Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læssøe, Werner Hans Frederik Abrahamson - Læst (Træklods) - Læst (Maal) - Læstrygoner - Læsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens han Aaret efter blev Premierløjtnant og
Adjoint ved Generalkvartermesterstaben. Han
arbejdede her som Topograf, men deltog tillige
i Drøftelserne, der førte til Hærordningen af
1842, medens
han ogsaa
fulgte den
opstaaede
politiske Bevægelse
med en
levende
Interesse. Derved
gjorde han sig
mistænkt paa
højeste Steder
og sendtes 1842
paa en
længere
Udenlandsrejse, idet han
samtidig
forfremmedes
til Kaptajn.
Efter
Hjemkomsten
fortsatte han sin
Virksomhed ved den topografiske Tjeneste og
var ogsaa fra 1844—45 Lærer i Militærgeografi
ved Højskolen, men afskedigedes fra denne
Stilling paa ugrundet Mistanke om at have faaet
Eleverne til at demonstrere mod deres Lærere.
Af Helbredshensyn rejste han 1847 atter til
Udlandet, navnlig til Rom, hvor han traf
sammen med mange Kunstnere og kendte Mænd,
deriblandt Orla Lehmann. Efter Hjemkomsten
i Beg. af 1848 udnævntes han til Medlem af den
»permanente Forsvarskommission for hele
Riget«, men snart kaldtes han til større
Virksomhed. Ved sit politiske Standpunkt var han
velset af de ny Magthavere, og han udpegedes til
Stabschef ved Hærens Overkommando, forinden
det var afgjort, hvem Overgeneralen skulde
være. Han var ingenlunde forberedt til denne
ansvarsfulde Post, men viste sig snart ved sin
store Arbejdsevne og Handledygtighed at være
den rette Mand paa den rette Plads, og han
udøvede den væsentligste Indflydelse paa
Ledolsen af Felttoget 1848 saavel i taktisk som i
strategisk Henseende, for saa vidt
Krigsministeren ikke greb hindrende ind. Han var
desuden modig og koldblodig i Kampen og forstod
at stille sig i et godt personligt Forhold til
Overgeneralerne Hedemann og senere Krogh,
der begge satte den største Pris paa; hans klare
Blik og overlegne milit. Evner. I Løbet af
Felttoget avancerede han til Major og
Oberstløjtnant, og efter Vaabenstilstanden i Malmö førte
han som Delegeret Forhandlinger med den
fjendtlige Overkommando. Samme Efteraar
fulgte han som Stabschef General Krogh til
Generalkommandoen i Nørrejylland, og i Marts
1849, da denne paa ny blev Overgeneral, som
Stabschef ved Overkommandoen. Hans Stilling
var imidlertid nu langt vanskeligere end Aaret
forud, thi han stod i skarpt
Modsætningsforhold til den ny Krigsminister, General C. F.
Hansen, med hvem han allerede i Slutn. af
April f. A. havde haft stærke Sammenstød, da
denne af Krigsminister Tscherning var sendt
til Als for at vaage over Overkommandoens
Handlinger. Overkommandoens Planer blev
derfor i Beg. af 1849 idelig modarbejdede fra
Krigsminister Hansen’s Side, og denne tog
omsider af Katastrofen i Eckernförde Fjord
Anledning til baade at fjerne Krogh og L. fra
Overkommandoen, skønt Ministeren, der var til
Stede i Hovedkvarteret, ikke havde modsat sig
denne Ekspedition. L. blev derefter Stabschef
ved Generalkommandoen paa Fyn, men paa
den ny Overgeneral Bülow’s Indstilling kort
efter stillet til dennes Raadighed. Under Slaget
ved Kolding fik han Befalingen over 12.
Bataillon og deltog i General Rye’s Tilbagetog
gennem Jylland, idet han ogsaa som
Bataillonskommandør indlagde sig store Fortjenester.
Desuagtet blev han 1850, da Hæren atter
rykkede ud, forbigaaet til Brigadekommandør,
hvorimod han fik Obersts Karakter.
Under Slaget ved Isted var L., der stadig
førte 12. Bataillon, Kommandør for 2. Divisions
Avantgarde. Hans Ordre gik ud paa fra Øvre
Stolk at marchere imod Isted By; men allerede
Aftenen forud havde han fattet den Beslutning
at rykke fra Stolk til Defileet mellem Isted Sø
og Langesø for at trænge frem i Ryggen paa
Fjendens Centrum. Planen, som General
Schleppegrell rimeligvis har godkendt,
gennemførtes med Hurtighed og Kraft, indtil L. under
Angrebet paa Grydeskoven ramtes af en Kugle
i Brystet. Hans Næstkommanderende fortsatte
vistnok Fremrykningen i L.’s Aand, medens to
andre Batailloner fulgte efter, hvorved Fjenden
rystedes stærkt; men med L.’s Fald ophørte
den overlegne Ledelse paa denne Del af
Valpladsen. L. var vel ikke noget Geni, men ved
sine glimrende Egenskaber og sin faste, rene
Karakter, sin varme Fædrelandskærlighed og
sin Handlekraft stod han højt over de fleste,
saa at hans Død var et stort Tab for Danmark.
L. blev jordet i den store Krigergrav paa
Flensborg Kirkegaard, og hans Billede fandtes paa
en af de fire Medailloner, som var anbragte
paa Fodstykket til den over Graven rejste Løve.
P. Nw.
 |
| W. H. F. A. Læssøe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
