- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
270

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lønningsraadet - Lønningslov - Lønningstillæg - Lönnrot, Elias - Lønregulering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medlemmer, hvoraf de 2 udnævnes af Finansministeren,
medens de 4 vælges af Rigsdagen.
K. Hch.

Lønningslov, se Lønning.

Lønningstillæg, se Lønning.

Lönnrot [’lönro.t], Elias, finsk Sprog- og
Folkedigtningsforsker, f. 9. Apr. 1802 i
Sammatti i det vestlige Nyland, d. 19. Marts 1884
smst. L. var Søn af en fattig Landsbyskrædder.
Han var bestemt til Faderens Profession, men
havde kun Lyst til Læsning. Forsk. Gange blev
han sat i Skole, saaledes navnlig 1815—18 i
Åbo; men Familiens Fattigdom var saa stor, at
han atter maatte tages hjem, uden dog derfor
at opgive sine kære boglige Sysler. 1820, kort
efter at være kommen paa Gymnasiet i Borgå,
tog han mod en Plads som Apotekerlærling i
Tavistehus. Hans Opvakthed og usædvanlige
Kundskaber skaffede ham her Velyndere, ved
hvis Støtte, i Forbindelse med eget udholdende
Arbejde, han endelig 1822 kunde blive Student.
1827 tog han »Filosofie-Kandidat«-Eksamen,
kastede sig derpaa over Lægevidenskaben, blev
1830 medicinsk Kandidat, 1832 Dr. med.,
karakteristisk nok ved en Afh. »om Finnarnes
magiska medicin«. Hans Interesse var nemlig i høj
Grad bleven vakt for den finske Folkepoesi og
alt, hvad der knytter sig til den. Allerede 1828
havde han selv, for største Delen til Fods,
gennemvandret en Del af det østlige Finland for at
samle Folkesange. Frugterne heraf
offentliggjorde han under Fællestitelen »Kantele« (4
Hefter 1829—31). Lgn. Rejser foretog han 1831
og, efter allerede 1832 at være bleven
Provinsiallæge i Kajana, gentagne Gange i de flg.
Aar til 1844. Han besøgte paa denne Maade
efterhaanden store Dele af Finland og de
tilgrænsende Egne, navnlig russisk Karelen, og
naaede ogsaa baade til Lapland og til
Ingermanland og Estland. Det var en uanet rig Høst
af gl. og nyere Folkedigte, han derved gjorde.
En stor Rk. saadanne af mytisk Indhold
sammenarbejdede han, med større Frihed end en
strengere Kritik kan billige, men med fin
Forstaaelse af den finske Folkepoesi, til den
storartede Digtcyklus, som han gav Navnet
»Kalevala« (1835, 2. meget forøgede Udg. 1849 og
senere; se Kalevala og Finland,
»Litteratur«). Hertil sluttede sig »Kanteletar«, en
stor Samling af mindre, episke og lyriske Digte
(1840, paa ny 1864, 1887), en Samling af »det
finske Folks Ordsprog« (»Suomen kansan
sanalaskuja«, 1842), og Gaader (»Suomen kansan
arvoituksia«, 1844, forøget Udg. 1851) og endelig
en noget frit behandlet Udgave af gl.
Tryllesange (»Suomen kansan muinaisia loitsurunoja«,
1880). Under alt dette blev hans Interesse mere
og mere hendragen paa selve det finske Sprog,
til hvis forsk. Dialekter han efterhaanden ved
at færdes rundt omkr. bl. Folket havde
erhvervet sig et enestaaende Kendskab. L.’s
Fortjeneste er det særlig, netop paa Grundlag af dette
Kendskab, at have uddannet det finske
Skriftsprog i den Form, hvori det nu er fuldt
anerkendt, og ved at øse af Folkets Mund og Aand
at have udviklet dets Rigdom i alle Retninger.
I sin »Flora fennica, Suomen kasvisto« (1860 og
senere) har han f. Eks. fastslaaet den botaniske
Nomenklatur, og paa lgn. Maade har han
bidraget til at fæstne det jur. Sprog, o. s. fr.
Imidlertid var ved Castrén’s Død 1852 Professoratet
i Finsk ved Universitetet i Helsingfors blevet
ledigt, og trods store Betænkeligheder gav L.
efter for indtrængende Opfordringer, søgte
Pladsen og fik den 1853 efter at have udgivet
en Afh. »om det nord-tschudiska språket«. I
denne Stilling virkede han saa til 1862, da han
tog sin Afsked. Han flyttede nu til sin Fødeby
Sammatti, hvor han tilbragte Resten af sit Liv
under utrætteligt Arbejde. Her afsluttede han
saaledes sit store »Finskt-svenskt lexikon«
(udkommet 1874—80), som han allerede fra
1840’erne havde arbejdet paa. Ligeledes var han
virksom som Formand for den finske
Salmebogkomité og bearbejdede ell. forfattede selv
en Rk. Salmer. Han døde æret og elsket af alle,
ogsaa som Menneske.
Vilh. Th.

Lønregulering er den Forandring af
Lønnen, der finder Sted inden for den Periode, der
omfattes af en Arbejdsoverenskomst.

Medens det før 1914 var den alm. Regel, at
Arbejdslønnen ved Overenskomst mellem
Arbejdernes og Arbejdsgivernes Organisationer
fastsattes for en ret lang Periode (ved de
senere Overenskomster indtil 5 Aar) saaledes, at
Lønnen var uforanderlig i
Overenskomstperioden, har den stærke Prisbevægelse, der har
fundet Sted efter 1914, medført, dels at
Overenskomstperioderne blev kortere, dels — fra et
senere Tidspunkt — at der inden for
Overenskomstperioden foretoges en Regulering af
Lønnen under Hensyn til Forskydningen i
Prisniveauet.

Da det store Flertal af
Arbejdsoverenskomster fornyedes 1916, fastsattes
Overenskomstperioden til 2 Aar, men selv inden for dette
korte Tidsrum blev det mod Forventning
nødvendigt at yde et Dyrtidstillæg. 1918 og 1919
fastsattes Overenskomstperioden til 1 Aar, og
det bestemtes, at der i Løbet af Aaret efter
senere Forhandling skulde ydes et Tillæg, hvis
Priserne gik væsentligt opad i Løbet af Aaret.
Da Overenskomsterne atter Foraaret 1920
fornyedes for 1 Aar, blev det fastsat, at der inden
for denne Periode skulde foretages en alm.
automatisk Regulering af Lønningerne, idet der
fra August skulde ydes et Tillæg paa 2 Øre pr
Time for hver 3 Points, Pristallet steg fra Febr
til Juli. 1921 fastholdtes den samme Regulering
med 2 Øre pr 3 Points, der dette Aar kom til
at betyde en Nedgang i Lønningerne. Ved de
i Foraaret 1922 afsluttede
Arbejdsoverenskomster er der gjort et Forsøg paa at vende
tilbage til en fleraarig Overenskomstperiode,
idet Overenskomsterne vel kun blev afsluttet for
et Aar, men der er for de flestes Vedk. aabnet
Adgang for Parterne til at forlænge
Overenskomsten for et Aar ad Gangen. Der vil efter
Overenskomsterne af 1922 blive foretaget en
Regulering efter Prisniveauet, saaledes at
Lønnen ikke blot som i de to foreg. Aar forandres
automatisk, men ogsaa i samme Forhold som
Prisniveauet, idet Lønnen skal nedsættes ell.
forhøjes med 1 %, for hver % Prisniveauet
forandres fra Jan. 1922.

Ogsaa uden for de alm. Arbejderes Kreds har
Princippet om en Forandring i Lønnen efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free