Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Længdeforskel - Længdegrad - Længe (Længde) - Længe (Søv.) - længste Dag - Lænkeaksler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav i Oldtiden de alexandrinske Lærde
Middelhavets Udstrækning i Længde til 60°, og selv
de bedste europ. Geografer i 17. Aarh. anfører
55,°, medens den kun udgør 40°. Ptolemaios
anfører 177° som L. mellem det vestlige Europa
og Hovedstaden i Kina, medens Marinus Tyras
sætter den til 225°, en Antagelse, der fandt
alm. Udbredelse i Middelalderen; som Følge
heraf skulde der ikke være mere end 130° fra
Spanien og til Østsiden af Asien, en
Omstændighed, som væsentlig opmuntrede Columbus
til at foretage sine Opdagelsesrejser.
L. mellem to St. kan findes 1) ved
Signaler ɔ: Fænomener, som er synlige paa begge
St. nøjagtig i samme Øjeblik. Noteres paa begge
St. Klokkeslættet efter Stedets Tid, da disse
Fænomener iagttages, vil Forskellen mellem
disse Klokkeslæt være L. Som saadanne
Signaler har man a) Maaneformørkelser, hvilket
Hipparch foreslog. Men disse Iagttagelser er
mindre hensigtsmæssige; thi det Øjeblik, da en
Maaneformørkelse begynder ell. ender, lader
sig vanskelig opfatte med den fornødne
Nøjagtighed p. Gr. a. Jordskyggens ubestemte
Begrænsning og Maanens langsomme Bevægelse.
I Oldtiden og i Middelalderen var
Maaneformørkelser det eneste Middel, man havde til
Bestemmelsen af L. b) Ind- og Udtrædelse af
Planeten Juppiters Drabanter af Planetens
Skygge, hvilket Galilei henleder
Opmærksomheden paa. Især er den inderste af Galilei’s
Drabanter (I), der bevæger sig hurtigst, skikket
hertil, og med gode Kikkerter kan man paa
den Maade faa L. med en Nøjagtighed af nogle
Sek. c) Udslukken af et Stjerneskud, hvilket er
bragt i Forslag af Benzenberg. Dette kan
iagttages med stor Nøjagtighed, men har den
Ulempe, at man ikke paa Forhaand ved, naar og
hvor paa Himmelen et Stjerneskud vil vise sig.
a) Eksplosion af Krudtmasser, der om Natten
antændes paa en fra begge St. synlig
Mellemstation. Dette blev først benyttet af Picard 1676,
for at bestemme L. mellem Uranienborg og
Kbhvn. I St. f. disse natlige Signaler anvender
man om Dagen Sollys, som man ved Heliotrop
reflekterer til andre Stationer. Paa større
Afstande benyttes i St. f. Sollys elektrisk Lys. 2)
Et Ur, som viser det første Steds Tid,
transporteres til det andet St. og sammenlignes
direkte. Forskellen er L. Denne Metode er bragt
i Forslag 1530 af Gemma Frisius paa en Tid,
da Urene endnu var meget mangelfulde. Først
efter at Harrison i England o. a. havde kunnet
fabrikere brugbare Kronometre, blev denne
Metode praktisk udførbar, og nu er denne saa
godt som den eneste Metode, der benyttes til
Søs, idet de ældre Metoder ved
Maanedistancer og Maanekulminationer næsten ikke
længere bruges. Den første videnskabelige
Anvendelse af denne Metode fandt St. 1824, da L.
