Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lytton, Edward George Earle L. Bulwer - Lytton, Edward Robert Bulwer - Lüttringhausen - Lützelburg - Lützelburger, Hans - Lützelstein - Lützen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i 29 Bd. (Litt.: Life and Letters of Lord L.
by his son, 2 Bd, naar kun til 1832; T. H. S.
Escott, B.~L. [1913]; Cooper Thomson,
Lord L., A biography [1873]).
I. O.
Lytton [£itən], Edward Robert Bulwer,
Jarl L., ovenn.’s Søn, eng. Statsmand og Forf.,
f. 8. Novbr 1831 i London, d. i Paris 24. Novbr
1891. 1850 blev han Privatsekretær hos sin
Farbroder (se Dalling and Bulwer) i
Washington og var derefter 24 Aar igennem ansat
i forsk. eng. Legationer (1863—64 i den i Kbhvn,
hvor han arbejdede ivrig for Danmark, hvis
Fortvivlelseskamp han ogsaa har besunget).
1874 blev han Gesandt i Lissabon. Samtidig
vandt han Anseelse om end ingen stor
Læsekreds ved Digtninge, oftest under Pseudonymet
Owen Meredith. Hans første Digte
(Clytemnestra [1855] o. fl.) viser Paavirkning fra
Tennyson og fra Browning, hvis Indflydelse
fulgte ham Livet igennem. Lucile (1860) er en
versificeret Fortælling med George Sand’sk
Motiv, Orval en Art Efterdigtning efter Krasinski’s
»Uguddommelige Komedie«. Ogsaa af Heine
har han lært. Selvstændigst er Chronicles and
Characters (1867) og Fables in Song (1874). Er
der noget midtpunktflyende over hans Kunst,
skyldes det ikke Mangel paa Personlighed, men
en rørig Evne til Sympati og en alsidig
Livsinteresse; tilmed var hans Evner til at
frembringe og forme Enkeltheder større end hans
Kompositionsevne, hvad ogsaa stod i
Forbindelse med hans skeptiske, lidet selvtillidsfulde
Sindelag. I det hele var han kun kendt og
vurderet i snævrere Kredse, da han Jan. 1876 ved
Førsteminister Disraeli’s personlige Valg
udnævntes til Vicekonge over Indien. Her
iværksatte han den imponerende Proklamation af
Victoria som Kejserinde og viste stor praktisk
Energi og Forstaaelse over for Finans- og
Toldspørgsmaal og navnlig over for
Uaarsproblemet; de Indfødte fremdrog han uden
Racefordom. I Calcutta udgav han Sange til indiske
Melodier (A few Lyrics [1877]). Trods sin noble
og elskværdige Karakter var han dog for
uformel og impulsiv til ret at vinde Fodfæste i det
traditionsbundne engelsk-indiske Samfund, og
hans myndige Politik overfor Afghanistan, der
medførte to kostbare Krige, mødte hjemme saa
stor Kritik i den liberale Opposition, at han,
da denne kom til Magten Marts 1880, straks tog
sin Afsked og derefter maatte se sine
Hovedsynspunkter i denne Sag tilsidesatte med
heldigt Udfald. Hans øjeblikkelige Upopularitet —
delvis en Følge af hans Loyalitet overfor
uheldige Underordnede — hindrede dog ikke
Dronningen i at gøre ham til Jarl
(Baronværdigheden havde han efter Faderen), og hans mange
Fortjenester har siden fundet villig
Anerkendelse. Uagtet han nu indtog sit Sæde i
Overhuset, blev han ingen virkelig Partipolitiker.
Han fortsatte sin Digtning (Glenaveril [1885]
med fine, stundom let ironiske
Samtidsskildringer, og det ofte omarbejdede King Poppy, der
udgaves i sin endelige Form efter hans Død).
1887 blev han Gesandt i Paris, i hvilken
Stilling hans Sympati for fr. Kultur var ham
til stor Støtte og hans fængslende Personlighed
fik sin heldigste Udfoldelse. (Litt.: Betty
Balfour, Lord L.’s Indian Administration
[London 1899]; samme, Letters of Robert, 1st.
