Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løgstør Kanal eller Frederik VII's Kanal - Lögsögumaðr - Løgumkloster - Løgurt - Löhe, Johannes Konrad Wilhelm - Löher, Franz von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kostede 400980 Rdl., hvoraf Staten udredede 2/3,
medens det øvrige fordeltes paa de tilstødende
Landdistrikter og Købstæder, blev gravet
gennem det faste Land paa Fjordens sydlige Bred
fra et Punkt lige V. f. Løgstør til Stengrunden
Lendrup Rev, og indviedes 13. Juli 1861.
Kanalen er c. 4400 m lang, 23—28 m bred og var
3 m dyb. Ved begge Ender af Kanalen er der
et Havnebassin. Den omtalte Sandbarre blev
imidlertid senere (iflg. Lov af 26. Marts 1898)
gennemgravet, hvorved der tilvejebragtes et
Sejlløb paa c. 4 m’s Dybde, saa at Kanalen
blev overflødig; den benyttes nu ikke mere, og
over den (omtr. paa Midten) er lagt en
Dæmning.
M. S.
Lögsögumaðr [’lögsögumaðr],
Lovsigemand, den isl. Fristats højeste og vigtigste
Embedsmand. Embedet blev oprettet samtidig med
Altinget; den første L., Hrafn Hængsson,
fungerede første Gang Sommeren 930. L. valgtes
af Lovretten paa 3 Aar ad Gangen, men den
samme Mand kunde genvælges. Han var
Medlem af Lovretten og ledede dens Forhandlinger
og indtog i øvrigt en ledende Virksomhed paa
Altinget. L.’s vigtigste Hverv var imidlertid at
foredrage (segja upp) den gældende Lovgivning
for den paa Altinget samlede Befolkning. Hvert
Aar Dagen efter Altingets Sammentræden
skulde han foredrage Tingsordningen, der indeholdt
Procesreglerne, hvorved disse bragtes Folk i
Erindring, inden der skredes til de forsk.
Procesfcrhandlinger. De øvrige Lovafsnit skulde
han foredrage i Løbet af 3 Aar. Lovretten
kontrolerede L.’s Foredrag, og der lagdes stor
Vægt paa, at det var nøjagtigt; manglede L.
Kundskab, skulde han holde Møde i Forvejen
med 5 lovkyndige Mænd, af hvem han kunde
faa de bedste Oplysninger. Fra Lovklippen
(Lögberg) skulde han kundgøre alle de af
Lovretten vedtagne ny Love, Benaadninger,
Kalenderregler o. fl. L. var endvidere saavel paa
Altinget som hjemme pligtig til at sige alle,
som spurgte ham derom, hvad der var Lov.
Som Løn fik L. hver Sommer to store
Hundreder Alen Vadmel af Lovrettens Midler samt
Halvdelen af de Bøder, Folk blev idømte paa
Altinget. L.-Embedet ophævedes 1271. Et lille
Afsnit i Grágás hedder »Lögsögumannsþátt«,
der omhandler L.
B. Th. M.
Løgumkloster, Flække i det vestlige
Sønderjylland (Tønder Amt, Lø Herred), ligger ved
Brede Aa i en flad sandet Egn med Kær- og
Mosestrækninger, 15 km NNØ. f. Tønder og
30 km V. f. Aabenraa. Byen, hvis Areal er
1655 ha, havde 1921 267 Gaarde og Huse med
1603 Indb. (1911: 1597, 1860: 1419); desuden er
der et Landsogn med 4483 ha, 101 Gaarde og
Huse og 522 Indb.
Af offentlige Bygninger maa først og
fremmest bemærkes den gl. Klosterkirke, der anses
for Sønderjyllands smukkeste Kirkebygning (se
Lygum Kloster). I Byen er der Skole,
Ting- og Arresthus, Sygehus, Elektricitetsværk,
Jernbane- og Telegrafstation, Postkontor,
Apotek, Bank, Sparekasse, Hoteller og
Gæstgiverier, Bryggeri, Andelsmejeri, Mølle,
Bogtrykkeri, Haandværkere, Købmandsforretninger m.
m., og den er en betydelig Markedsplads.
