Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 279 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løve - Løve (Herred) - Løveabe - Løvebugten - Løvefod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadig p. Gr. a. sit majestæstiske Ydre spillet en
stor Rolle baade i Kunsten og Litteraturen.
Romerne, der hjembragte den fra Lilleasien,
brugte i stort Omfang L. til deres Dyrekampe;
Pompejus lod saaledes en Gang 600 og Cæsar
omkr. 400 L. kæmpe paa Arenaen i Rom. I
Nutiden er L. alm. i alle zool. Haver, hvor den
let forplanter sig; L., fødte i Fangenskab, naar
mærkelig nok ofte betydeligere Størrelse end
indfangede Individer. (Litt.: Brehm,
»Thierleben«, I; Selous, A hunters wanderings in
Africa [1881]; Blanford, Fauna of british
India [1888]).
R. Hg.

L. ansaas hos fl. Oldtidsfolk p. Gr. a. sin
Styrke og Kraft for at staa i nøje Forbindelse
med visse Guddomme. Fl. ægypt. Guddomme
fremstilles med Løvehoved, saavel Guder som
Gudinder (saaledes Sekhmet, Buto o. a.). I nogle
ægypt. Templer (bl. a. vistnok i Leontopolis)
fandtes levende L., som antoges for hellige Dyr
og for Guddommens levende Repræsentant.
Løvehovedet [*] er som Hieroglyf Billede paa
Styrke og Mod. I Lilleasien afbildes nogle
Guddomme staaende paa L. ell. kørende med L.,
saaledes Kybele. Hos Grækerne er Løvehovedet
et hyppigt anvendt Ornament. Det ses ofte som
Prydelse paa Tagrender og paa Brønde,
udspyende Vand. Plastisk formede L. i fuld
Størrelse findes oftere paa gr. og rom.
Mindesmærker (fl. i Ny Carlsberg Glyptotek). I
Middelalderen forekommer L. ofte som Symbol
paa Mod og Tapperhed. Kong Richard af
England kaldes »Løvehjerte«. Paa Gravminder ses
ikke sjælden L. ved Ridderens Fod. I
Heraldikken anvendes L. ofte, saavel i Fyrsters som
i Adeliges Vaabenskjolde, i Rigsbannere o. s. v.
L fremstilles her oprejst og i Profil, opr. ikke
skarpt adskilt fra Leoparden, der afbildes
gaaende med Hovedet en face.
V. S.

Løve.

Løve, Herred i det vestlige Sjælland, det
sydvestligste i Holbæk Amt, omgives mod V.
af Store Bælt, i hvilket Halvøen Rersø skyder
ud, mod N. af Arts Herred, hvorfra det skilles
ved Tissø (der er delt mellem de to Herreder)
og Halleby Aa, mod NV. og NØ. af Skippinge
Herred, mod hvilket Grænsen ogsaa dannes af
Aaen, mod Ø. af Merløse Herred og mod S. af
Sorø Amt (Slagelse Herred), fra hvilket det for
en Del skilles ved Tude Aa. Udstrækningen fra
Ø. til V. er c. 25 km og fra N. til S. c. 23
km, men mod N. løber Herredet spidst til op i
Skippinge Herred, tæt til Skarrid Sø. Arealet
er 254 km², og Antallet af Gaarde og Huse var
1. Febr 1921 3337 med 16018 Indb. (1901: 13843,
1850: 11450, 1801: 68S8). Den gennemgaaende
ikke videre højtliggende Overflade er til Dels
bakket, navnlig mod N., hvor den naar sit
højeste Punkt i Kløveshøj (100 m). Jorderne er
i det hele gode, lermuldede, mod V. dog mere
sandede; mod N. langs Aaerne er der gode
Engstrækninger, mod N. og Ø. en Del Skov.
M. H. t. Frugtbarheden er det Amtets
trediebedste Herred; i Gennemsnit gaar der c. 6
ha paa 1 Td. Hartkorn, og det samlede
Hartkorn udgjorde 1898 3925 Tdr. Af Arealet var
1919 21528 ha Ager, Eng, Have o. l., 468 ha
Tørvemose, 1380 ha Skov og 969 ha
Vandareal. Kreaturholdet var 1920: 4947 Heste,
19772 Hornkvæg, 1310 Faar og 10637 Svin.
Herredet omfatter 15 Sogne og hører til Arts—L.
Herreders Provsti; det udgør 14. Retskreds
med Dommer i Høng og danner sammen med
15. Retskreds 11. Politikreds med Politimester
i Slagelse. Jernbanen Kalundborg—Slagelse- og
den private Tølløse—Høng-Bane gaar gennem
Herredet. L. Herred, i Valdemar II’s Jordebog
kaldet Løghæ- og Logahæreth, hørte i
Middelalderen til Sjællands Vestersyssel, fra 1660 til
Sæbygaards Amt, indtil Holbæk Amt oprettedes
1793.
M. S.

Løveabe, se Egernaber, S. 760.

Løvebugten, se Lion, Golfe du.

Løvefod, norsk Marikaabe (Alchemilla
L.), Slægt af Rosenfamilien
(Agermaane-Gruppen), mest Urter med lappede ell. fingrede
Blade. De smaa og grønlige Blomster sidder
i kvastformede Stande. Yderbæger og Bæger
er 4-tallige; Krone mangler. 2—4 Støvdragere;
kun 1 Støvvej med grundstillet Griffel. Den
nødagtige Frugt indesluttes af den bruskede
Blomsterakse. 40 Arter. Alm. L., Alm.
Marikaabe (A. vulgaris L.) bliver 15—30 cm
høj og fleraarig; dens Blade er nyredannede,
haandlappede og foldede; i Randen er de
savtakkede. Blomsterne er gulgrønne. Alm. i
Danmark og Norge paa Marker, Enge, Krat og som
Ukrud i Haver. Den er i Virkeligheden en
Samling nærstaaende »smaa« Arter. Liden
L. (A. arvensis [L.] Scop.) er 5—10 cm høj og
enaarig; dens Stængler er nedliggende og
Bladene 3-fligede. De grønlige Blomster sidder i
Nøgler i Bladhjørnerne og har kun 2
Støvdragere. Hele Planten er graalig baaret. Alm.
i Danmark paa dyrkede Marker. Begge Arter
blomstrer i Maj—Juli. Fjeld-Marikaabe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>