- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
275

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Löschhorn, Albert - —løse - Løsen - Løsepenge - Løseth, Oluf Eilert - Løsgængeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virtuos og Lærer; han har komponeret en Rk.
Værker for Klaver, navnlig fortræffelige Etuder,
samt udg. en »Führer durch die
Klavierlitteratur« (2. Opl. 18S5).
W. B.

—løse, Endelse i Stednavne. Navne med
denne Endelse forekommer ofte paa de danske
Øer samt i Skaane, men derimod næsten ikke
i Jylland. Det er gerne Landsbyer af betydelig
Størrelse, gennemsnitlig 100 Tdr Hartkorn.
Fraset enkelte Navne af ret ny Oprindelse, Navne,
hvor —løse betyder »Mangel«, f. Eks. Brødløse,
Drikkeløse, Væggeløs, er det i det hele en gl
Navnegruppe, og Forleddene i Navnene er
oftest uklare. Spørgsmaalet om Betydningen af
—løse har været Genstand for langvarige
Drøftelser, og kan ikke siges at være løst endnu.
Fra ældre Tid har man iagttaget, at
Landsbyerne paa —løse gerne ligger i fladt Terræn,
nær Mose og Vandløb, hvor der er gode
Græsgange, og man satte Navnet i Forbindelse med
oldengelsk lǽs, Eng; nyere Forskere har dog
ikke ment, at de nævnte Naturforhold kan
siges at være karakteristiske for alle Gruppens
Navne, og søger Tolkning paa andet Grundlag.
(Litt.: E. Madsen i »Annaler f. nord. Oldk.«
1863, S. 222; J. Steenstrup i »Hist.
Tidsskr.«, 6. Rk., V, og i »De danske Stednavne«, 2.
Udg. 1918, S. 24; F. Dyrlund i »Danske
Studier« [1911]; H. Lindroth i »Fornvännen«
[1915]; H. V. Clausen i »Aarb. f. nord.
Oldk.« [1916]; Mar. Kristensen i »Namn
och Bygd«, VIII, S. 122; J. Sahlgren i
»Namn och Bygd«, VII, S. 96; S. Aakjær i
»Danske Studier« 1922, S. 10; Gunnar
Knudsen
, smst., S. 172).
G. K-n.

Løsen var et Navn, der i Felten anvendtes
for at skelne Ven fra Fjende. Betegnelsen L.
anvendes nu ikke mere; den er erstattet af
Feltraab (s. d.).
E. C.

Løsepenge (fr.: rançon, af lat.: redemptio,
Tilbagekøb). Krigsfangenskab medførte tidligere,
at Fangerne ansaas for en Art Krigsbytte, idet
de dels kunde sælges som Slaver, dels frigives
mod Betaling af L. Dette Forhold er bortfaldet
i Nutiden, hvor Krigsfanger derimod hyppigt
udveksles enkeltvis, saaledes at f. Eks. en
krigsfangen Officer frigives inden Fredsslutningen
mod, at den fjendtlige Stat samtidig
hjemsender en ell. fl. krigsfangne Officerer til den Stat,
der frigiver den førstnævnte. Saadan
Udveksling af Krigsfanger spillede under
Verdenskrigen en betydelig Rolle.
G. R.

