Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Löbau - Løbe - Løbeben - Løbebiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grundlagt 1222, fik Stadsret 1270 og var en Tid
lang Sæde for Biskopperne af Kulm.
N. H. J.
Løbe er et Ferment, der findes i Slimhinden
af Drøvtyggernes fjerde Mave (Løben). Det
fremstilles sædvanlig ved Udtræk af Kalveløber
med svage Syrer. L. virker hurtigst paa
Mælken ved en Varmegrad af 41,5°, men i Praksis
sammenløbes Mælken hyppigst ved 25—35°,
fordi Ostemassen ved den lavere Varmegrad
faar en mere svampet og mindre sej
Beskaffenhed og senere bedre fastholder Fedt og Vand.
Ved 65° ophører L.’s Virkning, hvorimod
Tilstedeværelsen af Syre i Mælken virker
fremmende paa Sammenløbningen. — Den
sammenløbne, geléagtige Masse sønderdeles ved
Skæring og Røring, under hvilket Arbejde hvert
enkelt lille Stykke trækker sig sammen, og af
den svampede Masse udtræder Vallen, medens
den største Del af det tilstedeværende Fedt
omsluttes og fastholdes af den bløde, svampagtige
Masse og bliver i Osten.
Tidligere beredte hver Producent selv sin L.
ved at tørre Kalvens fjerde Mave (Løbemave)
og saaledes opbevare den indtil Anvendelsen.
Da blev den skaaren i smaa Stykker for at
behandles med Valle ell. lunkent, kogt Vand med
Salt, og Udtrækket heraf tilsattes Mælken. Nu
bruges i Danmark den i tekn. Laboratorier
fremstillede Løbeekstrakt, der ogsaa i ret
stor Mængde udføres til fremmede Lande; men
f. Eks. i Schweiz og Italien foretrækkes
bestandig den gl. Fremgangsmaade.
B. B.
Løbeben findes hos Hvirveldyrene i deres
mest typiske Form hos Hjorte, Antiloper, Heste
o. l., altsaa Dyr, der hovedsagelig lever paa
Stepper og i Ørkener, hvor de vekslende
Ernæringsforhold tvinger dem til hurtigt og let
at kunne skifte Opholdssted for at søge den
ofte sparsomme Føde; Hovedfaktoren, der
udformer disse Dyr til fortrinlige
Løbere, er dog disse Planteæderes
Mangel paa Forsvarsmidler; hurtig
Flugt for Rovdyrene er deres
eneste Værn mod Angriberne.
Planteføden, der for at ernære Dyret, maa
indtages i store Mængder, gør
Drøvtyggernes Bughuleorganer meget
omfangsrige og vanskeliggør for saa
vidt Løbet; skal stor Hurtighed
alligevel opnaas, maa en
gennemgribende Omformning af Lemmerne
finde Sted. Dette sker navnlig ved
en stærk Forlængelse af Lemmerne,
hvorved baade Skinnebenene, men
ganske særlig Mellemfods- og
Taaknoglerne tiltager stærkt i Længde,
samtidigt med at Knoglerne bliver
slanke og lette, men dog stærke.
Lemmernes Forlængelse forøges nemlig
derved, at Dyrene rejser sig paa
Taaspidserne og bliver typiske Taagængere, der kun
støtter paa Enderne af de yderste Taaled;
disse bliver forholdsvis smalle; Kløerne
omformes og omslutter Taaspidserne som tykke
Hornsko, navnlig for at modstaa det stærke
Slid. Da en ringe Understøttelsesflade paa tør
og fast Bund er formaalstjenlig, reduceres
Tæernes Tal (stedse fra Siderne), saaledes at den
midterste Taa (Hestens Hov) ell. de to
midterste (Drøvtyggernes Klov) ene bærer Legemet,
medens Sidetæerne (Biklovene) reduceres ell.
vantrives helt. Benenes stærke Muskulatur
samles om Over- og Underbensknoglerne, medens
stærke Sener ligger tæt ned ad de slanke
Mellemfodsknogler. Sammenvoksninger i Mellemfod
og Fodrod gør det hele yderligere fast og
enkelt; Albue- og Lægben reduceres og
sammenvokser ofte med Spole- og Skinneben, der øges
i Styrke. Saadanne L. sætter disse Dyr i Stand
til at flygte i lange og høje Spring. Hos visse
Rovdyr, hvis Føde delvis bestaar just i
saadanne løbende Planteædere, f. Eks. mange
Hundeformer (Ulve, Hyænehunde og andre),
udformes ligeledes L.; dette sker kun ved
Forlængelse af Lemmerne, uden Reduktion af
Tæerne. Løbende Gnavere (f. Eks. Kaniner og
Harer) øger deres Løbeevne ved stærk
Forlængelse af Baglemmerne. — Ogsaa hos Fuglene
findes udformet L., hvilket enten sker ved stærk
Forlængelse af Lemmerne samtidigt med
Taareduktion (f. Eks. afrikansk Struds) ell. som hos
Hønsefuglene ved stærk Forøgelse af
Laarmuskulaturen, medens Mellemfoden kun i ringe
Grad forlænges.
R. Hg.
Løbebiller (Carabidæ), Billefamilie,
karakteriseret ved traad- ell. børsteformede
Antenner, ved at Mandiblerne ved Grunden kun har
een Tand, og ved at Kæberne mangler en
bevægelig Udvækst ved Spidsen. Benene er
Løbeben med 5-leddede Fødder. Larverne er
aflange, har i Alm. haard Hud og er meget
bevægelige; Fødderne ender med to Kløer,
Mandiblerne er skarpe, krummede. Legemet er
bagtil udstyret med to undertiden leddede
Udvækster, mellem disse sidder ofte et kortere ell.
længere tyndhudet Rør. — L. er en af de
største og ejendommeligste Billefamilier
indbefattende 12—13000 beskrevne Arter. Det er
overvejende løbende Insekter; hos mange mangler
Bygvingerne næsten ganske. De angriber andre
levende Insekter, Orme, Snegle o. a. smaa
blødhudede Dyr, men skyr dog, heller ikke døde
Organismer. En Del, særlig, hørende til
Slægterne Harpalus, Zabrus og Amara, er
Planteædere (se Kornløbebillen). Et ikke
ubetydeligt Antal er Hulebeboere; disse er blinde
og mangler ikke alene Øjne, men ogsaa
 |
| Løbebille (Carabus auratus), som udviklet Insekt og som Larve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
