Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alm. L. blomstrer samtidig med Løvspringet,
som i Danmark ofte begynder i April; Koglen
modnes i Oktbr—Novbr, men Frøet falder
almindeligvis ikke ud før i Løbet af Foraaret, og
meget bliver siddende længe i de nederste
Kogleskæl; de fl. Kogler holder sig 3—4 Aar
ell. længere paa Træet. Frøet spirer samme
Foraar, oftest med 6 Kimblade, som er
blaagrønne, glatte og med trekantet Tværsnit. Den
unge Plante faar først i 2. Aar Sidegrene og
efter 3. Aar Dværggrene. Højdevæksten kan
allerede i de første Aar være stærk, men stiger
i hvert Fald hurtig til henimod det 20. Aar,
da den kan naa over 1 m om Aaret og kan
holde sig stærk en Aarrække, saa L. er en af
Danmarks allermest hurtigvoksende Træarter;
den kan blive over 30 m høj. Ogsaa
Tykkelsestilvæksten er i Ungdommen stor, især i
Stammens nedre Dele, men bliver forholdsvis tidlig
ringe, saaledes at Stammen ikke opnaar nogen
meget stor Tykkelse i de alm. Aldre. Men L.
har en høj Levealder, 500—600 Aar, og kan
derfor alligevel blive et anseligt Træ (godt 0,9
m tykt). Allerede ved det 15.—20. Aar
begynder L. at bære Frø, og Frøaarene indtræder
med uregelmæssige, ofte korte Mellemrum;
den har forholdsvis stor Evne til at
erstatte Tabet af Topskud eller Grenspidser
ligesom til at overvokse Saar; den kan ogsaa
udvikle talrige Vanris af sovende Knopper. I
Kampen mellem Træarterne er L. af
Skyggetræerne bleven fortrængt op imod Trægrænsen
i de høje Bjerge; men Kulturen har atter ført
den ud over hele Europa; til Danmark
indførtes den c. 1765 sammen med de andre
Naaletræer.
L. er et udpræget Lystræ, den kan slet
ikke taale Overskygge og kun en meget svag
Sideskygge endog af Naboer af samme Art. I
Danmarks Klima lider den næsten aldrig Skade
af Frosten, hverken Foraar ell. Vinter. Heller
ikke over for Fugtighed ell. Tørke er den
synderlig følsom. Derimod
lider den meget let af
Blæsten, som svækker dens
Vækst og vistnok virker
stærkt med til at fremkalde
de krumme Former paa
Stammen. Over for
Jordbunden maa L. nærmest
kaldes fordringsfuld, idet
den her slutter sig til
Bøgen; den foretrækker
Bakketoppe og -skraaninger
frem for lavt Terrain, hvor
den tidligt sygner hen. Af
Fjender har L. vel ikke
mange, men den bliver dog
ofte stærkt angreben. Værst
er Snyltesvampen Peziza
Willkommi, som
frembringer Kræft, oftest paa
Grenene, hvorfra Sygdommen
breder sig ind i Stammen,
som enten dræbes ell. faar
dybe Saar. Af Insekterne er
de hyppigste Møllene Tinea
lævigatella og T. laricinella,
af hvilke især det første
gør Skade ved, at Larven
gnaver i Barken paa de
unge Skud. Endnu mere
hærgende, men langt
sjældnere er Bladhvepsen
Nematus Erichsonii optraadt.
Af Pattedyrene er det især
Rødmusen og Raavildtet,
som gør Skade,
henholdsvis ved at gnave Barken
og »feje«.
I dansk Skovbrug spiller L. ikke nogen
stor Rolle, uagtet den vokser særdeles hurtig
og giver et fortrinligt Ved. Da den p. Gr. a.
sin Trang til Lys kræver megen Plads, kan
den i ren Bevoksning ikke give nogen synderlig
stor Vedmasse og er ligeledes som
Indblandingstræ ret fordringsfuld, naar den selv skal
udvikle sig godt; desuden har
Lærkekræftsvampen ødelagt utallige lovende Planter og Træer,
ja hele Bevoksninger af L. Mest bruges L. som
Hjælpemiddel ved Dyrkningen af andre
Træarter, dels som Forkultur ell. Ammetræ paa
ubevoksede Afdelinger, dels som
Efterbedringstræ i forholdsvis gl. Kulturer. Veddet er
fortrinligt som Gavntræ og bruges især til Skibe,
Hegn og Pumper, men ogsaa en Del til
Flyvemaskiner, Møllevinger, Hustømmer, Sveller og
Indpakningstræ; det har stor Varighed. I de
 |
| Almindelig Lærk. 1. Gren med et Langskud, flere Dværgskud og en gennemvokset Kogle (a). 2. Gren med Hanblomster (m) og Hunblomsterstande (w). 3. Hanblomst. 4. Moden Kogle. 5. Kogleskæl, set udvendig fra.. 6 og 7. Kogleskæl, set indvendig fra; 6 med Frø, 7 uden disse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
