- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
266

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løkke, Jakob Olaus - Løkken - Løland, Rasmus - Løllingit - Løn - Løn eller Tandbladet L. - Lønboplanter - Lønborg, Jensen Aage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Læsebogsforfatter viser L. et udstrakt Litteraturkendskab
og fin Smag. Hans Kommentarer indeholder en
Masse værdifulde og paalidelige Oplysninger af
litterært, sprogligt og realt Indhold. Særlig
fortræffelige er »Skizzer i Udvalg af Charles
Dickens« (1881) og »Engelske Forfattere i
Udvalg« (med biogr. Indledninger, 1875), begge
beregnede paa Realgymnasiet. Dog har i
sidstnævnte Arbejde Forf.’s personlige Sympatier
for saa vidt løbet af med ham, som enkelte
Skribenter har faaet en uforholdsmæssig vid
Plads til Fortrængsel af mere betydelige. Ogsaa
i den offentlige Diskussion deltog L. flittig.
Saaledes har man fra hans Haand en Oversigt
over Forhandlingerne ved den skandinaviske
Retskrivningskongres i Sthlm 1869; videre en
kortfattet Fremstilling »Om Sprogudviklingen
i Norden«, fremgaaet af den Maalstrid, som
dengang førtes; Artikler om det skandinaviske
Selskab i Kria, bl. hvis Stiftere L. var, samt
om Skolevæsen og meget andet.
H. F.

Løkken, Ladeplads og Fiskerleje i
Vendsyssel, Hjørring Amt, Børglum Herred, Furreby
Sogn (en mindre Del i Vrensted Sogn), ligger
ved Skagerrak, 20 km SV. f. Hjørring, havde
1921 342 Gaarde og Huse med 1291 Indb. (1911:
876, 1890: 1087). Byen, der har et
købstadsagtigt Udseende, har Filialkirke (opført 1898),
en Metodistkirke (opført 1882), Realskole,
Apotek, Lægebolig, Alderdomsbolig, Sparekasse,
Gæstgiveri, Badehoteller, fl.
Købmandsforretninger, Jernstøberi, Savværk, Cementstøberi,
Andelsmejeri, Kartoffelrivestation m. m. samt
Redningsstation, Fare- og Signalstation for
Fiskere, Toldassistent-, Kysttelegraf- og
Telegrafstation og Postekspedition samt Station paa den
private Bane Hjørring—Aabybro. En stor Del
af Befolkningen ernærer sig ved Fiskeri, især
af Torsk og Kuller, og til Støtte for Fiskeriet
er ved Lov af 31. Marts 1917 bevilget 1/2 Mill.
Kr. til Anlæg af en Læmole. Byen er tillige et
godt besøgt Radested. L. havde i tidligere Tid
en ret betydelig Handel paa Norge, Hamborg
og England, ligesom den indtil
Vendsyssel-Banens Aabning 1871 var Hjørrings vigtigste
Udskibningssted.
M. S.

Løland, Rasmus, norsk Forf., f. 21. Maj 1861
i Ryfylke, d. 12. Oktbr 1907 paa Hvalstad. L.
var ikke stærk, og tungt legemligt Arbejde
paaførte ham tidlig den ondartede Hjertesygdom,
som plagede ham hele hans Liv. Ved
Selvtænkning og Læsning udvidede han sin
aandelige Horisont, og 1888 udgav han fra sin
Hjembygd Fortællingen »Hans og Margrete«, som
blev modtaget med Velvillie. 1891 og 1892
udkom »Folkeliv« og »Skuld«, to modne og sikre
Fortællinger; desuden udgav han sine ypperlige
Børnebøger »Ungar« og »Paa Sjølvstyr«, hvis
samtidig stilfærdige og fantasifulde Skildringer
er overlegen Kunst. Efter Romanen
»Skattegraveren« (1894) forlod han Bygden, kom til
Kria og fik Stipendier til et Par kortere
Udenlandsrejser. Af Børnefortællinger har L. senere
udg. »Kvar vart det av jola?«, »Smaagutar«
og »Det store nashorne«, — af andre
Fortælllinger bl. a. »Blodstyng«, »Emne«, »Hugtekne«,
»Jordvend«, »Heime og ute«, »Umskifte«,
»Aasmund Aarak« og »Paa skuggesidan«. Hans friske
og klare Landsmaal, hans fint ironiske
Fremstillingsform og intime Menneskekundskab gør
L. til en af Landsmaalets mest fængslende
Skribenter. (Litt.: S. Eskeland, »R. L.«; A.
Garborg
i »Paa skuggesida«; C. Nærup
i »Kringsjaa« [1904]).
E. S-n.