mellem Grenwich, Helgoland, Bremen og Altona
blev bestemt ved Transport af Kronometre, og
1833 mellem Kronstadt, Helsingfors, Åbo,
Danzig, Lübeck, Kbhvn, Karlskrona og Sthlm, idet
50 Kronometre gjorde 3 Rejser fra Kronstadt
og tilbage. 1844—46 blev L. mellem Pulkova,
Altona og Greenwich bestemt; i Sommeren 1847
blev L. mellem Kria Observatorium og
Rundetaarn bestemt ved Hjælp af 21 Kronometre, som
gjorde 14 Rejser frem og tilbage Nu er denne
Metode erstattet af 3) den amerikanske,
hvorefter det ene St.’s Tid telegrafisk meddeles
til det andet St. Ideen er først udtænkt af
Gauss (1839), men de første raa Forsøg blev
udførte i Nordamerika 1844 af Kaptejn Wilkes
mellem Washington og Baltimore. I Europa
udførtes den første telegrafiske L. 1853 mellem
Greenwich og Paris, Greenwich og Bryssel,
Sthlm og Upsala; 1865 blev L. mellem Sthlm,
Kbhvn og Kria bestemt paa denne Maade. Efter
Nedlæggelsen af Kabelet mellem Irland og
Nordamerika bestemtes 1866 L. mellem
Greenwich og Washington. Senere har talrige
Bestemmelser fundet St. mellem de vigtigste
Observatorier og Hovedpunkterne i et Lands
Triangelnet. Ved Hjælp af denne Metode vil man
under gunstige Betingelser kunne bestemme L.
mellem to Steder med en Nøjagtighed af 0,01″,
hvilket ved Ækvator svarer til en Afstand af
4,6 m, ved 30° Bredde til 4,0 m, og ved 60°
Bredde til 2,3 m. I den sidste Tid har man,
efter en i 1912 paa en intern. Kongres i Paris
(Conference internationale de l’heure. Annales
du Bureau des Longitudes IX, 1913) fattet
Beslutning oprettet et større Antal Stationer, som,
udsender traadløse telegrafiske Signaler med en
Nøjagtighed af c. 0,1″ Grw. Tid. Og det blev
bestemt, at disse skulde være L. fordelt over Jorden
paa en saadan Maade, at hvert Punkt af Jorden
kunde faa mindst eet saadant Radiosignal om
Dagen og eet om Natten, i det højeste 4 i Løbet
af et Døgn. Inden for de vigtigste Farvande for
rutegaaende Dampskibe er Planen gennemført
(først indført i Kanada 1907), idet der fra
Eiffeltaarnet i Paris (fra 23. Maj 1910), Nauen (opr. fra
Norddeich siden 21. Marts 1910, men under
Krigen overført til Nauen), Arlington og San
Francisco og en jap. Station to Gange daglig bliver
sendt Radiosignaler ud, som har en
Nøjagtighed af gennemsnitlig af 0,1″. Disse
funketelegrafiske Signaler er ogsaa benyttet til Kontrol
af tidligere bestemte L. mellem de vigtigste
Observatorier, af de seismologiske Stationer og
til L. af geodætiske Punkter.
J. Fr. S.
Længdegrad er en Grad af Ækvator.
Længe (Længde), alm. Betegnelse for en
Bygning paa Landet, navnlig naar den er
forholdsvis lang, kun i eet Stokværk og som Del
af et større Bygningskompleks. En firlænget
Gaard er en Gaard med 4 L., som oftest da
sammenbygget i en Firkant. Man kalder de
enkelte L. efter deres Brug: Stuelænge,
Ladelænge, Staldlænge, ell. paa større Gaarde
Kostaldslænge, Hestestaldslænge o. l.
A. C-n.
Længe (Søv.). En Tovstrop ell. Sejsingstrop,
der tages om Genstande som Tønder, Fadeværk,
lette Kanoner o. a., naar de skal hejses op ell.
fires ned. Hejseapparaters Hage hugges i den
ene Bugt, efter at denne er stukken igennem
den anden.
C. B-h.
længste Dag, se korteste Dag.
Lænkeaksler (jernbaneteknisk), Vognaksler,
hvis konstruktive Forbindelse med Undervognen
er en saadan, at de kan indstille sig radielt i
Forhold til Sporkurvernes Krumninger. Opr.
var en Jernbanevogns to Aksler faste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
