Den
danske Nationaløkonomi i 18. Aarh.« [Kbhvn
1902]).
Sv. N.
Lütken [’lytkən], Otto George, nedenn. O.
H. L.’s Søn, f. 15. Aug. 1849, d. 23. Maj 1906, blev
Officer 1874, men maatte allerede 1888 tage sin
Afsked p. Gr. a. Svagelighed. Han har gjort sit
Navn kendt som søkrigshistorisk Forf. (bl. a.
»Nordsøeskadren og Kampen ved Helgoland«
[1884] og »De danske paa Schelden« [1885—88,
oversat paa Fransk]) samt en Tid lang været
Redaktør af Adresseavisen. L. var gift med
ovenn. A. S. V. L.
C. W.-S.
Lütken [’lytkən], Otto Hans, f. 31. Juli
1813, d. 26. Novbr 1883, blev Officer 1831 og
steg efterhaanden til Orlogskaptajn
(Kommandør); 1852—61 var L. Folketingsmand for
Kjøbenhavns 2. Kreds. 1863 var han Chef for
Fregatten »Niels Juel«, men afløstes Decbr for at
overtage Posten som Marineminister. Efter
Krigen foretog han en betydelig Reduktion i
Marinens Officerskorps og afgik derefter 1865.
Han var senere Postvæsenets Konsulent i
Dampskibssager (Bestyrer af Postdampskibene),
Kommitteret i Kbhvn’s Søassuranceselskab,
Direktør for Bombebøssen samt Formand for
Sogneraadet i Brønshøj, i hvilken Kommune
han ejede Gaarden »Bellehøj«.
C. W.-S.
Lütken [’lytkən], Otto, ovenn. F. C. L.’s Søn,
f. 1. Decbr 1749, d. 21. Decbr 1835, blev Officer
1768, 1801 Kontreadmiral, 1815 Viceadmiral og
1825 virkelig Admiral. I sin Ungdom gjorde
han sig bemærket ved sin Optræden over for
nogle Kapere i Vestindien og forfremmedes i
den Anledning saa meget, at det vakte stor
Misstemning i Marinen; senere spillede han en
betydelig Rolle baade som Skibschef, Lærer og
Administrator. 1810—14 var han
Højestkommanderende for den norske Sødefension.
C. W.-S.
Lütkens [’løtkən], Frants Julius, tysk
luthersk Præst (1650—1712). L. var allerede
steget til høje gejstlige Værdigheder i
Tyskland (var 1688 blevet Provst og Kirkeraad i
Berlin), da han 1704 modtog en Kaldelse til
Danmark. Hans Stilling var nemlig blevet
usikker, fordi han ikke vilde være med til at
forberede en Union mellem den lutherske og
den reformerte Kirke. I Kbhvn blev han tysk
Hofprædikant, Assessor i Konsistoriet og Prof.
ved det ridderlige Akademi. Uden selv at være
Pietist var han dog stærkt paavirket af den
Halle’ske Pietisme i filantropisk Retning. Det
var ved hans Formidling, at Frederik IV 1705
fik grundlagt Tranquebar-Missionen, og
ligeledes var han ivrig for Oprettelsen af
Almueskoler. Han indførte Konfirmationen i Petri
tyske Menighed, men var imod de pietistiske
gudelige Forsamlinger.
(J. P. B.). A. Th. J.
Lytoceras, en Ammonitslægt, hvis Skal var
vidnavlet, glat ell. dækket af lige ell. noget
bølgede Tværlinier, Ribber ell. fremstaaende
Lameller. L. forekommer ret hyppig i Jura- samt
i den nedre Del af Kridtformationen.
J. P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
