- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
246

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læsestue - Læsio enormis - Læsion - læspe - Læssetræ - Læssøe, Margrethe Juliane Signe - Læssøe, Thorald - Læssøe, Werner Hans Frederik Abrahamson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammensat med særligt Henblik paa det
daglige praktiske Livs Tarv, ligesom man lægger
megen Vægt paa at yde Publikum Vejledning
ved Haandbøgernes Benyttelse; navnlig i
Amerikas offentlige Biblioteker spiller denne
vejledende Virksomhed (reference work) en stor
Bolle. Haandbogsamlingen indeholder ofte
ogsaa en Samling af den værdifuldeste
Skønlitteratur, og der fremlægges Aviser og
Tidsskrifter. De større Folkebiblioteker har desuden
ofte et Studierum og en Børnelæsestue med en
for Børn afpasset Samling. Navnlig i de amer.
Biblioteker spiller Børnelæsestuer en stor Rolle.
I mindre Folkebiblioteker kan L. være
indrettet i samme Værelse som Udlaanet
(Etrumsbiblioteker). Større L. findes i Danmark ved
flg. Folkebiblioteker: Københavns
Kommunebiblioteker (Nikolajbygningen og
Helligaandshuset), Næstved, Slagelse, Kalundborg,
Svendborg, Nykøbing F., Aabenraa, Vejle, Silkeborg
o. fl. I Kria og Sthlm vil der blive knyttet store
L. til de planlagte Nybygninger for henholdsvis
Deichmanske Bibliotek og Sthlms
Stadsbibliotek. Ogsaa i de gl. middelalderlige Biblioteker
fandtes der L., hvor Bøgerne laa paa
Læsepulte. En Del saadanne L. er bevaret endnu,
f. Eks. i fl. College-Biblioteker i Oxford og i
Biblioteca Laurenziana i Firenze.
C. S. P.

Læsio enormis (lat.), ublu Tab. Efter
Romerretten kunde Sælgeren træde tilbage fra
et indgaaet Salg, naar Købesummen senere
viste sig ikke at naa Halvdelen af Tingens
virkelige Værdi (justum pretium), og Køberen ikke
vilde supplere Købesummen med det
manglende. Lgn. Regler har til den nyeste Tid gældt
og gælder endnu til Dels i romanistisk Ret;
saaledes efter fr. Ret. Reglen er imidlertid nu
i Færd med at forsvinde; den er saaledes
udelukket efter den tyske Handelslovbog’s Art. 286
og gælder heller ikke efter den ny tyske
borgerlige Lovbog. I dansk og norsk Ret har
Reglen aldrig gældt. Efter D. og N. L. 3—4—8
skulde Borgemester og Raad ganske vist sørge
for, at der blev fastsat bestemte Takster paa
alle Varer, men dette sker ikke, og D. og N. L.
2—9—8 anerkender, at ublu Fordel i Køb og
Salg kun kan være moralsk forkastelig, men
ikke rammes af Retsordenen. Ret til at træde
tilbage fra en Retshandel alene p. Gr. a. ublu
Pris til den ene ell. anden Side gælder derfor
efter dansk og norsk Ret som Regel kun, hvor
undtagelsesvis visse bestemte Takster iflg.
Lovgivningen er fastsatte, hvad der f. Eks. gælder
for Apotekervarer og for Lodsbetaling, ell. hvor
Forholdet rammes af Aagerlovgivningen ell. af
Bestemmelsen i Aftaleloven af 1917 § 31 om
Udnyttelse af en Persons Nød ell. Uerfarenhed
ell. endog ligefrem falder ind under det
strafbare Bedrageris Omraade. En særlig Regel til
Værn mod ublu Sagførersalærer giver dog
Retsplejelov 1916 § 134, hvorhos der rent
midlertidigt under Verdenskrigen i H. t. L. af 7. Aug.
1914 i stort Omfang blev fastsat Maksimalpriser
paa Varer og sat Grænser for de Handlendes
Fortjeneste ved Fastsættelse af Maksimalavance
og Forbud mod Prisforhøjelse.
K. B.

