Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læsemetoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Reglen først Eleven at genkende den samme
Vokal i forsk. Ord (is, si, pige, ti, o. s. v.), og
som Kontrol lader man ham selv finde ny
Eksempler paa Lyden; derpaa vises Tegnet. Som
næste Skridt tages en Konsonant, f. Eks. s, der
benævnes med sin Lyd (hverken æs ell. se,
blot Hvislen); Eksempler gives og findes paa
samme Maade som før, og Kombinationerne til
Stavelserne (Ordene) is, si foregaar nu med
stor Lethed. Meningsløse Stavelser, som man
ved Bogstavmetoden som oftest længe
beskæftiger Barnet med (ba, be, bi, bo o. s. v.),
undgaas saa meget som muligt; Ordenen, hvori de
enkelte Lyd og deres Tegn indøves, vælges
saaledes, at man i stort Omfang fra Beg. af kan
danne virkelige Ord, ja smaa Sætninger af de
lærte Lyd. Efter den sædvanlige
Fremgangsmaade bliver man ved i lang Tid at sønderdele
Ordene i de enkelte Lyd, der siges hver for
sig med Pauser imellem, samtidig med, at man
peger paa Tegnet (henh. skriver det ell. lader
Eleven skrive det). Ulemperne herved er for
det første, at det selv for den øvede er svært,
naar han hører de enkelte Lyd saaledes
isolerede efter hinanden, at sætte dem sammen
til Ord; Metoden begunstiger derfor til en vis
Grad Gætværk og frembringer Usikkerhed i
Læsningen. Desuden er der visse Bogstavlyd,
som isolerede uden Vokal foran ell. efter har
svært ved at gøre sig saa stærkt gældende, at
Eleverne, navnlig, naar der er mange i
Klassen, kan høre dem sikkert; det gælder saaledes
Lukkelydene, især p, t, k, men ogsaa b, d, g,
fremdeles h og delvis dansk r. Følgen er i
Reglen, at Læreren bliver nødt til at udtale
dem paa en unaturlig forceret Maade, h f. Eks.
som en stærk Hvæsen; hans Stemmebaand
bliver ved Metoden let overanstrengte. Den
sidste, men ikke mindste Ulempe er den, at kun
forholdsvis faa Ord i Sproget er stavet
saaledes, at de enkelte Bogstavers Lyd virkelig
tilsammenlagte giver Ordet; hvidt og Seng
udtales vit, sæŋ, ikke h + v + i + d + t eller
s+e+n+g. Mange St., hvor man ved den
første Begynderundervisning bruger Lydmetoden,
gaar man derfor efter nogen Tids Forløb mer
ell. mindre over til Stavemetoden, lærer
Børnene de gl. Navne og fortæller dem paa
traditionel Vis, at haa, ve, i, de, te siger hvidt
o. s. v. — De to første Ulemper overvindes
sindrig ved den af den sv. Pædagog og
Fonetiker I. A. Lyttkens fremsatte
Lydbindingsmetode (»Läslära«, 1883).
Fremgangsmaaden er flg.: Øjet (i det første Stadium
understøttet af en Pegepind) opfatter først det første
Tegn i vedk. Ord, den tilsvarende Lyd
fremsiges og trækkes ud, medens Øjet flg.
Pegepinden gaar til det næste Tegn; saa snart
dette er genkendt, gaar man uden Ophold over
til at fremsige denne Lyd, der holdes saa
længe, til det næste Tegn er genkendt o. s. fr.,
til man er naaet til Ordets Slutn. Ordet
udsiges derved som en Helhed, og den
Langsomhed, der til en Beg. findes i hver Lyds Udtale,
kan naturligvis efterhaanden ved Øvelse
reduceres. Ved Anvendelse af Metoden i Danmark
vil det være vigtigt at passe paa overalt at
undgaa Stød, idet Lydene udtales langt. Hvad
de Lyd angaar, som ikke let kan trækkes ud
(p, t, k, b, d, g, h), saa opsættes de til sidst,
og de indøves da altid sammen med en flg. Lyd
(pa, ta, o. s. v.). Hvor de forekommer i et
Ord, dvæler man paa den foreg. Lyd, indtil
ikke alene Tegnet p o. s. v., men ogsaa det flg.
Tegn er paapeget og genkendt; i et Ord som
Antal trækker man altsaa n ud, saa siges ta
med Dvælen paa a, indtil l kan tages.
Den tredje ovenn. Ulempe, der beroede paa
Retskrivningens Uoverensstemmelse med
Udtalen, har man søgt at afhjælpe paa forsk.
Maade. I Amerika bruges i stor Udstrækning
Læsebøger, hvor alle stumme Bogstaver er
trykt med tyndere, mindre fremtrædende
Typer end de lydende; hertil kommer ikke
sjælden Bimærker for at angive de sidstes forsk.
Lydværdier. Farvede Bogstaver efter deres
fonetiske Værdier (Vokalerne røde, stemte
Konsonanter grønne, ustemte Konsonanter blaa) er
anvendt i England af Nellie Dale, i Danmark
af Margrethe Lønborg Jensen i hendes
»Ordbilledmetode«, hvori der anvendes løse
Bogstavbrikker. En beslægtet Karakter har
Forchhammer’s danske Lydretskrivning (se
Lydskrift). Men skal et saadant System gøres
fuldstændigt, saa at det samtidig viser Ordenes
ortografiske Stavemaade og deres Udtale, maa
det indeholde en Mængde forsk. Tegn, hvormed
dog ikke skal være sagt, at det ikke alligevel
medfører en Lettelse for Børnene, der
derigennem faar en Nøgle til alle Ortografiens
Hemmeligheder.
Langt lettere kan Sagen dog gøres ved
Gennemførelsen af en simpel Lydskrift, hvor det
med forholdsvis faa Tegn er muligt at skrive
ethvert i Sproget forekommende Ord paa en
letfattelig og konsekvent Maade. Fordelene ved
Lydskriftmetoden er da, at Børnene
til at begynde med forskaanes for alt det
forvirrende i den alm. Retskrivning, at man ikke
behøver ængstelig at gøre et Udvalg af de Ord,
der staves lydret, men straks kan bruge et
hvilket som helst Ord af Barnets naturlige
Ordforraad, at man altsaa fra første Færd af kan
faa Sammenhæng og fornuftig Mening ind i
det læste og derved fængsle Barnets Interesse,
og endelig, at man kan gaa anderledes
sikkert frem, idet Gætværk udelukkes p. Gr. a.
den konstante Overensstemmelse mellem det
sete og det hørte. Den eneste Ulempe er, at
Barnet efter i nogen Tid at have vænnet sig til
at se Ordene skrevne paa een Maade skal
vænne sig til en anden, den ortografiske. Men
hvis man blot er taalmodig og ikke forhaster
sig med Overgangen, der først bør finde Sted,
naar en ret stor Læsefærdighed i Lydskriften
er opnaaet, da volder den efter
overensstemmende Erfaringer fra de St., hvor Lydskrift
er anvendt, ingen nævneværdig Besvær; ja det
ser ud til, at Børn, der begynder med Lydskrift,
lærer denne og desuden Ortografien hurtigere
og navnlig langt sikrere end de, der straks
begynder med den overleverede Stavemaade,
lærer blot denne. Systemet har været prøvet i
England, Amerika, Alsace og maaske fl. St., i
Norge af A. Western; i Danmark er det
indført ved O. Jespersen, »ABC efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