Løseth [’£ø.sət], Oluf Eilert, norsk
Romanist og Litteraturhistoriker, f. i Trondhjem
1. Septbr 1858, blev Student 1876, cand. philol.
1883. 1892—95 var han Stipendiat i romansk
Filologi og holdt ved Siden deraf
Forelæsninger i Litteraturhistorie. Fra Novbr 1895 var
han Docent i romansk Litteratur og fra 1897
tillige Lektor i fr. Sprog. Siden 1913 Prof. L.
har under fleraarige Ophold i Udlandet drevet
Studium af romansk Sprog og Litteratur,
saaledes i Paris og Italien 1884—86 og i Paris
1888—92. I Oktbr 1888 tog han Doktorgraden i
romansk Filologi paa sin Afh. »Tristanromanens
gammelfranske Prosahaandskrifter«. Dette
Arbejde udvidede han senere til en kritisk
Analyse af Prosaromanerne om Tristan og
Palamedes i sit Hovedværk Le roman de Tristan
en prose, le roman de Palamède et la
compilation de Rusticien de Pise
(Paris 1891). Derhos
har han 1890—91 udgivet kritisk to
gammelfranske Tekster: Eracle og Ille et Galeron
(begge fra 12. Aarh.) af Digteren Gautier
d’Arras
og 1903 en Udgave af Robert le
Diable
. 1899 udgav han i Kria Vid.-selsk.’s Skr
Observations sur le Polyeucte de Corneille. I
Notes de syntaxe française har han givet Bidrag
til Belysning af forsk. Spørgsmaal inden for
den fr. Syntaks. L. er desuden Forf. af en Rk.
Artikler om ældre og nyere Litteratur i norske
og fremmede Tidsskrifter; den tidligste af disse
(i »Romania«, 1885) indeholdt et Forsøg paa en
ny Forklaring af den ital. Litt.’s Oprindelse.
K. F.

Løsgængeri er Tilsidesættelse af den Pligt,
som paahviler Samfundets Medlemmer til at
søge lovligt Erhverv ell., hvis et saadant ikke
kan faas, og Livsopholdet heller ikke paa
anden lovlig Maade er sikret, henvende sig til de
paagældende offentlige Myndigheder og følge
disses Forskrifter. Da den, der ikke opfylder
nævnte Pligt, maa antages paa ulovlig Maade
at søge sine Fornødenheder tilfredsstillede,
bliver han en stadig Fare for Samfundets Ro
og Sikkerhed og maa derfor mødes med
Samfundets Repressivmidler. I ældre Tid var disse
Forholdsregler voldsomme og barbariske Straffe,
i Nutiden gaar Bestræbelserne mere ud paa
ved Siden af ell. i St f. Straf at træffe
Sikringsforanstaltninger og tvangsvis Anbringelse til
Arbejde. I dansk Ret er Straf af Fængsel paa
Vand og Brød indtil 30 Dage ell. Tvangsarbejde
indtil 2 Aar hjemlet for den, som strejfer
arbejdsløs omkr. uden at kunne oplyse, at han er
i Besiddelse af Midler til sit Underhold, ell. at
han i det mindste søger lovligt Erhverv (se
Landstryger). Endvidere kan Politiet
affordre enhver, der ikke vides at have Formue,
fast Næringsvej ell. anden betryggende Stilling,
Rede og Rigtighed for, hvorledes han ernærer
sig, og hvis hans Forklaring er ufyldestgørende,
give ham Tilhold om at søge lovligt Erhverv,
eventuelt meddele ham Anvisning paa saadant
samt foreskrive Iagttagelsen af visse nærmere
Regler, sigtende til at give Sikkerhed for, at
han virkelig søger det af ham opgivne ell. ham
anviste Erhverv; den, der modvillig
tilsidesætter et saadant Tilhold, straffes for L. Da
Løsgængere erfaringsmæssig hører til de
alleruforbederligste Recidivister, er den danske
Ordning med dens i Reglen korte og lidet intensive
Straffe ikke synderlig tilfredsstillende og vil
antagelig blive afløst af Indespærring i Henhold
til Dom for længere, ubestemt Tid under streng
Arbejdsdisciplin. Saadanne Anstalter, hvori
store Virksomheder drives for Statens eller
Kommunens Regning, haves i fl. Lande, f. Eks.
i Belgien, hvor navnlig Anstalten ved
Merxplas er bleven berømt. — En særlig Form for
L. er Alfonsuvæsenet (s. d.) samt den
kvindelige Prostitution, der i L. 30. Marts 1906 § 1
ligefrem betegnes som L., men ikke i og for
sig- belægges med Straf, hvorimod Politiet kan
skride ind mod Prostitutionens Udøvere som
mod Løsgængere ved at tildele dem Tilhold af
samme Indhold som ovf. angivet.
A. Gl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free