Earl of L. [2 Bd, London 1906]).
P. L. M.
Lüttringhausen [løtreŋ’hauzən], By i
Preuss. Rhinprovinsen i Regeringsdistriktet
Düsseldorf, 3 km NV. f. Lennep ved
Jernbanelinien Elberfeld—Remscheid-Hasten, har (1919)
12388 Indb., hvoraf 3000 Katolikker;
Klædefabrikation, Staal- og Staaltraadsfabrikation,
Garnspinderi og Baandfabrikation. L. nævnes
1312 under Navn Luthelminchhusen.
Centralfængsel og Sindssygeanstalt.
N. H. J.
Lützelburg [’løtsəlbork], se Luxembourg.
Lützelburger [’løtsəlborgər], Hans, kaldet
Franck, tysk Træskærer, d. 1526 i Basel,
virkede fra c. 1520 her, hvor han udførte Træsnit
efter Kompositioner af Hans Holbein (den
Yngre). Af disse Træsnit, der hører til det mest
fuldendte i Træskærerkunsten og p. Gr. a. deres
Fortræffelighed i lang Tid har gaaet for at være
skaarne af Holbein selv, nævnes: Titelbladet til
den tyske Udgave af Ny Test. (Basel 1523), en
Række Alfabeter med Fremstillinger af
Dødedanse, Bonde- og Børnescener, samt L.’s
Hovedværker: en Del af de 91 Billeder til Gl. Test.
og Dødedansbillederne, der først udkom 12 Aar
efter L.’s Død. Et større fuldt signeret og
dateret Blad (1522) er: Kampen mellem nøgne
Mænd og Bønder i en Skov; endelig tilskrives
ham det sjældne Blad »Afladshandelen«.
(A. R.). A. Hk.
Lützelstein [’løtsəl∫ta^in] (La Petite Pierre), By
i fr. Dept Moselle i Vogeserne. Paa Klippen lige
ovenover ligger en nu delvis i Ruiner liggende
Fæstning af s. N. Grevskabet L. inddroges
under den fr. Revolution.
N. H. J.
Lützen [’løtsən], By i den preuss.
Regeringskreds Merseburg, c. 20 km SV. f. Leipzig,
særlig kendt p. Gr. a. de i Nærheden af samme
stedfundne Kampe 16. Novbr 1632 mellem
Gustaf Adolf og Wallenstein og 2. Maj 1813
mellem Napoleon og de forenede Russere og
Preussere under Wittgenstein.
1) Slaget 16. Novbr 1632. Wallenstein
var fra Nürnberg draget til Sachsen fulgt af
Gustaf Adolf. I Naumburg fik denne Meddelelse
om, at Wallenstein havde forladt Weissenfels
med c. 20000 Mand og var rykket mod L. Han
brød derfor 15. Novbr op fra Naumburg med
c. 17000 Mand, og da han tilmed erfarede af
et opsnappet Brev, at Wallenstein havde
detacheret Pappenheim til Halle med en betydelig
Rytterstyrke, besluttede han sig til Angreb,
marcherede mod N. og havde samme Dags
Eftermiddag et heldigt Sammenstød med
Wallenstein’s Arrièregarde ved Floden Rippach.
Wallenstein koncentrerede sine Tropper om L.,
beordrede Pappenheim til ufortøvet at støde til
sig og stillede i Løbet af Natten mellem 15.
og 16. sin Hær i Slagorden N. f. Landevejen
fra L. til Leipzig. I Centrum stod største Delen
af Fodfolket i 4 store Hobe (»Spansk Brigade«)
Front mod SSØ., paa Fløjene Rytteriet, Artilleriet
paa højre Fløj paa »Galgebakke«, dog 7 Kanoner
foran Fronten umiddelbart N. f. Landevejen,
hvis Grøfter var uddybede og besatte med
Musketerer, ud over hvilke de 7 Kanoner kunde
skyde. Stillingens højre Fløj støttedes til L.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
