Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læbeblomstrede - Læbeceller - Læbedannelse - læbedannet - Læbefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kvastformede, hyppigst Dobbeltsvikler i hvert
Bladhjørne; de lige over for hinanden staaende
Dobbeltsvikler danner tilsammen Kranse, der
ofte er rykkede tæt nær til hinanden, saaledes
at Kransene atter kan danne en akslignende
Stand. Blomsterne er uregelmæssige,
tvekønnede og undersædige. Bægeret er af meget
forskellig Form, rør-, klokke- ell. bægerformet,
ofte læbedannet og gerne blivende. Kronen har
et cylindrisk ell. oventil udvidet Rør og er
oftest tydelig læbedannet; Overlæben er 2-delt,
Underlæben 3-delt; kun hvor Overlæben bliver
lille og dens to Lapper vokser fuldstændig
sammen, kan Kronen faa Udseende af at være
regelmæssig og 4-delt. Af de til Grundplanen
hørende 5 Støvdragere mangler altid den
bageste; de 4 øvrige er to og to ulige lange
(tomægtige); hyppigst er de to bageste de
mindste; de kan endog helt bortfalde; Støvvejen
er dannet af to Frugtblade, men Frugtknuden
deles hurtig ved en falsk Skillevæg i 4 lige
store Rum, der hvert indeholder eet Æg.
Mellem de opad hvælvede Rum er Griffelen fæstet;
den ender foroven med et tokløvet Ar. Om
Grunden af Frugten findes en Honningring.
Bestøvningen foregaar ved Insekters (især Biers)
Hjælp; som oftest er Støvdragerne skjulte
under Overlæbens Tag, og Støvet afsættes paa
Insekternes Ryg; men hos et mindre Antal af
L. foregaar Afsætningen paa Bugen. Frugten
er en 4-delelig Spaltefrugt med nødagtige
Delfrugter; Frøene indeholder ingen Frøhvide;
Kimen har en kort, nedadrettet Rod.
L. tæller c. 2800 Arter (i c. 160 Slægter), der
især er talrige i Middelhavslandene og i
Orienten, medens de er mindre alm. i arktiske
Lande. Slægterne kan ordnes i flg. 5 Grupper:
Læbeløs-Gruppen, hvis Blomster har et
10-nervet Bæger, en lille Overlæbe i Kronen, 4
Støvdragere og en ikke stærkt lappet
Frugtknude. Galtetand-Gruppen, hvis Blomster
har et 5- ell. 10-nervet Bæger, en stærkt
hvælvet ell. hjelmformet Overlæbe i Kronen og 4
Støvdragere, af hvilke de forreste er de
længste. Katteurt-Gruppen, hvis Blomster har
13—15 Nerver i Bægeret, lidet hvælvet
Overlæbe i Kronen og 4 Støvdragere, hvoraf de
bageste er de længste. Mynte-Gruppen, hvis
Blomster har 5—10-nervet Bæger, flad
Overlæbe og i Alm. 4 Støvdragere, af hvilke de
forreste er længst. Salvie-Gruppen, hos
hvilken Blomsterne kun har 2 (de forreste)
Støvdragere. — De flygtige Olier har givet L. en vis
Bet. ved Fremstilling af Lægemidler og
Parfumer; mange anvendes som Krydderiplanter.
Ikke faa er yndede Prydplanter.
A. M.
Læbeceller, se Spalteaabning.
Læbedannelse, plastisk Operation for at
erstatte manglende ell. ved Operation fjernet
Læbe, se Cheiloplastik.
(E. A. T.). V. Sch.
læbedannet (bot.) kaldes et sambladet og
uregelmæssigt Bloster, som er delt i to Dele
(Læber), af hvilke den øverste kaldes
Overlæbe, den underste Underlæbe. En læbedannet
Krone kaldes ogsaa Læbekrone.
A. M.
Læbefisk (Labridæ), en Familie af
afysostome Benfisk, har Navn af, at Huden langs
Mundranden ofte er stærkt fortykket. Kroppen
er aflang, beklædt med glatte Skæl. Rygfinnen
enkelt, med den pigstraalede Del lige saa lang
som ell. længere end den blødstraalede Part.
Bugfiranerne, der sidder lige bag ved
Brystfinnernes Fæste, bestaar af 1 Pigstraale og 5
bløde Straaler. Kæbetænderne stærke og spidse.
De nedre Svælgben er indbyrdes
sammensmeltede og bærer kegle- eller
knudeformede Tænder. Denne Familie omfatter
c. 400 Arter, der alle lever i Havet ved eller i
Nærheden af Kysten; de optræder talrig i den
tropiske og subtropiske
Region, tager af i Mængde med
højere Breddegrader og
savnes i de arktiske og
antarktiske Have. Nogle Arter
bygger Rede til Beskyttelse for
Æggene og de spæde Unger.
Fra Danmark og den
skandinaviske Halvø kendes 7
Arter; de lever især af
Krebsdyr og Bløddyr. I Farvepragt overgaar de
de fleste andre nordiske Fisk; deres
økonomiske Bet. er ringe. Slægten Labrus har
Overkæben bygget til at skydes frem og en
kødfuld, dobbelt Overlæbe; nordiske Fiskere
kalder den Gylte og Galt, idet de ligner dens
Snude med Svinets Tryne. Hertil hører
Berggylten og Blaastakken. Berggylten (L.
berggylta) er blaagrøn med forsk. Farvetoner,
men overalt er Grundfarven overtrukket med et
rødbrundt, ned imod Bugen gulligt Net. Den
bliver omtr. 0,5 m lang og er den største bl.
de nordiske L. Denne Fisk holder, som Navnet
siger, især til ved stejle, tangbevoksede
Klippesider; den er derfor ingen hyppig Gæst i
danske Farvande og forekommer kun enkeltvis,
om den end kan fanges saa langt mod S. som
i Sundet, ved Kiel og ved Ærø. Ved Norges
Kyst forekommer den sandsynligvis op til
Trondhjemsfjorden, og i Bergen og
Kristiansand bringes den ofte til Torvs; i øvrigt er den
udbredt langs Europas Vestkyst og ind i
Middelhavet. Blaastakken (L. mixtus) har en
lang og spids Snude. Han og Hun er saa forsk.
i Farvedragt, at de har været antagne for
særskilte Arter. Hannen (norsk: Blaastak,
Blaastaal) er mørkegrøn med blaa
Længdestriber, paa Bugen og Finnerne gullig med
blaa Pletter. Hunnen (Rødnæb) er derimod
rød med 3 mørke Pletter paa den bageste Del
af Ryggen. Den er udbredt fra Middelhavet til
Trondhjemsfjorden, men er kun 2 Gange
fanget i danske Farvande (ved Læsø og
Snekkersten). Slægten Crenilabrus (Savgylte) ligner
den foregaaende, men den bageste Rand af
Forgællelaaget er savtakket. Den sortøjede
Savgylte ell. Skotten (C. melops) er en
Fig. 1. Mund af Læbefisk. |
Fig. 2. Savgylte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>