Læsion (lat.). en Beskadigelse; benyttes
særlig om en saadan opstaaet ved ydre Vold
(uden at der dog derfor behøver at være nogen
tydelig Beskadigelse af Legemets Overflade);
lædere, beskadige.
P. H.

læspe er en daarlig Udtale af Bogstavet s,
saaledes at dette Bogstav kommer til at lyde
omtr. som det eng. th. Grunden til den
daarlige Udtale er, at Tungespidsen føres for langt
frem, endog ud mellem Tænderne.
G. N.

Læssetræ kaldes den Træstang, som
lægges oven paa Korn- og Hølæs og bindes fast til
Vognen for at holde Læsset samlet under
Kørselen; et L. skal være let i Forhold til sin
Styrke; derfor bruges alm. en Stamme af
Rødgran, som afbarkes og høvles glat rund.
C. V. P.

Læssøe, Margrethe Juliane Signe,
f. i Kbhvn 30. Maj 1781, d. smst. 24. Juli 1870,
var Datter af W. H. F. Abrahamson og Moder
til nedenn. Th. og W. H. F. A. L. Sin Bet. har
denne ædle, ualmindelig rigt begavede og højt
udviklede Kvinde fornemmelig ved den
modnende og opdragende Indflydelse, hun foruden
paa sine Sønner udøvede paa fl. a. af sin Tids
fremragende unge Mænd som J. A. Jerichau og
H. C. Andersen; især den sidstnævnte stod i
betydelig Taknemmelighedsgæld til hende, ikke
mindst for den regulerende Kritik, som hun
ikke alene i hans Begynderperiode, men ogsaa
endnu længe efter, at han var blevet den
navnkundige Forf., stadig underkastede hans
Frembringelser, som oftest før de gik i Trykken.
(S. M.). P. J.

Læssøe, Thorald, dansk Landskabsmaler,
f. i Frederikshavn 25. Juni 1816, d. i Kbhvn
25. Marts 1878, var kun en kort Tid Elev af
Kunstakademiet og arbejdede i øvrigt under
Christian Holm; mest lærte han dog ved at
studere i det fri sammen med sine nærmeste
Venner, Lundbye, Jerichau og Frølich.
1842—54 levede han i Udlandet, mest i Rom;
senere rejste han fl. Gange i Grækenland og
Italien; i Rom studerede han Vinteren 1867—68
under den fr. Landskabsmaler A. Benouville. L.
udstillede 1836—76 Landskabs- og
Arkitekturbilleder; de bedste af dem er udførte over
sydlandske Motiver, især rom. Ruiner, som det
store »Parti af Caracallas Bade« (1847) og
»Forum Romanum«, der er gengivet i Litografi
af Kittendorff; i fl. af hans sidste Billeder har
Frølich malet Staffage. L., der ogsaa er
optraadt som Forf. — Romanen »Til Maalet«
(1870) — var ikke fremragende som Kunstner,
om der end mellem hans Arbejder, især mellem
Studierne, findes adskilligt af Værdi. Sin Bet.
fik han især i Kraft af sin ædle, selvopofrende
Karakter og udviklede Smag; Foreningen af
disse Egenskaber var det, der satte ham i
Stand til at udøve væsentlig Indflydelse paa
Kunstnere som Lundbye og Frølich og mange
yngre, hvilke sidste han ogsaa pekuniært stod
bi, fremfor alt paa Jerichau, hvis aandelige
Hjælper og Støtte han var i en Række af Aar.
(S. M.). P. J.

Læssøe, Werner Hans Frederik
Abrahamson
, dansk Officer, f. i Kbhvn 13.
Septbr 1811, faldet 25. Juli 1850. Han blev
Sekondløjtnant ved Kongens Regiment 1830 (med
Anciennitet fra 1829) og kom 1832 ind paa den
kgl. milit. Højskole, hvorfra han afgik 1836,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free