Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lægben - Lægbrødre- og søstre - Lægd - Lægd - Lægdsforstander - Lægdsmand - Lægdsrullealder - Lægdsruller - Lægeattester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lægben (fibula), en lang, forholdsvis tynd
Knogle, hvis øverste Ende ved et stramt Led
er i Forbindelse med Udsiden af Skinnebenets
øverste Ende, medens dets nederste tykkere
Del, den udvendige Ankelkode
(malleolus lateralis), sammen med Skinnebenets
nederste Ende danner Fodledets Ledskaal.
S. B.
Lægbrødre- og søstre kaldes de
Medlemmer af en religiøs Orden, som har Tilladelse
til at øve profane Forretninger inden for ell.
uden for Klostret. De benævnes ogsaa ofte
Conversi og Conversæ, men adskiller sig dog fra
Conversi i snævrere Forstand derved, at de
aflægger de samme Løfter som de egl.
Ordensmedlemmer, medens Conversi undertiden er
fritagne for enkelte Løfter. L. kaldes ogsaa
Tertiarier (lat. »Medlemmer af 3. Klasse«),
idet de mandlige Ordensmedlemmer
repræsenterer 1. Klasse, de kvindelige 2. og L. 3.
L. afviger lidt i Klædedragt fra Ordenens egl.
Medlemmer, og de aflægger ikke noget
Tavshedsløfte. Ofte udfører L. alt Arbejde i
Klostrene, for at Munkene og Nonnerne helt og
udelt skal ofre sig for Gudstjenesten og
Studiet. Lægbrødreinstitutionen kom frem i
Middelalderen og spores først hos
Gualbertinerordenen (Vallombroserne), der blev stiftet c.
1040. Institutionens Fremkomst og Bevarelse
er et Udslag af Romerkirkens Tilbøjelighed til
at organisere alle kirkelig interesserede under
Gejstlighedens Ledelse.
A. Th. J.
Lægd danner Grundlaget for Ordningen af
Udskrivningsvæsenet, idet Landet er inddelt i
en Række L., hvis Grænser overvejende falder
sammen med Sogneinddelingen. Hvert L.
forestaas af en Lægdsmand (i Reglen
Sognefogeden), der fører den saakaldte
Lægdsrulle, d. v. s. et Register, der udarbejdes
for hvert Kalenderaar, og hvori alle i L. bosatte
værnepligtige Mandspersoner optages, nemlig
dels den hvert Aar fremkomne Tilvækst af
ungt Mandskab, efterhaanden som dette opnaar
fornøden Lægdsrullealder (17 Aar), dels
det i Aarets Løb fra andre L. tilflyttede
værnepligtige Mandskab. Lægdsmandens nærmeste
Foresatte er Lægdsforstanderen (i
Reglen Politimesteren), hvis Embedsomraade
omfatter en stor Gruppe af L., der til ham
indsender deres Ruller, som han samler og
kontrollerer. Lægdsforstanderierne er samlede
under 7 Udskrivningskredse (4 for
Kbhvn og Øerne, 3 for Nørre- og
Sønderjylland), hvis Chefer udøver Overtilsynet med
Udskrivningsvæsenet og fører Forsædet paa de
aarlige Sessioner.
Inddelingen i L. stammer fra Frederik IV’s
Forordning af 22. Febr 1701 om Oprettelse af
en Landmilits og betegnede opr. et Omraade
paa 20 Tdr Hartkorn, idet Forordningen
hvilede paa det Princip, at alt Bøndergods paa
Landet skulde stille 1 Landsoldat for hvert 20
Tdr Hartkorn. Ved Stavnsbaandets Indførelse
1733 blev Lægdinddelingen, som en kort Tid
havde været ude af Kraft, ændret saaledes, at
hvert L. kom til at omfatte 60 Tdr Hartkorn.
Da Stavnsbaandet hævedes 1788 og
Værnepligten ikke længere knyttede sig til Hartkornet,
ophørte man at dele L. efter Jordens Bonitet,
og L. blev derefter Betegnelse for en blot
administrativ inddeling, der efterhaanden
indpassedes i Sognerammerne.
K. Hch.
Lægd kaldes paa Landet i Norge det
kommunale Fattigunderhold, der tidligere ydedes
under en vis Tids Ophold af den Understøttede
hos den Underholdspligtige, men som fra 1901
af er bortfaldet ved Lov 19. Maj 1900. L.’s
Historie gaar tilbage til Middelalderen, idet
allerede Magnus Lagabøter’s Lov efter ældre
Kilde indeholder Regler for den Fattiges
Flytning fra Gaard til Gaard. Se i øvrigt nærmere
Fattigvæsen.
(E. H.). Abs. T.
Lægdsforstander, se Lægd.
Lægdsmand, se Lægd.
Lægdsrullealder, se Lægd.
Lægdsruller, se Lægd.
Lægeattester. L. drejer sig enten om en
Persons Sundhedstilstand (herunder, om Vedk.
kan udbrede Smitte) ell. om Aarsagen til en
Persons Død.
A. L. om Personers Sundhedstilstand kræves
i mange Tilfælde af den danske Lovgivning, i
andre Tilfælde udstedes de paa Forlangende af
offentlige Myndigheder ell. af private Selskaber
(f. Eks. Forsikringsselskaber) eller Personer.
Hvor der i det flg. nævnes Love, menes kun
danske Love. De vigtigste Former af L. om
Personers Sundhedstilstand er flg.:
1) L., der drejer sig om Smittefare. Baade
den danske Epidemilov (af 1915) og de danske
Tuberkuloselove (1918 og 1919) paalægger
Lægerne i en Del Tilfælde at udstede saadanne L.,
f. Eks. Attester for Skolebørn med en Del
smitsomme Sygdomme. Ved mange af disse
Sygdomme skal Lægen baade meddele Skolen, naar
en af dens Elever er blevet angrebet, og skal
udstede L. om Smittefrihed, inden Eleven maa
søge Skolen igen. Lgn. Regler gælder ved
smittefarlig Tuberkulose, hvor dog ikke Lægen,
men Epidemikommissionen afgør, om Barnet
maa gaa i Skole. Lærere og Lærerinder maa
heller ikke, naar de har haft en af de
smitsomme Sygdomme, som nærmere angives i
Lovgivningen, optage deres Gerning igen uden L.
for Smittefrihed, og om smittefarlig
Tuberkulose hos Lærere og Lærerinder skal Lægen
udstede Attest til Embedslægen. Bl. a. Eks. paa
L. ang. Smittefare nævnes, at Plejebørn kun
maa optages i Plejehjem, hvor det ved L. er
bevidnet, at der ikke findes smittefarlig
Tuberkulose, og at lgn. L. i mange Tilfælde kræves
for Personer, der skal ansættes som
Sygeplejersker, Børneplejersker m. m. —
Ægteskabsloven af 1922 kræver, at Personer, som
indgaar Ægteskab, skal have L. ang.
Kønssygdomme.
2) L. ved Forsikring, Understøttelse m. m.
Der kræves L. for at optages i et
Livsforsikringsselskab, og hertil benyttes i Danmark
bestemte Attestblanketter, som er fælles for alle
danske og enkelte udenl. Livsforsikringsselskaber.
L. kræves ogsaa som Betingelse for
Forsikringens Udbetaling ved Ulykkes- ell.
Sygeforsikring, baade ved den pligtige Ulykkesforsikring
(efter Lov af 1916), ved den lovordnede
Invalideforsikring (Lov af 1921) og ved
Forsikring i private Selskaber. Derimod kræves der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
