Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læbefisk - Læbekrone - Læbekræft - Læbelyd - Læbeløs - Læbepomade - Læber (i Anatomien) - Læber (zool.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pragtfuld Fisk, smuk grøn og paa Ryggen blaa
med et gyldent Skær; Hovedet er gult med
skæve, grønne Linier, og Finnerne har gule,
grønne og, blaa Pletter; bag ved Øjet ses en
mørk Plet. Den har omtr. samme Udbredelse
som de ovf. nævnte L., men den er tillige
talrig i det sydlige Kattegat, i Bælterne og i
Sundet ned til Køge; endnu ved Kiel er den
ikke sjælden. Hos Slægten Ctenolabrus
(Kamgylte) er den bageste Rand af
Forgællelaaget fint tandet. Hertil hører Søkarussen
(Havkarussen) ell. Bergnæbbet (C.
rupestris), let kendelig ved en sort Plet fortil
paa Rygfinnen og oventil paa Halefinnens Rod;
Ryggen er rødbrun, Siderne lysere, Bugen
hvidlig, og Skællenes fri Del er farvet med en mørk
Plet. Denne Fisk, der ikke bliver mere end
18 cm lang, er den almindeligste af de danske
L., idet den er jævnt udbredt gennem alle
Danmarks Farvande, saa langt som Bunden
bærer Plantevækst, dybt inde i Fjorde og Vige
(se farvetrykt Tavle »Fisk« [Saltvandsfisk] Fig. 6).
I øvrigt naar dens Udbredelse fra Sorte Havet
til Trondhjemsfjorden. Slægten Centrolabrus
har mere end 3 Pigstraaler i Gatfinnen. Den
smaamundede Gylte (C. exoletus) er
olivenbrun med blaakantede Skæl paa Ryggen,
skinnende gulgrøn paa Siderne og nedentil
gulhvid. Hovedet med blaa Baand og
underneden blaa med gulbrune Pletter;
Finnerne med blaa Pletter og Baand. 4—5
Pigstraaler i Gatfinnen. Længde 18 cm. Er
udbredt fra Kristiansund i Norge til Englands
Sydkyst; den er sjælden ved Bohuslän og kun
2 Gange taget i danske Farvande
(Snekkersten). Slægten Coris har et mere langstrakt
sammentrykt Legeme og smaa Skæl.
Junkergylten ell. Havjunkeren (C. Julis v.
Julis vulgaris) er Slægtens Repræsentant ved
Europa, hvor den er udbredt fra Middelhavet
til det sydlige England, men vides at have
forvildet sig til Danmark (Strib og Hellebæk). Den
bliver noget over 20 cm lang. Han og Hun er
saa forsk. farvede, at de indtil for kort Tid
siden antoges for to Arter. Hannen er en
glimrende Fisk, hvis brogede Farver spiller over i
hverandre og har forskaffet den Navnet
Regnbuefisk; Rygsiden er grønblaa, et bredt
Længdebaand orangefarvet, Bugen sølvhvid;
Rygfinnen gullig og prydet med hvide og
grønne ell. purpurfarvede Længdestriber, Gatfinnen
ligesaa, Halefinnen derimod med gule Striber
og blaa Pletter. Hunnen er mere ensformig,
rødbrun paa Ryggen, lysere paa Siderne og
Bugen; Finnerne gullige, uden Striber.
Ad. J.
Læbekrone, se læbedannet.
Læbekræft er en Kræftsvulst (Cancroid,
Epitheliom [s. d. og Kræft]), der hyppigst
optræder paa Underlæben hos Mænd, men
ogsaa forekommer paa Overlæben og hos Kvinder.
Hos Piberygere maa Irritation af Pibespidsen
og Tobakkens Forbrændingsprodukter anses for
at kunne være et betydningsfuldt
Aarsagsmoment for Sygdommens Udvikling. L.
begynder som en lille Vorte ell. Saardannelse, der
vokser langsomt, og senere ligesom andre
Cancroider trænger i Dybden, ofte dannende
knudeformede Smaasvulster. Af og til indtræder
forbigaaende Heling af L.’s Overflade, men
nogen Tid efter udvikles atter Svulst. Uheldigvis
hengaar derfor ikke sjældent længere Tid,
inden Patienten bringes til at søge Læge og
underkaste sig hensigtsmæssig Behandling
(Radium, Røntgenbestraaling, Fjernelse af Svulsten
ved Udskæring). Under L.’s senere Forløb
angribes Lymfekirtlerne ved Kæbevinklen, og
Lidelsen indtræder hermed i et meget ondartet
Stadium. Rationel Behandling paa et tidligt
Tidspunkt giver som Regel Radikalhelbredelse;
er derimod Lymfekirtlerne angrebne, er
Udsigterne ikke gode. Sygdommen forveksles
undertiden med Syfilis.
Johs. F.
Læbelyd (Labialer) er Lyd, ved hvis
Frembringelse Læberne spiller en
fremtrædende Rolle. Læbekonsonanterne er enten
Dobbeltlæbelyd (Bilabialer), ved hvilke begge Læberne
er medvirkende, ell. Underlæbelyd
(Labiodentaler ell. Dentilabialer). Bl. de første er de
vigtigste p, b og m, ved hvis Dannelse Læberne
er helt lukkede til (Læbelukkelyd, labiale
Klusiler), samt det eng. og jyske w, hvor Læberne
blot er nærmede til hinanden, saa at der
mellem dem er næsten rund Aabning
(Læbehemmelyd, labial Spirant); desuden er det
karakteristisk for w, at Bagtungen er hævet mod
den bløde Gane; i begge Henseender er w
meget nær beslægtet med Vokalen u. Af
Underlæbelydene er de vigtigste de to Hemmelyd
(Spiranter) f og v, begge dannede ved, at
Underlæben nærmes til Overtændernes
Underrand, saa at Luften kun kan slippe ud i en
ringe spalteformet Aabning. Ligesom alle andre
Lyd er L. dels rene Mundlyd, idet Ganesejlet
afspærrer Vejen til Næsehulheden (p, b. w,
f- v), dels Næselyd, idet Ganesejlet hænger
slapt ned (m); endelig kan de være enten
stemte (m, w, v, ogsaa b i den i Sprogene
hyppigst forekommende Form, der dog ikke er
den normale Lyd i Dansk) ell. ustemte (p, f;
ogsaa ustemte Varieteter af w og m findes).
Ang. Læbernes Rolle ved Frembringelsen af
Vokalerne, se Vokal.
O. Jsp.
Læbeløs, se Ajuga.
Læbepomade, en Blanding af Voks,
Hvalrav, Mandelolie og Lavendelolie farvet med
Alkannarod, benyttes som Middel mod sprukne
Læber.
E. K.
Læber, labia, kaldes i Anatomien parvis
anbragte bløde Folder, der kan lukke ell.
forsnævre Adgangen til visse Hulrum, saaledes
Mundens Læber, der væsentlig dannes af
hverandre krydsende Muskelbundter, der dels
hæfter sig paa den Hud og Slimhinde, som
beklæder Læben, dels danner Udløbere fra de
øvrige »mimiske« Ansigtsmuskler og derved
faar deres store Bet. for Tale og Mimik. En
noget lignende Bygning har
Stemmelæberne (se Strube). Skamlæber, se
Kønsorganer.
S. B.
Læber (zool.). De kødede L. i Forbindelse
med den bevægelige muskuløse Tunge
muliggør hos Pattedyrene Ungens Patning; de
findes udviklede hos alle Pattedyr undtagen
Hvaler og Kloakdyr og findes ikke uden for
Pattedyrene.
C. W.-L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
