- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lægmand - Lægmandsbevægelsen for Ydre-Mission (L. Y. M.) - Lægmuskler - Lægprædikant - Lægte - Lægter - lægt Vand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lægmandsdaab. Medens Embedets Bærer under
normale Forhold alene forvalter Naademidlerne,
har alle Kirkeafdelinger stedse indrømmet L.’s
Ret til at døbe i Nødstilfælde (se i øvrigt
Nøddaab.). Lovgivningen fastsætter de nærmere
Grænser. — Lægmandsinvestitur ell.
verdslig Investitur se Investitur. —
Lægmandskalken. Bl. de Fortrin, som
Romerkirken giver Gejstligheden, hører ogsaa dette,
at ved Nadverens Uddeling har kun den
fungerende Præst Ret til at drikke af Kalken; de
øvrige Nadvergæster faar kun Brødet. Gentagne
Gange er der inden for den kat. Kirke, navnlig
fra Hussiternes Side, stillet Fordring om L.,
men hidtil er disse Fordringer stadig blevne
tilbageviste. — Se i øvrigt Lægprædikant,
Ordination og Præstestand. (Litt.:
Foruden den augsburgske
Bekendelse
og Luther’s ovenn. Værker kan af nyere
Skr nævnes P. Madsen, »De kristnes
aandelige Præstedømme« (1879) og samme,
»Embedets og Menighedens Samvirken i det
kirkelige Arbejde« i Univ.’s Indbydelsesskr. Novbr
1894).
A. Th. J.

Lægmandsbevægelsen for Ydre-Mission
(L. Y. M.)
gaar ud paa at vække kristne
Lægmænds Interesse og Ansvarsfølelse over for
den Ydre-Mission. Maalet er ikke at stifte et
nyt Missionsselskab, men at modarbejde den
vidt udbredte Uvidenhed om og Ligegyldighed
over for Missionen. Bevægelsen er udgaaet fra
Nordamerika og præget af Amerikanernes
Handlekraft og Organisationstalent, deres
uforbeholdne kristne Bekendelse og Trang til større
kristelig Enhed, men ogsaa af deres
Overvurdering af Tallenes og Pengenes Bet. i aandelige
Forhold. Tilskyndelsen blev givet ved et
Bedemøde, som blev holdt i New York 13.—14.
Novbr 1906 i Anledning af, at der var gaaet
100 Aar, siden den amer. Missionsbevægelse
havde taget sin Beg. Efter dette Møde blev der
valgt en Komité af Lægmænd under Ledelse af
Samuel B. Capen, en højt anset
Forretningsmand, som i Forvejen var Præsident for
det store kongregationalistiske Missionsselskab
American Board. Ved en energisk og
planmæssig Agitation, som omfatter baade store
Massemøder og Paavirkning fra Mand til Mand, er
det lykkedes denne Laymen’s Missionary
Movement
at vinde mange Tusinde af det praktiske
Livs Mænd, baade i de Forenede Stater og i
Kanada. Deltagerne lover at »bede, give,
studere og arbejde for Evangeliets Udbredelse
over hele Jorden«. Særlig søger man at faa
Mændene til at yde et fast ugentligt Bidrag til
Missionen (jfr. 1. Kor. 16, 2), idet hver
Bidragyder bestemmer, hvilket Missionsselskab hans
Bidrag skal tilfalde. I Løbet af faa Aar har
denne Bevægelse bragt en meget betydelig
Stigning i de amer. Kirkesamfunds Aarsbidrag til
Ydre-Mission, ligesom ogsaa den offentlige
Mening er blevet paavirket i en for Missionen
gunstig Retning.

Fra Nordamerika har Bevægelsen bredt sig
til Australien og Europa. Til Danmark kom
L. Y. M. i Aaret 1912, da John Mott slog til
Lyd for Sagen paa et Par Møder i Kbhvn. Der
blev nedsat et Udvalg med Grev J. Moltke
som Formand. Foruden i Kbhvn er der ogsaa
i fl danske Provinsbyer dannet L. Y. M. Kredse.
I de sidste Aar har Lægmandsbevægelsen her
hjemme udvidet sine Formaal til ikke blot at
gælde Ydre-Mission, men ogsaa Indre-Mission
ved at arbejde paa at drage Lægmænd ind i
Menighedssamfundene og i Bibelkredse. I
Danmark som i Udlandet har det vist sig, at der
rundt om i Menighederne findes meget
slumrende. Liv, som det er muligt at faa vakt til
Bevidsthed og Ansvarsfølelse. (Litt.: Vilh.
Sørensen
i »Nord. Missions-Tidsskrift« [1910,
S. 172 ff.]; J. Richter i »Allgemeine
Missions-Zeitschrift« [1910], Beiblatt S. 25 ff.; World
Missionary Conference 1910
, [Edinburgh, VI, S.
181 ff.]; C. J. Hawkins, Samuel Billings
Capen
[Boston 1914]; »Smaaskr. udg. af
Lægmandsbevægelsen for Ydre-Mission« [Kbhvn
1912]).
L. B-n.

Lægmuskler, se Ben, 3, samt Tavlen
»Muskler«.

Lægprædikant [læ’g-] kaldes enhver, som
uden at have noget kirkeligt Embede betroet
optræder offentlig i Egenskab af Ordets
Forkynder. Berettigelsen hertil vil være
uangribelig, ja selvfølgelig, saafremt L. er udrustet med
aandelige Naadegaver, der objektivt kendes paa
hans Forkyndelses rige Frugt. Saadanne L.
møder vi sporadisk i Kirkens Historie; i den
apostolske Tid maa Apollos vistnok opfattes
som L., Ap. Gern. 18, 24 ff., og i den nyeste
Tid kan man nævne Skikkelser som
Nordmanden H. N. Hauge og Svenskeren Rosenius.
Imidlertid vil det ogsaa være tilbørligt, om
saadanne Mænd søgte en Tilknytning til
Embedet, thi dettes Bærer har netop af
Menigheden faaet Forkyndelsen overdraget (se
Lægmand og Præstestand). Alm. L. maa i
hvert Fald ikke optræde uden med de
kirkelige Embedsmænds Tilladelse og under deres
Overopsyn. Adskillige Sekter, navnlig
Metodisterne, har lagt stor Vægt paa L.’s
Virksomhed, men ogsaa inden for de protestantiske
Folkekirker har L. ofte spillet en betydelig
Rolle. I vore Dage har der dannet sig ikke faa
Foreninger inden for Landskirkerne med det
bestemte Formaal at udsende L. til Støtte for
Embedet, især i de større Byer. Som saadanne
Foreninger maa nævnes Gnadauer-Konferencen
i Tyskland, Fosterlandsstiftelsen i Sverige, det
lutherske Indremissionsselskab i Norge og
»Kirkelig Forening for indre Mission« samt
»Kirkelig Forening for indre Mission i Kbhvn« i
Danmark. (Litt.: se under Lægmand).
A. Th. J.

Lægte, et langt, spinkelt, prismatisk
Træstykke med kvadratisk ell. rektangulært
Tværsnit, for smalt til at kaldes Bræt, for spinkelt
til at kaldes Tømmer. Man skelner mellem
Maalelægte, Murlægte, Taglægte med flere.
E. Su.

Lægter, fladbundet Fartøj uden Rigning, der
anvendes til Varetransport paa Floder og
Indvande. Større L. bliver bugserede af
Bugserbaade og anvendes i den nyere Tid meget til
Transport, da de er mere økonomiske i Drift
end Skibe med samme Bæreevne.
C. B-h.

lægt Vand, d. s. s. lavt Vand (ringe Dybde).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free