Løllingit, et Mineral, nær beslægtet med
Arsenkis, men sammensat som Arsenjern,
FeAs2; forekommer i forsk. Malmlejer, bl. a.
i Tyskland og ved Fossum i Norge.
O. B. B.

Løn i Bet. »Skjul« er opstaaet af det
oldnordiske Hunkønsord leynd, Hemmelighed, der
igen er afledt af Verbet leyna, skjule, paa
samme Maade som Hævn (oldn. hefnd) af at
hævne; Ordene er beslægtede med tysk läugnen
og dannede af samme Rod som at lyve (oldn.
ljúga). Ordet L. bruges nu mest i det poetiske
Udtryk »i L.« (hemmelig) og i
Sammensætninger som Lønbo, Løndør, Løngang,
Lønkammer, Lønskrift o. s. v.;
ganske forældet er Lønkone (= Frille).
Løndom er egl. Dativ Flertal af leynd: ældre
Dansk i løndom, der findes ved Siden af
Entalsformen i lønd; men allerede paa
Reformationstiden opfattedes løndom som et med
-dom sammensat Ord (jfr Helligdom,
Fattigdom), af hvilket man har dannet Former som
Løndomme, Løndommens o. s. v. —
Ganske ubeslægtede med disse Ord er L.
(Belønning), oldnordisk laun, n. pi. og L. (Ahorn)
oldn. hlynr.
V. D.

Løn ell. Tandbladet L. (Acer platanoides
L.), Art af Slægten Acer (s. d.), et indtil 20 m
højt Træ; de unge Grene er grønne, medens
Barken paa det toaarige Ved er brun; senere bliver
den graa, og med Alderen skaller den af i smalle
Striber. Bladene er 5—7-lappede, med lange,
tilspidsede Lapper; Blomsterstanden en opret
Halvskærm, og Støvdragerne har samme
Længde som Kronbladene. L. har meget tilfælles med
Æren saavel i Livsvilkaar som i Henseende til
Nytten af den. Den vokser i hele Europa, men
gaar ikke saa højt op i Bjergene som Æren.
I Danmark plantes den hist og her, men er
sjælden vildtvoksende. Derimod er den den
eneste Art af Slægten Acer, som vokser vildt i
Norge, hvor den kan gaa op til en Højde af
3—400 m; dens nordligste Grænse er 68° 12′.
Om Foraaret indeholder Træets Saft mellem
1,15 og 3,71 % Rørsukker; man har tidligere
brugt at aftappe den. Veddets Godhed varierer
efter Lokalitetens Beskaffenhed, den er derfor
hyppig mindre end Ærens (s. d.). Det for begge
Arter ofte brugte Navn »Ahorn« er en
Germanisme.
A. M.

Lønboplanter, d. s. s. Kryptogamer.

Lønborg, Jensen Aage, dansk Arkitekt,
f. 22. Febr 1877 i Kbhvn, kom i Malerlære og
blev Svend 1896, gik samtidig paa
Kunstakademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis som
Figurmaler 1901. Udstillede 1903—15 paa
Foraarsudstillingen paa Charlottenborg Portrætter,
Landskaber og Figurbilleder. L. blev derefter
Arkitekt og har bl. a. bygget Landstedet
»Haraldsgave« ved Bagsværd (1915), Grosserer
Uttentlial’s Landsted i Ordrup og Harald
Plum’s Legatstiftelse: Troldenæs (1921) samt
en Forpagterbolig til Grevskabet Kulla

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free