Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lützow - Lützow, Karl v. - Lützow, Ludwig Adolf Wilhelm - Lyø - Lyø Krog - Læ (Jætte) - Læ (Søudtryk) - Læbebjørn - Læbeblomstrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Admiral H. Span’s Levned« (1792). — Her skal
endelig nævnes General og Hvid Ridder
Barthold Heinrich L. (1654—1729), der
kommanderede i Norge under begge Carl XII’s
Indfald 1716 og 1718.
P. B. G.
Lützow [’løtso.], Karl v., tysk
Kunsthistoriker, f. 25. Decbr 1832 i Göttingen, d. 22. Apr.
1897 i Wien. L., der tidlig kom under Kugler’s
Indflydelse, blev 1858 Docent i Kunsthistorie
ved Münchens Akademi. 1863 overtog han
Redaktionen af »Rezensionen u. Mittheil. ü. bild.
Kunst« i Wien og var med til at skabe det
stærke Opsving her i Kunstforskningen paa den
Tid. Ved sine mange Skr, i hvilke han
fortsætter den Kugler-Schnaase’ske Tradition, og
som Stifter og Udgiver af »Zeitschrift f. bild.
Kunst« (fra 1866, Leipzig), blev han en central
Skikkelse i tysk Kunststudium. Skrifter:
»Münchener Antiken« (1861—69), »Die Meisterwerke
d. Kirchenbaukunst« (1862, 2. Opl. 1871), »Die
Gesch. d. k. k. Akad. d. bild. Künste« (Wien
1877), »D. Kunstschätze Italiens« (1883), »D.
kaiserl. Gemäldegal. im Belvedere«
(Raderinger af Unger), »Dürers Holzschnittwerk«,
»Geschichte d. deutsch. Kupferstichs etc.« (1891).
Han udgav »D. vervielfältigende Kunst d.
Gegenwart« (Wien 1886 ff.), 1. Bd (omarbejdet)
af Schnaase’s »Gesch. d. bild. Künste«, og med
Lübke »Denkmäler d. Kunst«.
A. Hk.
Lützow [’løtso.], Ludwig Adolf
Wilhelm, Friherre, preuss. General og
Friskarefører, f. 1782, d. 1834. Han traadte ind i den
Preuss. Hær 1795 og deltog som Løjtnant i
Slaget ved Auerstädt. 1807 oprettede han en
Eskadron i det til Forsvar af Colberg dannede
Frikorps under Schill. Det flg. Aar tog han sin
Afsked som Major, men deltog dog 1809 i de
af Schill foretagne Ekspeditioner. 1811 optoges
han paa ny i Hæren og dannede 1813 paa
Foranledning af Scharnhorst det kendte L.’ske
Frikorps, der var bestemt til at optage de ikke
Preuss. Frivillige. Om end Korpset ikke fik den
ventede Tilslutning, naaede det dog en Styrke
af c. 2800 Mand Fodfolk og 480 Ryttere. Dets
Opgave var at føre »den lille Krig« i Fjendens
Ryg. L., der mere var en tapper Soldat end
Organisator, viste sig imidlertid ikke sin
Opgave voksen, og de til Korpset stillede
Forhaabninger opfyldtes ikke, om end det
vedblivende nød stor Popularitet. Efter nogle
heldige Strejftog overfaldtes, efter
Vaabenstilstandens Afslutning, dets Rytteri, »den sorte Skare«,
ved Kitzen i Nærheden af Leipzig af General
v. Normann og tilintetgjordes næsten
fuldstændig. Det lykkedes dog L., skønt saaret, at
undkomme med nogle Ryttere. Uagtet Korpset
organiseredes paa ny efter Vaabenstilstanden,
tabte det dog sin selvstændige Karakter. Det
underlagdes først Grev Wallmoden og
udmærkede sig ved Göhrde; senere (1814) var det
under Kronprinsen af Sverige med i Krigen mod
Danmark. Efter Freden opløstes Korpset; dets
Fodfolk dannede Stammen for det 25.
Infanteriregiment, dets Rytteri for det 6.
