Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hedegne, kun sjældent paa Øerne; i Træktiderne
ses den af og til over hele Landet enkeltvis ell.
i Flokke. Hedelærken er i Norden en Trækfugl,
der kommer i Marts, drager bort i Septbr—Oktbr;
den bebor helst ufrugtbare, lyngbevoksede
Egne, men altid i Nærheden af Skov, som den
ogsaa holder sig nær under Trækket.
Hyppigere end de fl andre L. ses den i Træer, fra
hvis Top den ofte lader høre sin smukke
fløjtende Sang, der i Skønhed langt overgaar
Sanglærkens. Reden
bygges paa Jorden,
indeholder i Apr.—Maj
4—5 Æg, 20—22 mm
lange, 15—16 mm
brede, paa rødlighvid
Grund bedækkede med
talrige fine, brunlige
Prikker.
Toplærke
(Vejlærke) (Galerida
cristata L.), noget større
end Sanglærken,
adskiller sig ved første
Øjekast fra denne, ved
at den paa Issen har
en Top af 6—8 smalle, mørke Fjer, der
vel kan lægges ned, men ikke skjules helt.
Farven er ovenpaa graabrun med mørkere
Pletter, paa Undersiden rustgul med
mørkere Pletter paa Hals og Bryst. Svingfjerene er
mørkebrune, udad kantede med rustrødt. Paa
Undersiden er Vingen smukt blegrød med
Silkeglans, Halefjerene er sortebrune, de to
yderste rødgule. Toplærken bebor, delt i talrige
Racer, det meste af Europa, en Del af
Nordafrika og Asien og har i Løbet af 19. Aarh.
bredt sig videre mod N.; saaledes er den nu
hyppig overalt i Jylland, hvor den næppe
fandtes ved Beg. af det 19. Aarh., ret alm. paa
Fyn, medens den først i det 20. Aarh. er
indvandret til Sjælland, hvor nu adskillige
yngler. I Norge er den kun set enkelte Gange.
Toplærken er ingen Trækfugl; Sommer og
Vinter holder den sig parvis paa det samme St.
Dens Opholdssteder er brede Landeveje,
ubevoksede grusbelagte Pladser, til Dels Jernbaner,
næsten altid i Nærheden af Menneskeboliger,
medens den skyr de frugtbare dyrkede Marker.
I streng Frost drager den ind til Byerne,
træffes selv midt paa befærdede Hovedgader. Den
er lidet sky, flyver kun et lille Stykke, naar
den opjages, og lader da høre en let kendelig
Fløjtetone. Sangen foredrages i Luften som
Sanglærkens, Reden anbringes mellem Græs
paa aabne St.; Æggene ligner Sanglærkens, er
mere butte.
Mere broget end de hidtil omtalte er
Bjerglærken, paa Norsk ogsaa kaldet
Sandlærke (Otocorys alpestris L.), af Skikkelse lig
Sanglærken; Panden, en Stribe over Øjet, Hage
og Strube er svovlgule; fra Issen udgaar paa
hver Side nogle ret lange sorte Fjer, der
danner et bagudrettet »Horn«. Paa Kinden findes en
halvmaaneformet sort Plet og tværs over Brystet
et bredt sort Baand. Oversiden er i øvrigt
rødgraa med mørkere Pletter, Undersiden hvidlig
med mørke
Længdestreger. Hunnerne er
lidt mindre og mindre
smukt farvede; i
Vinterdragten er
Farverne noget udviskede.
Ungerne i den første
Dragt adskiller sig ikke
væsentlig fra Ungerne
af de fleste andre
Lærkearter. Bjerglærkens
Udbredelse er
circumpolar, dens
Ynglepladser ligger oftest inden
for Polarkredsen; kun i
Amerika gaar den
længere mod S. I det nordligste Norge yngler den alm.,
er enkelte Gange truffet ynglende paa Højfjeldene
S. paa i Landet; under Trækket viser den sig
ved Kysterne. I Danmark ses den næsten hver
Vinter, undertiden i større Mængde, opholder
sig især ved Kysterne. Navnet Bjerglærke er
kun lidet betegnende; om end den undertiden
yngler paa Fjelde, er Tundraerne og de flade
lyngbevoksede Sletter dens rette Hjem. Sangen
er kort, men ganske smuk. Reden anbringes i
Maj—Juli fuldstændig aabent, ofte paa de
første snebare Pletter mellem Sten eller Planter,
bestaar af Straa og Bast og er indvendig foret
med Uld af Pilerakler. Æggene er 4—5 i Tal,
21—25 mm lange, 16 mm brede, ligner
Sanglærkens.
En af de berømteste udenlandske Arter er
Kaianderlærken (Melanacorypha
calandra L.), der lever i Sydeuropa, Nordafrika og
en Del af Asien; een Gang truffet i Norge.
Den er noget større og plumpere bygget end
Sanglærken med et finkelignende Næb. Farven
er omtr. som Sanglærkens, men paa hver Side
af Brystet findes en stor sort Plet. Sangen,
som høres i Flugten, ofte medens Fuglen stiger
langt ud af Synsvidde, beskrives som
overordentlig kraftig, vedholdende, afvekslende og
klangfuld; af samme Slægt er 2 asiatiske
Arter, deriblandt den helt sorte M. Yeltonienis
Forst, enkelte Gange truffet i Europa. I øvrigt
har de fleste Lærkearter deres Hjem i Afrika.
 |
| Fig. 1. Sanglærke (Alauda arvensis). |
 |
| Fig. 2. Ørkenlærke (Certhilauda desertorum.) |
 |
| Fig. 3. Toplærke (Galerida cristata). |
 |
| Fig. 4. Rhamphocorys. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