Flækken staar i Forbindelse med den vestlige
Længdebane ved Statsbanen Bredebro—L. (aabnet
1888) og med den østlige ved den 1901 aabnede
(smalsporede) Privatbane L.—Hovslund.
L. med Landsogn danner et Pastorat under
Tønder Provsti og hører i verdslig Henseende
til 96. Retskreds (Lø Herred og L. Birk), 71.
Politikreds (som Retskredsen), Sønderjyllands
6. Folketings-Opstillingskreds, Amtets 2.
Skattekreds, L. Skyldkreds, Tønder Lægekreds og 7.
Udskrivningskreds. Dommer og Politimester
bor i Flækken.
L. skylder sin Oprindelse det 1173 af Ribe
Bispestol grundlagte Cistercienserkloster, der
laa umiddelbart S. f. Kirken og i Forbindelse
med denne, men hvoraf det meste blev
nedrevet, antagelig allerede omkring Midten af 16.
Aarh. Af dets udgravede Fundamenter kan dog
hele Klostrets Grundplan ses, og endnu findes
bevaret det meste af den østlige Fløj, som
danner en Forlængelse af Kirkens sydlige
Korsarm. Indtil 1864 eksisterede der et L. Amt,
som havde Amtmand fælles med Tønder Amt,
men udgjorde et særligt Amtsstuedistrikt.
M. S.
Løgurt, se Kortlæbe og Løgkarse.
Löhe [lø.ə], Johannes Konrad
Wilhelm, tysk luthersk Teolog, f. 21. Febr 1808 i
Fürth, d. 2. Jan. 1872 i Neuendettelsau. L. blev
Præst 1831 i Fürth og endnu s. A. i
Kirchenlamitz, hvor han imidlertid blev beskyldt for
»udsvævende Mysticisme«; han blev 1834 forsat
til Nürnberg for endelig 1837 at blive forflyttet
til Neuendettelsau, hvor han blev til sin Død
og øvede en Indflydelse, der naaede vidt ud
over hans Fædrelands Grænser. Han var en
ivrig Lutheraner, der bidrog meget til
Fornyelsen af luthersk Bekendelse, ganske særlig
inden for den tysk-lutherske Kirke i Amerika
ved Uddannelse og Udsendelse af Præster og
ved at medvirke ved Stiftelsen af Missouri- og
Iowa-Synoden. Han havde et fremragende
organisatorisk Talent og stiftede en
Diakonisseanstalt 1854. L. var en begejstret Liturgiker
og vakte Sansen for Liturgi hos mange inden
for den lutherske Kirke; denne Interesse
bragte ham ogsaa til en Tid noget i Retning af
det katolske, hvormed hans Ideer om Kirke,
Embede og Sakrament var i Slægt. Han kunde
daarlig finde sig i de statskirkelige Forhold,
men kunde dog ikke bekvemme sig til
Separation. Han var endelig en mægtig Prædikant
og en betagende, aandsmyndig Personlighed,
hos hvem mangfoldige søgte og fandt aandelig
Vejledning og Trøst. Bl. hans talrige Skr kan
nævnes: »Agende für christliche Gemeinden d.
lutherischen Bekenntnisses« (3. Opl. 1884), »Drei
Bücher von der Kirche« (3. Opl. 1883),
»Epistel-Postille für die Sonn- und Festtage d.
Kirchenjahres« (2. Opl., 1877). (Litt.: I. Deinzer,
»W. L.’s Leben, aus seinem schriftlichen
Nachlass zusammengestellt« [1874 ff.]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Löher [lø.ər], Franz von, tysk Lærd, f.
15. Oktbr 1818 i Paderborn, d. 2. Marts 1892 i
München. Efter et ret bevæget Ungdomsliv, der
bl. a. 1846—47 havde ført ham til Nordamerika,
kom L. ind paa Universitetsvejen og blev af
Kong Max af Bayern 1855 kaldet til Prof. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