Ulanregiment, for hvilket L. blev Chef. I Slaget ved
Ligny blev han fangen, men befriedes ved
Belle-Alliance. 1822 forfremmedes han til
Generalmajor og stilledes 1830 til Disposition.
(Litt.: Fr. von Jagwitz, »Geschichte des
L.’schen Freikorps« [Berlin 1892]).
(B. P. B.). E. C.
Lyø (egl. Lydø; i Valdemar II’s Jordebog
kaldes den Lyuthø, 1431: Lythø), dansk
Ø i Lille Bælt, omtr. 2 km S. f. Halvøen
Horneland paa Fyn, og c. 8 km NV. f. Ærø. L., der
mod NV. løber ud i en smal Tange, er i den
sydlige Del mere højtliggende og bakket, med
Højder paa c. 24 m, mod N. derimod lav og
jævn; paa Syd- og Vestkysten er der Skrænter.
Mod NV. ligger det c. 44 ha store Oredrev
»Revet«, der delvis overskylles ved Højvande,
som gaar ind i den flade Vestersjø; nær ved
Østkysten ligger den lille Indsø Østersjø. Paa
Nordkysten er anlagt en Dampskibsbro med en
Dybde ved Brohovedet af 3,7 m. Jorderne er
frugtbare, muldblandede Lerjorder. Øen, paa
hvilken Landsbyen Lyøby ligger, danner et
eget Sogn under Svendborg Amt, Salling
Herred; det er 614 ha og havde 1921 90 Gaarde
og Huse med 395 Indb. — L., om hvis
Bebyggelse i Oldtiden nogle Dyssekamre vidner, er
kendt i dansk Historie ved Grev Henrik af
Schwerins Overfald paa Valdemar Sejr Natten
mellem 6. og 7. Maj 1223, da Kongen var paa
Jagt paa Øen, der var Krongods. Flere
Lokaliteter, navnlig i Nærheden af Lyøby, paavises
som knyttede til Begivenheden. I Grevens
Fejde og Svenskekrigen 1657 var den udsat for
Fjendeangreb. Den var Krongods lige til 1693,
da den solgtes til Findstrup, nu Baroniet
Holstenshus, hvortil den endnu hører. (Se N.
Rasmussen-Søkilde, »Holstenshus og
Nakkebølle«, S. 451 fl., og »Saml. til Fyns Hist.«, I,
S. 122 ff.).
(H. W.). M. S.
Lyø Krog er Farvandet mellem Horneland,
Fyns sydvestlige Halvø, og Lyø. Farvandet har
en Dybde af c. 20 m. Fra Lyø Nordpynt og
Østkyst strækker sig stejlt affaldende Sandrev
ud i Farvandet; disse hedder henholdsvis Lyø
Trille og Lyø Sand.
G. F. H.
Læ, Havjætte, Havets Hersker (oldn. Hlér,
egl. »den brusende«); efter dansk Folketro en
frygtelig Jætteskikkelse, der havde sin Bolig
paa Læsø, i Islandsk opfattet som identisk med
Ægir (Havmanden, Havherskeren); blev i
Helge-Hundingsbane-Sagnet tidlig opfattet som en
hist. Oldtidshøvding. Efter Alex. Bugge’s
Opfattelse skal det egl. være et Laan fra Irsk,
hvor Ler er Navnet paa Irernes gl. Havgud.
(A. O.). G. K-n.
Læ (Søudtryk), den Side, der vender bort
fra Vinden i Modsætning til luv. L. betyder
ogsaa et Sted, hvor Vinden ikke blæser. Om
L. betyder nede i Skibet.
C. B-h.
Læbebjørn, se Bjørne.
Læbeblomstrede (Labiatæ), Familie af
tokimbladede og helkronede Planter af
Verbeneordenen, mest Urter, Halvbuske ell. Buske af
et ret ensartet Præg, sjælden Træer. Stængelen
er næsten stedse firkantet. Bladene er modsatte
ell. kransstillede og aldrig sammensatte; de
mangler Akselblade. Alle grønne Dele er
beklædte med Kirtelhaar ell. har Kirtelceller, der
indeholder flygtige Olier; mange Arter har ofte
ubehagelig Lugt, medens andre udmærker sig
ved krydret ell. fin Duft. Blomsterstandene er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
